Metablog

Mine kære, jeg kan ikke følge med. Her er det nye projekt: http://udpaatur.blogspot.com. Der vil forhåbentligt være lidt mindre sporadiske opdateringer. Måske skriver jeg også lidt om ting, der er udenfor tur-kategorierne.

Godnat

Jeg er så træt at jeg ikke kan sidde lige på stolen, mens jeg læser blogs og spiser kogechokolade. Og i morgen skal jeg på arbejde og til fest i roklubben og på søndag skal jeg være underholdende med ham der den søde, og på mandag skal jeg også et eller andet og jeg har meldt mig til etkajakløb på firs kilometer og jeg har gang i et halvhemmeligt projekt, som I må se når der er lidt mere. Derfor er her lidt stille.

Mig og barnet

Kiras lillebror bor hos os i øjeblikket. Vi har indført husregler om at man skal smage på maden, men ikke behøver at spise op, hvis man ikke kan lide det. Desuden er der dessertbegrænsninger, selvom han er i voksealderen, og det næppe gør så meget.
Og her citerer jeg mig selv, efter at knægten havde sagt tak for mad og var løbet ind til sit computerspil "men dem, der godt kan styre sit sukkerindtag uden pædagogisk indgriben, må gerne tage scones til morgenmad". Det er tydeligvis ikke mig, for jeg kom til at spise scones og lakridser til anden dessert. Jeg vokser muligvis også. Bare sidelæns og ikke opad.

Lukket på grund af personalefest

Jeg skal til polterabend på et tidspunkt indenfor nærmeste tidspunkt. Jeg foretager nogle virkelig mærkelige indkøb for tiden. Der kommer billeder. Og tekst og opskrifter.

Norge, Ål og omegn

 I Ål skulle vi op og kigge på fjeldet, om tirsdagen kun på en cykeltur, hvor vi moslede op og ned ad alle veje og stier vi kunne komme til, og lidt udenfor, når stien pludselig endte ved et gærde foran en hytte eller fjeldgård.

 Onsdag havde jeg betemt at vi skulle rigtigt op i fjeldet og sove i telt. Min lydige menige fulgte med og så passende kejtet ud på feriebilleder som man skal, på trods af at der blev skumlet lidt om regnvejr, fjeldkuller og gale nordmænd.

For enden af regnbuen finder man dog altid skatte, i dette tilfælde en offentlig jagt- og fårevogterhytte, som dog står aflåst, lige ved en nydelig sø, og har en yndig græsplæne osm var det eneste tørre sted i miles omkred, hvor det var nogenlunde til at sætte telt op.

Solen brød enddog frem mellem regntunge skyer, så det var muligt at gå bagom huset uden at blive våd, og lave elggryde med svampe på min wunderbare multifuelbrænder. 

 Dagen efter var det strålende solskin, hvor man kunne sidde forknyt på en sten og blive portrætfotograferet. Vi gik over passet, ned til en anden sø, hvor der lå en cafe med et vaffelbageri, hvor vi tømte vores lommer og kun fandt en dansk daler. Vi havde dog fårepølsemadder med, og der er altid gratis vand overalt i de norske bjerge. Så gik vi hjem af mere eller indre veloptrådte stier, en del fandtes ikke på kortet, men pegede i hvert fald den rigtige vej.

Der kunne man sidde og være lille i et stort landskab.

Finde flaskeposter fra påsken 1957, vi lagde den tilbage igen.

Og til sidst kom vi hjem til et aftenbad i vores helt egen sø.

Fredag gik vi hjem, efter et morgenmåltid bestående af pandekagkugler, for det regnede og den menige ville kun være en del af tomandshæren såvidt yderligere fremstød foregik med en tør hytte som base. 

Der nåede vi at flytte kvas, bade i iskoldt brøndvand, lave helt utrolig meget mad, cykle flere ture, kigge på elve, der strømmede over og klappe en masse køer, før vi søndag eftermiddag fandt vejen ned til Ål, og blev kørt de sidste par kilomtere til stationen af ejerinden af den lokal ecampingplads, der også kunne oplyse om de sidste dagers nyheder og skrækscenarier. 

Norge, Oslo

Vi kom til Norge med bussen lørdag aften, tog t-banen hjem til Østerås efter at jeg havde brokket mig længe og inderligt over upassende weekendkøreplaner, fandt nøgle på det meget hemmlige sted og lagde os til at sove. Dagen efter blev der testet nye vandrestøvler, der heldigvis ikke gav vabler, og pædagogisk demonstreret hvorfor bomuld er forbudt på vandreture og hvorfor man altid skal have ekstra mad med. Der kan komme sultne ællinger forbi, der er så nuttede, at man er nødt til at give halvdelen af sin madpakke væk til dem. Om mandagen afleverede vi rygsække på min fars arbejde og tog på sightseeing før toget kørte til Ål. Vi var meget turistede.

 Udsigt fra Akershus fæstning

Udsigt fra slottet

Selve slottet

Rejsemakker. "Se kejtet ud" sagde jeg, og det gjorde han så.

Vi tog toget op til Ål, hvor vi provianterede mad til mindst en måned og blev hentet af Kari.

Mad people in a mad world

Jeg har ikke været i nærheden af hverken Oslo eller Utøya, mens nogen skrækkeligheder skete. Min far var på arbejde og hørte braget i Oslo centrum.
Avisforsider så man ikke tror det er sandt. Lys i vejkanten langs Buskerud, og et suk igennem bussen, da vi opdagede at her, lige her, der skete det, der ikke må ske.

Det mest ærgelige indlæg...

Nåhmen, jeg tager til Norge på ferie og Jylland bagefter. Jeg skal besøge noget der hedder Vendel, med ham den søde. Til gengæld tager han med på telttur i Ål i regnvejr. Jeg lover at skrive når jeg kommer hjem. På spejderære.

Jeg er i live

Hvis man vil ha' bevis, skal man se vejret før nyhederne på TV2 i morgen.

Hjärnarp

Hjärnarp er en lille by i sydsverige. Min far, der har lært mig at holde af fjollede ord med flere meninger, smågrinede altid lidt for sig selv, hver gang vi kørte forbi vejskiltet på vej mellem København og Oslo. På dansk er arp en harmløs hudsygdom, der består af fedtede skæl i hovedbunden, som man kan løsne op med babyolie og gnubbe af. For at forhindre gendannelse af arpen, er det godt at massere hovedbunden.
Min hjerne har arp i dag. Den er fedtet og skællet, og trænger til noget massage, der kan løsne op og gnubbe de gamle ideer af, så der er frisk udsyn til verden. En lille pause.

Dumme spørgsmål

Hvorfor har atamon egentlig en udløbsdato?

Lidt er også noget

Men når man sidder indenfor og voldhader på sit speciale, er det altid noget at kioskfyren helt klart godt gad flørte, selvom jeg er iført to kilo slik, pirat-shirt, hættetrøje, armybukser og et livsopgivende udtryk. Hvis nu bare man selv gad...

Kære cyklist

• Lad være med at køre ind foran mig og bremse pludseligt op. Eller svinge til højre. Det er dumt og din egen skyld at jeg kører ind i dig.
• Husk også lige at vise hvornår du gerne vil drejer og stoppe og sådan. Med en arm ud til en side. Eller op. Tak.
• Din cykelhjelm er ikke et magisk skjold, der værner dig mod alle farer.
• Det er dine cykelbukser og neonfarvede trøje heller ikke. Og de gi'r ikke ekstra fart. Du kan stadigvæk blive overhalet af en lille fartdjævel i uniformsbuks på et gult skramlelyn med tre gear.
• Se dig lige bagud for du kamikazeoverhaler midt i det hele.
• Og hold til højre hvis du cykler langsomt. Hvordan kan du egentlig cykle så langsomt uden at vælte?
• Jo, du cykler langsommere end mig. Også efter næste røde lys. Er du sød at blive omme bagved, så jeg slipper for at overhale dig i hvert eneste kryds fra Nørrebro til Amager?
• Kære venne/kærestepar. Det er ikke altid til at se forskel, men uanset hvad er det pisseirriterende når i fylder for tre cykler og holder i hånd og snakkecykler enormt langsomt og ikke gider flytte jer, fordi I er så forelskede i jer selv.
• Og dig med den hvide sommerkjole; husk at tage trusser på. Det har ekshibitionistiske konekvenser, når du cykler.
• BTW, beklager egne ekshibitionistiske tendenser i onsdags. Jeg vidste ikke at den kjole var så kort. Men jeg havde trusser på!
• A propos numser; ham med den pæne af slagsen må gerne cykle lidt længere, end bare over Knippelsbro. Er du helt sikker på du ikke skal ind mod Nørrebro?
• Men hvis du ikke kan høre min ringeklokke for din Iphonemusik, anser jeg det for at være min ret at råvve af dig, til du flytter måsen. Drop det dér fornærmede blik; verden er ikke din appelsin. Du må deles!

men det er god udsigt fra kontoret

Jeg har arbejdet 24 timer og et kvarter i løbet af de sidste to dage. Solgt trillioner af billetter, fundet glemte sager, forhindret folk i at begå ufrivilligt selvmord ved at stå op under broer eller hoppe ud mellem båd og bolværk, hjulpet små børn og hunde og gamle damer om bord, næsten selv faldet i vandet fordi folk insisterer på at slæbe tunge kufferter med de ikke selv kan løfte og skal have hjælp med, sørget for at forvirrede russiske damer når deres fly, fortalt hvor man skal af, hvis man vil ombord på Queen Anne, haft besøg af min far og Kari, sejlet med fulde ungarske læger på kongress, fået middage og tiloversbleven rødvin, flyttet motorbåde det lå på vores plads, skældt tumper ud& blevet skældt ud af tumper, fået foreviget mine fødder en milliard gange, sejlet lidt båd, samlet skrald, pudset vinduer, og lagt til og fra sådan cirka 70 gange, set tre bungeejumpere og nyhavnsbroen oppe hver dag. 

Wotan fra sumpen i Køge på vej ind i Nyhavn

Aftenvand fra arsenaløen mod operaen og marmorkirken

Venner med talenter II

Camilla var iøvrigt helt fantastisk på sin debutkoncert! Hun spiller vist ret meget den næste måneds tid. Se og hør mere her og her. Bliv venner med hende på facebook, hvis du vil inviteres med næste gang.
Resten af aftenen fortsatte med øl og hygge og sludder & sladder, til klokken blev to og nogen vil videre og vi ikke kunne blive enige om hvor videre var, og jeg tog hen og sov. Hos én, der er rar, og laver morgenmad til mig og klapper mig på hovedet, når livet er hårdt.

Guddommeligt grønt & fantastisk fisk til to

Jeg lavede mad forleden. Rigtig mad, og ikke bare stegte æg med pølser og kvalme.  Det blev eksotiske fiskedeller og de bedste grøntsager jeg nogensinde har lavet, vi åd det hele, så der er ingen billeder, og mine bukser skulle knappes op. Det var så godt, at jeg var nødt til at rose maden op til skyerne og blev lidt lykkelig indeni. Det skal I selvfølgelig have opskriften på.

Fiskedeller:

en pakke hakket torsk á 500 gram
den gule skræl fra en økocitron
soya
stærk chilisovs
et halvt bundt koriander
en bid ingefær og et fed hvidløg- rives

Rør torsken med alle ingredienserne og lad stå og trække lige så længe som det tager at ordne grøntsager.

Kartofler:

skrællede kartofler - koges. Man kan også lave ris til, det passer muligvis bedre, men vi har altid kartofler, der trænger til at blive spist, selvom jeg synes jeg spiser kartofler til alt.

Grøntsager:
To porrer
Noget paksoi - sådan en asiatisk kålfætter
Lidt kejserhattesvampe

Renses og skæres i strimler og lægges i separate bunker, så de er parate til at blive hældt på panden. Grøntsagerne kan godt byttes ud med hvad man nu har i køleskabet, det skal bare være noget, der egner sig til hurtig stegning på pande. Kålroe er nok ikke supergodt.

Her begynder du at stege fiskedellerne i rigeligt olie, de skal være små og sprøde og lysebrune. Når de er færdige, lægges de på en tallerken, og holder sig varme under et låg. På den samme pande i den samme, lidt fiskede olie steger du grøntsagerne. Det lyder måske lidt væmmeligt, men tricket kommer her:

Grøntsagssnask:

et par fed hvidløg - de skal rives, ikke presses!
ingefær - se ovenfor
en masse stærk chilisovs
den anden halvdel af korianderbundtet - gem lidt til pynt
soya - ret meget
en klump kandis eller lidt honning eller noget andet sukkerstads - dog ikke lakridsbolcher
citronsaft fra den skrællede økocitron, gem et par skiver til servering

Hvidløg og ingefær hældes på panden og fræses af - de må ikke brænde på! Soya, citron og chilisovs kommes også på nu, og øjeblikket efter hælder du porrer og svampe over på panden. Når det er faldet lidt sammen, ryger paksoi og koriander også derop, og varmes igennem så det falder sammen. I alt skal det have noget i retning af fire-fem minutter. Drys sesamfrø og koriander over og såfremt paksoi'en har lavet en fin lille gul blomst inde i midten, kan den bruges til at pynte med - blomsten er spiselig.
Grøntsager, fiskedeller og kartofler serves med en citronskive og lidt ekstra koriander. Regn kun med rester hvis du laver dobbelt portion og kan lokke med en god dessert. Nye jordbær for eksempel. Jeg tror oven i købet et er relativt sundt.

Jamen, burde du ikke være færdig snart?

Hvis jeg får det spørgsmål igen,så går jeg min vej. Jeg sidder og skriver og retter og skærer fra og sætter til og sammen. Spiser alt for meget slik og alt for få æbler. Streamer DR's jazzkanal, så det er en anelse mindre trist at sidde alene i regnvejret. Det er sjovere at sejle.

Jeg har sat d-vitaminerne væk

Det lykkedes mig at blive skoldet inde i øret i går. Jeg havde taget solcreme på, men først ude på vandet, hvor man ikke kan se sig i spejlet og tjekke alle stedet. I gar aftes kunne jeg kun sove på venstre side, for højre øre var en kakkelovn. Jeg vidste godt det med skilningen, men indeni øret? Det er første gang.

Jeg spiser også - morgenmad til aftensmad

Altså,  det der arbejde er faktisk meget fint og hyggeligt, men ikke så blogegnet. Hvert fald ikke på regnvejrsdage, hvor der gennemsnitligt er fire kunder med på hver tur. Når jeg er færdig med at være på arbejde, tager jeg hjem og spiser og sover. Det er heller ikke så spændende.
Dog får man en solid appetit af al den friske luft, og hver dag har jeg haft en større  madpakke med, og kommer stadigvæk hjem og er ved at dø af sult.

Så laver jeg amerikansk morgenmad til aftensmad.

Sæt nogle nye kartofler over, huske rigeligt salt i vandet. To frosne pølser skæres i småbidder og steges på panden (stegepanden, ikke din egen skaldepande). En klat cremefraiche blandes med purløg, salt og peber - det er dressingen man kommer ovenpå al maden. 2 æg og en klat cremefraiche blandes med salt, peber og hvidløg og steges til omelet på pølsepanden - husk at fjerne pølserne først. Når omeletten er færdig, ruller man den sammen og lægger på siden af panden, hælder pølserne på igen og varmer dem op igen.
Kartofler, omelet og pølser hældes over på en tallerken og garneres med dressingen.
 Til dessert anbefales lidt frugt for at tage den værste fedtede fornemmelse.

Jeg fik lov til at styre lidt i havnen, da bådføreren godt kunne bruge en benstrækkerpause. Det var skæg. Det er også skæg når amerikanere siger ting som: "What are you saying when you speak that other language?  I was told the tour was guided!" "Uhm, well, ma'am, that's when I'm guiding in Danish, since we also have guests here from Denmark. It's the exact same things I'm saying." 

Men hvordan skulle hun også vide at de indfødte ikke taler engelsk. Før sommeren er ovre, skal jeg have bildt nogen ind at vikingerne bor i reservater.

Nydelig som bare det

Så har jeg fået en uniform, vasket den, lagt bukserne en halv meter op (de er ikke lavet til damer med lårmuskler og korte ben) og tilføjet et frækt rødt bælte. Så må jeg se om man gerne må det, eller de insisterer på marineblå all over.

Venner med talenter

Den 28 spiller Camilla på børneteateret på staden klokken 21. Jeg synes du skulle komme derud og høre hende, og måske drikke en øl med alle os fra  kollektivets festklub, der også kommer derud.

listeliste

om mad

Yndlingsret: alt der er stærkt. Men generelt er jeg så altædende, at jeg ville spise lygtepæle, hvis de var fordøjelige. Kh Frk. AltidSulten.

Yndlingsdessert: Bananasplit!

Yndlingsdrik: Myntete, citron&ingefærte, rabarber- og citronlemonade

Værste mad og drikke: Jeg er ikke særlig vild med sodavand. Heller ikke mælk som drik. Mad, der drejer det sig mest om væmmelige slimede, melede konsistenser. Melboller for eksempel. Og så kan jeg ikke lide ansjoser.

Bedste drink: Øl. G&T. Hvidvin&hyld.

Smør på madderne: Altid i blæsevejr. Ellers kommer det and på hvad der skal ovenpå. Avokadomadder med smør er lidt dobbeltkonfekt.

Slik: Ja! Alt for meget. Ikke af tykhedsangst, men fordi jeg glemmer at spise rigtig mad med vitaminer og fibre i, når der ligger vingummier.

Bedste suppe: Jordskok. Borscht.

Yndlingsis: Den der fantastiske citronis, jeg fik som tolvårig på Malta, der smagte helt utroligt af sommer og var syrligtsød på den absolut rigtige måde. Jeg har ledt efter den perfekte citronis lige siden.

Er det dether, de mener, når de taler om mindfulness?

I øjebliket sker der så mage ting, at jeg slet ikke har tid til at reflektere over dem, det går bare overs tok og sten derudaf. Når jeg endelig har et lille frikvarter her og der, trykkes jeg på den intellektuelle pauseknap og tager ud og dyrker noget motion og giver den overophedede hjerne lidt fri. En løbetur rundtom søerne, hvor det eneste jeg gør er at løbe og og hive efter vejret og prøve at fatte at træer kan være så grønne midt i byen efter så lang en vinter. En tur på rulleskøjter, hvor det kun drejer sig om ikke at vælte i potholes og bestemme skibstyper langs strandvejen. I kajak, strakt arm, pagaj i vand, ikke vælte i bølgerne, fremad mod blæsten og jeg splatter stadigvæk litervis af vand i håret på mig selv. Der var gråandeællinger.
Der er kun lige nu, for der er ikke tid til hverken i går eller i morgen.

Fars sømandspige

Jeg har arbejdet hele weekenden og i dag, og fik, ret uventet, først fri klokken ti om aftenen. Nu skal jeg sove og så må I more jer med en sømandsvise  min far har sendt pr. kommentar:

Imellem Nyhavn og Holmen

Tekst: ?gammel sømandsvise
Melodi: Irsk folkemelodi 

Der var en matros og hun hed Nina, ja
og hun hed Nina, ja og hun hed Nina.
Hun sejled' rundt i en smadderkas' ja
imellem Nyhavn og Holmen.
Og stormen sused' og gjor' halløj,
og bølgen stod som en kæmpehøj,
og det var sandelig ingen spøg
imellem Nyhavn og Holmen.

En dag da Nina havde stødt fra land, ja
havde stødt fra land, ja havde stødt fra land,
hun havde glemt at få proviant, ja
imellem Nyhavn og Holmen.
Og stormen sused' og gjor' halløj,
og bølgen stod som en kæmpehøj,
og det var sandelig ingen spøg
imellem Nyhavn og Holmen.

Og Nina hun leved' af bakskuld kuns, ja
af bakskuld kuns, ja af bakskuld kuns.
Hun skylled' ned med en kaffepunch, ja
imellem Nyhavn og Holmen.
Og stormen sused' og gjor' halløj,
og bølgen stod som en kæmpehøj,
og det var sandelig ingen spøg
imellem Nyhavn og Holmen.

Og Nina hun sejled' i dage tre, ja
i dage tre, ja i dage tre.
Men hun fik aldrig mer' land at se, ja
imellem Nyhavn og Holmen.
Og stormen sused' og gjor' halløj,
og bølgen stod som en kæmpehøj,
og det var sandelig ingen spøg
imellem Nyhavn og Holmen.

Og hver en matros, der går til bunds, ja
der går til bunds, ja der går til bunds,
ham hilser Nina med en kaffepunch, ja
imellem Nyhavn og Holmen.
Og stormen sused' og gjor' halløj,
og bølgen stod som en kæmpehøj,
og det var sandelig ingen spøg
imellem Nyhavn og Holmen. 

Den dumme guide

Idag er der optil flere, der har spurgt mig om hvordan store både er kommet ind i små kanaler med lave broer; både ved kanalen rundt om Christiansborg og i Nyhavn ligger der flere ret store skibe efter lave broer. Jeg ved godt at man kan lægge masterne ned, men de er stadig for høje til at komme under broen. Er der nogen der ved hvordan de har leget tetris med bådene? Far?
Og jo, jeg kunne også bare spørge en gang jeg er i havn. Der har man bare travlt med at lede turister fra- og omborde. Det er lidt som at være fårehyrde, man skal bare have den forreste vendt den rigtige vej. Jeg tror dog får spørger mindre, og om mindre sære ting.

Til fanklubben

I dag har jeg været til intromøde på arbejdet, nogle ville måske mene at det er hensigtsmæssigt at lægge et intromøde før man begynder på selve arbejdet, på den anden side vidste vi nu godt hvad det var de faktisk mente, når der blev talt om turisters særprægede vaner. Der var også man over bord-øvelse, og vi fik alle fem lov til at ligge midt i havneløbet mellem langebro og knippelsbro og klumre rundt med an kanalrundfartspram, så alle kan stoppe båden, ifald bådføreren pludeslig dejser om.
Så var jeg i roklubben for at lære at sejle vores motorbåd, den er væsentlig mindre, og noget nemmere at manøvrere. Jeg nåede også at stryketræne før jeg tog hjem og bagte brød, lavede salat og bønnepostej, og nu skal jeg i seng, fordi jeg skal op til en morgenmadsdate kl 7.30.
Fritid? Det er for tøsedrenge.

Frøken kedelig

Noget af det mest triste man kan læse om på blogs er folk, der har travlt, udne at de laver noget der egentlig er spændende. Sådan er jeg lige i øjeblikket.
Jeg kan dog oplyse verden om at jeg har fået to singaporeanske dollars i drikkepenge (tak, dem skal jeg nok få brug for), ros for at være en god guide på min tredje dag af flere forskellige turister, sendt det indtil videre mest besværlige afsnit af specialet afsted til min vejleder, skal rette det sidste teori (hvilekt primært vil bestå af at arbejde med den brede slettepen) og har en god skitse over den sammenbindende analyse, der får filosofi og kommunikation til at hænge sammen i en nydelig sløjfe.
Udover det er jeg blevet typen som laver morgenmadsaftalerr kl 7.30 for at have tid til at se venner, jeg ikke har set i et års tid, fordi de har befundet sig eksotiske steder som USA og Afghanistan. Det var ikke sådan jeg regnede med at bruge min sommer.

Sommertravlt

Jeg har otte skrivedage denne måned. 14 arbejdsdage. En weekendtur og en arbejdsdag i fødevarefællesskabet, hvor jeg skal pakke tonsvis af grøntsager til alle de andre små flippere.
Der er ikke så meget tid til andre ting, men på denne måneds fridag - idag - fik jeg pakket en rulleskøjtetur, robådsintstruktion, cykelafhentning og en spansklektion ind.
Men det gør ikke noget, for solen skinner og jeg har fregner i hele hovedet og får lov til at være ude på vandet hvertfald hveranden dag, og snart er skriveriet overstået, og jeg skal alt muligt spændende hele sommeren, når jeg ikke skal arbejde.

Skraldespansk

Jeg er begyndt på kanalrundfarten, og opdagede at jeg ikke længere kan spansk. Til gengæld har jeg organiseret spansklektioner via couchsurfin det meste af ugen til gengæld for rundvisninger. Omskrevet det spankse til noget der ikke er højkastiliansk martimt sprog. Købt mælk, vasket tøj og bagt brød. Spist chokolademad og vitaminpiller til aftensmad fordi jeg pludselig opdagede hvor sent det var.

Brugt weekenden på den første rotur, at være til fest, træt efter festen og på kanalrundfartslyttetur. Grundigere beskrivelser kommer senere. Jeg skal sove nu. Jeg skal arbejde i morgen.

Øv

I dag er alt elendigt.

Update; med alt mener jeg selvfølgelig specialet. Med elendigt mener jeg at Wollstoencrafts dilemma komplicerer mine argumenter. I gider ikke høre mere, vel?

Resten af verden er vist pæn og grøn og sommerlig.

He was an excellent student, he studied as if he had a future

Mine drømme bliver mere og mere mærkelige og i dag er det særlig svært at koncentrere sig. Der er så mange små praktiske ting jeg også lige skal ordne, at jeg begynder at savne ferieensomheden, hvor jeg sad helt alene herude og ingen skrev mails og bad mig om at tage stilling til alt muligt og organisere ting og sager. Små afbrud hele tiden, intet flow, døde tanker. Jeg når ikke at blive færdig. På fredag. Hvordan kan det allerede være nu?

Dagens vise ord

Once women begin to question the inevitability of their subordination and to reject the conventions formerly associated with it, they can no longer retreat to the safety of those conventions. The woman who rejects the stereotype of feminine weaknes and dependence can no longer find much comfort in the cliché that alle men are beasts. She has no choice except to believe on the contrary, that men are human beings, and she finds it hard to forgive them when they act like animals.

Christopher Lasch

Pastinakkens endelig - dette er en intern joke

Her er 27 opskrifter på noget med pastinak. Der burde være noget alle kan lide, uden at ty til kidnapning af kælegederne fra zoo.

Luxusstudent

Idag skal jeg bare læselæselæse og rette. Uden computer. Det kan man gøre udenfor i solskinnet lige rundt om hjørnet i stedet for at fistre hele vejen ned til RUC. Så kan man også lave sommersalat til frokost af nye kartofler og stribede rødbeder og små nuttede radiser og ukrudt, som Kira hentede hos hippierne i onsdags. Man kan oven i købet få vasket noget af alt sit tøj, mens man sidder i baggården og læser.

Kærestereglerne

Hvis man skal være kæreste med nogen, skal det:

a) være bedre at være kæreste end single
b) være mere godt end dårlig

Dagens visdomsord. A propos ingenting.

Mig og Sisyfos

Vi sidder helt alene på RUC og æder slik og hører the Coral og har ti håndrettede sider, der skal skrives ind, og et afsnit om Rawls retfærdighedsprincipper der skal ændres fra noter til videnskab, og 65 sider til der skal rettes. I aften er der én, der laver påskelam til mig.

Post hoc ergo propter hoc

Det er en bog igen

Every morning my colleague steps out onto her front stoop and exclaims: 'Let the house be safe from tigers!' Then she goes back inside. Finally we told her, 'What's that about? There's no tigers for miles around here?'

And she said: 'See? It works!'

Bitterblog

Det er pænt kedeligt at gennemlæse og detaljrette helt ensom på RUC. Jeg blev vækket fem gang i løbet af natten fra klokken tre til klokken 8. 23 af alt fra anonyme stalkere til postbude og kusiner. Den mest irriterende var stalkeren, der ringede til mig med hemmeligt nummer to gange midt om natten. Nej, i virkeligheden er det jo nok nogen der har ringet forkert. Men irriterende alligevel, fordi jeg ikke kunne ringe tilbage og råbe arrigt.
Jeg har oven i købet glemt min musik derhjemme. Netradio og mere chokolade må være svaret.
Alle andre har påskeferie.

I'm in a relationship with my thesis and it's complicated

Så fortabte jeg mig i hvad det egentlig var jeg har skrevet, hvor jeg ville hen med det, og hvordan det hænger sammen. Nu har jeg printet. Læser hele skidtet og tager noter, når jeg ikke forstår hvad jeg selv mener. I det mindste er det krympet fra 80+ til 70+ sider, så jeg har formået at fjerne noget sludder.

Panikskrivning fortsat

Var hjemme klokken 22.45 efter at have kigget forkert på togtiderne og stået i tyve minutter og beundret den store appelsinmåne, der hang og svævede over trekroner station. Så fik jeg nogen til at lave spejlæg med pølse på franskbrød, og sige det var synd for mig, mens jeg åd slik og så This is England og havde ondt af mig selv og ikke gad snakke. Klokken seks stod jeg op igen og cyklede ned til Nørreport station. På den tid af morgenen dufter der af blomster ved botanisk have. Der er også mærkelige mænd, der går og fotograferer græsplæner. Han lignede ikke en, der duftede af blomster.
Nu har jeg siddet på RUC i en lille times tid og afklaret skriveritualerne; jeg har købt wienerbrød i kantinen, lavet te, læst nyheder og et par blogs, åbnet dagens dokument, sat opvaskemaskinen over, og så skal der dæleme skrives.

Jeg dør

Jeg stod op imorges kl. 6 og morgenbadede. Så tog jeg ned og skrev speciale. Det har jeg gjort siden da. Nu sidder jeg og retter bilag til fordi jeg ikke længere kan tænke (der er stavefejl i hvertandet ord. Og jeg har ondt i fingrene af at taste). Må jeg godt drikke en øl nu?

Kunstnerklager/kvalesang

Jeg tror vistnok at  for lige præcis et år siden lovede mig selv at det var det sidste forsømte forår jeg skulle sidde og skrive kedelige skolesager. I stedet kom jeg til at skrive et speciale, der heller burde være et flerårigt tværfagligt forskningsprojekt, og er ved at udvikle hjernenedsmeltning og en personlighedsforstyrrelse, fordi det både er helt vildt sejt at blive inviteret til at holde oplæg om noget, jeg laver, der næsten ligner forskning, og samtidig være så træt af at bruge hele dagen foran en computer i så lang tid, når jeg egentlig hellere vil ligge i min hængekøje og skrive romaner læse noget Tove Jansson. Eventuelt drikke øl med mine venner.

Og hvor ville jeg ønske at kunne gøre som da jeg var lille og blande alle sprog sammen. Så ville jeg kalde mit projekt bajsnödigt.  Det er svensk.Det betyder ikke kun, hvad I tror.

Kys for kærlighed

Hvis du keder dig på søndag, synes jeg du skal tage med mig ind ved Korsgadehallen klokken fire og kysse nogen, der befinder sig i den samme slags krop som dig selv. Det tager kun et kys' tid og vi gider ikke ha at folk siger at kærlighed er forkert, bare fordi det involverer to af samme slags.
Tjek det på fjæsbogen.

Hvis alt andet glipper, bliver jeg sømand II

Jeg var hos en meget rar doktormand og blive urinprøvet (ingen ulovlige stoffer), og trykket på maven (den var der vist ikke noget galt med) og få målt mit blodtryk (perfekt) og blive målt og vejet (60 kg 170 cm) og synstjekket (stadig nærsynet, ikke farveblind) og udfyldte skemaer (ingen alvorlige tidligere sygdomme). Nu må jeg komme ud og sejle; i princippet på et tankskib, men jeg nøjes nok med havnen.

Hvis alt andet glipper, bliver jeg sømand

Nå, men så har jeg papir på at jeg kan ro og styre samtidig. Det var én eksamen.

Vi har det fint på sommerlejren, send flere penge til lakrids

Det går fint. Jeg skriver, og er lidt harm på verden over den umådelig uretfærdighed, der er overgået mig, fordi jeg  også skal skrive hele specialet ned på papir og give det en fysisk form, i stedet for bare at holde et oplæg, hvilket jo meget er nemmere, når man er mig.
Egentlig ville jeg bare sige at jeg ønsker mig en bog. Klik her.

Goddag id, farvel superego

Jeg drømmer om folk der drukner, i iskoldt vand, de glider på landgangsbroer, moler, hopper i med vilje, og hvis nogen prøver at redde dem, bliver redningsmanden skubbet under vandet, og fryser til is og jeg kan bare stå og kigge på og råbe om hjælp, og leder forgæves efter livbøjer og kastetov, men der er ingen der kan hjælpe, ikke en redningsvest i miles omkreds. Det er altid gamle ukendte damer. Og jeg vågner helt panisk over at jeg ikke fik reddet dem, og har dårlig samvittighed.

Kære underbevidsthed, hvis nu du holder op med de her væmmelige drømme, som jeg oven i købet ved ikke passer, selv mens de pågår, så lover jeg at det her skriveri snart er overstået, og verden bliver normal igen. Den 29, ok?

Skrivepause

Jeg tar en lille pause fra at skrive her for at skrive andre steder. Indtil jeg er færdig der, er der alligevel ikke spændende ting at fortælle om. Ring, hvis I savner mig. Ses om en måned.

Seddel med fra mor

Vi har været syge. Der kom en væmmelig bakterie og angreb den lille husholdning på Nørrebro, og den sidste uges tid er blevet brugt på bræk og bæ. Den slags sygdomme, der går ud på at mad helst ikke skal smage af noget og heller ikke have konsistens som mad, er den værste. Ganske sikkert den allermest usunde måde at tabe sig på, og sandsynligvis også den hurtigste. De tynde damer rasler rundt blandt grøntsagerne, og skal  blande dem fløde de næste par uger. Jeg har ikke rigtig været i stand til andet end at holde mig om den  stakkels mave, drømme mærkelige febervildelser (noget om cowboys på facebook) og læse fjollede tegneserier på nettet. Der blev ikke skrevet speciale. Ej heller solgt gamle studiebøger på uniloppemarked. Ikke bestilt tid hos marinelægen så jeg kan få min søfartsbog (som man jo naturligvis skal have for at futte rundt i Københavns inderhavn). Ikke trænet den mindste smule. Ikke koordineret langdistancekaproning. Ikke sendt vigtige breve til Odense. Ikke besvaret vigtige mails. Ikke taget på lyttetur eller læst manuskript. Ingenting overhovedet.

dagens visdomsord

He who joyfully marches to music in rank and file has already earned my contempt. He has been given a large brain by mistake, since for him the spinal cord would fully suffice.

Albert Einstein

Det gør mig glad

Listen abrupt genoptaget, for ikke at forsumpe aldeles i madopskrifter og dagsrapporter. Alt mentalt overskud går til det allersidste skriveri, så jeg kan aflevere og komme på arbejde.

Desuden trænger jeg til at minde mig selv om ting, jeg godt kan lide.

1. Mine venner.  Dem jeg ikke har set længe, dem jeg bor sammen med, dem jeg kun har haft telefonisk kontakt med i alt for lang tid, dem der bor i udlandet og skriver sjove ting på facebook.
2. God mad. Især bananasplit. Bananasplit er fantastisk.
3. Vejr. Næsten alt vejr, men lige nu er sol og varme ekstra godt.
4. Mig og farmands fjollede og alvorlige mail- og kommentarkonversationer. Subject pt: "hvor tykke er dine knæ?"
5. At min mor har alle mulige dimser med, bare hun skal til middag, for lige at tjekke om jeg stadig synes blåt er pænt og om jeg kan li' et strikkemønster til et sjal, hun havde tænkt på at strikke.
6. At jeg ligner mine forældre så meget. Dem begge to. Især at jeg er blevet voksen nok til at synes det er skægt.
7. Morgenaktivitet. Løbeture i solskin. Bad i ishav. En kilometer i stræk i svømmeren. Cykelture. Snart også morgenkajak.
8. At få ros for mine akademiske evner.
9. Søde sms'er.
10. Kontrolleret ild.
11. Improviserede fællessang- og rødvinsaftener.
12. Gode film
13. Nye bøger i gammel hængekøje.

Jeg tror den her skal fortsættes.

Nina på udflugt

Jeg nåede at se Rasmus, der med store armbevægelser, højt til loftet og tæt på virkeligheden fortalte røverhistorie om vandreture på New Zealands længste strande og højeste bjerge, Happy Island og potplantager i Caribien, krydret med øl og rødvin og mad og fotografier og kort udover hele bordet.
Jeg holdt også et oplæg om ligestilling, feminisme, filosofi og rekrutterings- og kommunikationsstrategier for 10 forbløffende interesserede studerende og undervisere på SDU, med kun let tåget hoved. Der var rigtig diskussion bagefter, og liveros og mailros, og jeg har jo faktisk lavet et speciale der kan bruges. Det var rart.
Om eftermidagen endte jeg og Kira på Odenses hyggeligste cafe i Vindegade, hvor jeg sad dagen før med Rasmus. Nu fik vi bare selskab af Rolf, der lige er fyldt 29 og lider af akut aldersparanoia. Da vi havde drukket litervis med te og snakket om kærligheden og dumme overboer og missekatte og arbejde og alt det andet, der skal vendes med venner, man ikke ser så tit, var det på tide at tage toget hjem, og både mig og Kira var så trætte af at have været ude at opleve at vi sad og sov på hinanden hele vejen hjem til København, spiste tærte og gik i seng klokken 21.30.

Fordelen ved at bo hos Kira

At hunlaver grøntsagstærte, kålrodsfritter og rødbede/jordskoksalat til aftensmad, mens man selv sidder og skriver oplæg som en gal. Luksus.
Jeg vaskede i øvrigt op bagefter, så der er lidt retfærdighed til.

I morgen tager jeg til Odense og leger med Rasmus hele søndagen og på mandag der det store oplægsdag på universitetet. Jeg håber virkelig ikke der sidder nogle arge anitfeminister, eller hardcore radikalfeminister. Vi skal nemlig diskutere, i håbet om at de ikke opdager at jeg snyder dem alle sammen, og virkeligheden ingenting ved og er dum og slet ikke burde gå på universitetet. Sådan følges det nemlig lidt nu. Hjælp. Jeg tager et par kilo bøger med som sutteklud og håber på det bedste. Det er jo ikke metafysik, og så længe det ikke er metafysik, plejer det at gå.

Apropos påklædning

Nina koncentrer sig, Nina er ikke sur.

Kanalrundfarten mener det, når de siger arbejdstøj. Mine overtrækkere når nærmest op til hagen. Men de er lige så varme som det par jeg havde, da jeg var fem, og næsten magen til.

Begær

Det er egentlig ret sjældent jeg har stort ejebegær efter ting og tøj, og shopping er efter min mening røvsygt. Da jeg holdt op med at læse dameblade, forsvandt ønskerne, og det var egentlig lidt uhyggeligt at opdage at alt det er begær efter nye ting og tøj faktisk var kunstigt fremkaldt, og egentlig noget jeg faktisk var tisseligeglad med, når bare jeg kiggede lidt den anden vej.
Efter at have boet i rygsæk i et år, opdagede jeg hvor lidt jeg egentlig behøver, og at mit behov for garderobe faktisk drejer sig om at have rent tøj nok til et par uger, og resten er stort set overflødigt, og slet ikke savnet.
Efter at have arvet mærkeligt skrammel og fine sager fra min farmor, opdagede jeg at meget ejendom kan være ret tyngende på flere måder.
Men den her kunne jeg altså godt tænke mig:

For bedre billede klik her.
Og så kunne jeg i øvrigt også godt bruge en hel masse andet, de har i den biks. Langærmede trøjer. Kortærmede. Ærmeløse. Bukser. Tights. Nogle fikse uldunderhylere - et koncept jeg indtil nu ikke har troet på, men som faktisk er muligt.
Nå, speciale fører til arbejde fører til penge fører til ting, man vil ha'.



PS. Jeg er i øvrigt en størrelse medium.

Å nej! Præseniliteten slår til igen!

Jeg havde helt fortrængt at jeg har sagt ja til at holde oplæg på Odense uni om mit speciale (ja, det speciale jeg stadigvæk ikke er færdig med). Det er på mandag. Det er fedt. Det er sindssygt præstationsangstfremkaldende. Tis! Juhu!

Ulempen ved at bo hos Kira

Der er længere til havnen og vandet. Det er jo ikke Kiras skyld.  Men jeg savner mit vand og min himmel. Utterslev mose er ikke det samme.

...Ama'r, jeg sværger!

Jeg inviterede én med ud på Amager i lørdags, på cykeltur i solskin i forårsdagen. Ud på aftenen var vi tlbage ved civilisationen i form af sidste stop på metroen og naturlegepladsen.

Der imponerede jeg med det, jeg gør bedst, lavede ild og grillede pølser og snobrød. Den der rare, jeg havde lokket med, var heldigvis imponeret, selvom det tog en halv time at gøre flammer, og det var truende tæt på mislykket. Til sidst lykkedes stædigheden, og intet er så godt som mad over bål udenfor.

Hvis man føler sig inspireret, kan man klikke her. Husk varm trøje, avispapir og rigeligt med tændstikker. Måske også en tændbriket eller to.

Pludselig selvindsigt ved omgang med andre mennesker

Jeg plejer at sige at jeg da i hvert fald ikke er kræsen. Men jeg kan ikke lide færdiglavede salater, og jeg kan ikke lide ketchup eller remoulade eller mayonnaise og jeg vil helst helller ikke have kødpålæg og egentlig kun økologisk kød, og jeg vil heller ikke spise ting, der er fedtede, eller friturstegte, eller som kommer fra macD og deslige. Jeg vil helst ikke have færdiglavede kager, og der er kun én slags chips jeg kan lide, og jeg er også sådan lidt sart med dressinger og sovse, og dåsemajs kan jeg heller ikke rigtigt have og frosne færdigudskårede grøntsager (uf, gulerødder med riller! Du er afsløret!), og det skal helst også være skåret ud og krydret på den helt rigtige måde. Og syltede rødbeder og agurker og sådan er også dybt mistænkeligt, og ting med mange e-numre (altså bortset fra hvinende syntetisk slik, jeg, min hykler!) og ting der smager for meget af et eller andet, for eksempel blå ost, der er for blå.

I virkeligheden er jeg vist stadig en femårig, der vil vide hvad alle elementer i maden består af, så jeg er sikker på ikke at blive forgivet. Godt, jeg har fået oparbejdet et rygte om at være god til at lave mad, så folk gerne kommer hjem til mig for at spise. Der ved jeg i det mindste hvad der er i. Selvom jeg ikke en gang altid kan lide min egen mad. Den kan også sagtens smage helt forkert.

Glædelig kvindedag!

Jeg ved faktisk ikke helt hvor meget jeg når ud at demonstrere for mere ligestilling og fejring af opnåede mål. Jeg har jo travlt med at skrive speciale om ligestilling...
Men jeg ved der i hvert fald er noget at kæmpe for, og at det ikke først dukker op, når man skal have en bestyrelsespost eller et barn.

Så længe kvinder bedømmes på deres udseende før deres person, er jeg feminist.
Fun fact: 55.650 kvinder mellem 15 og 45 år har en spiseforstyrrelse.

Så længe folk omtaler min modstand mod at barbere alle kropsdele til infantilisme som mangel på hygiejne, er jeg feminist.
Fun fact: kønsbehåring virker som en beskyttelsesbarriere mod bakterier. Kvinder, der er helt barberede, løber større risiko for at få bl.a. svamp og blærebetændelse. Hår under armene har ingen betydning for hvor meget eller lidt man lugter af sved.

Så længe jeg bør være bange for at blaffe, gå på gaden efter mørket falder på, snakke med fremmede, tage alene på bar eller på vandretur fordi der måske står en farlig mand bag en busk og bare venter på at voldtage mig, er jeg femininst.
Fun fact:

• 67 procent af alle voldtægtsmænd er kendt af ofrene i en eller anden social sammenhæng.
• Kun 33 procent er fuldstændigt ukendt af offeret.
• Kun 20 procent af alle voldtægter foregår udendørs.
• Næsten 50 procent foregår hjemme hos offeret eller gerningsmanden.
• 10-14 procent af alle gifte kvinder er blevet voldtaget af deres mænd.
• 261 mænd og 1 kvinde blev dømt for voldtægt.
• 43 mænd mellem 15 og 19 år blev dømt for voldtægt, og 51 mænd mellem 20 og 24 år blev dømt for voldtægt.
• Af de i alt 2.701 ofre for sædelighedsforbrydelser i 2003 var næsten 90 pct. kvinder, hvoraf totredjedele var under 20 år.
• Mørketallet for voldtægt (dvs ikke anmeldte voldtægter) vurderes at ligge på mellem 1000 og 10.000.

Så længe drenge i lyserødt er fimset, er jeg feminist.
Fun act: børnetøj til piger i en str 98 er mindre end børnetøj til drenge i en str 98.

Så længe bøsser og lesbiske ikke kan snave på gaden uden at risikere tæv, er jeg feminist.
Fun fact: anmeldesen af hate crimes steg 5-dobbelt fra 2008 til 2009, da der blev sat fokus på problematikken. Der føres dog stadig ikke statistik over hate-crimes.

Så længe piger i militæret er butch og drenge på seminaret er tøset, er jeg feminist.
Fun fact: kvinder fik adgang til militæret i 1962, de første var i tjeneste i 1972. I '88 fik de adgang til kampenheder. Der er 25 % mænd blandt de optagede på landets pædagogseminarier, men kun 1,5% af de ansatte i børnehaver er mænd.

Så længe det er sejere at være en drengepige end at være end tøsedreng, er jeg feminist.
Fun fact: Vi behandler babyer forskelligt, alt eftersom vi tror de er drenge eller piger.

Så længe jeg skal have læbestift på for at få et arbejde, er jeg feminist.
Fun fact: kvinder spiser i gennemsnit 3,2 kilo læbestift i løbet af et liv. Meget kosmetik indeholder stadig hormoforstyrrende parabener og allergifremkaldende materiale.

Så længe 70 % af det danske arbejdsmarked er stærkt kønsopdelt, er jeg femininist.
Fun fact: det er ikke løgn, 70% af den danske arbejdsstyrke arbejder fortrinsvis sammen med folk af eget køn.

Så længe kvindejobs er mindre værd end mandejobs, er jeg feminist.
Fun fact: kvinder tjener i gennemsnit 18 % mindre end mænd, og hvis man fremskriver nuværende lønudvikling, vil det tage over 500 år før kvinder og mænd har ligeløn.

Så længe man siger at kvinder har overtaget universiteterne, uden at kigge på fakta, er jeg feminist.
Fun fact, 57 % af alle universitetsstuderende er kvinder. Men kun 30 % af lektorer er kvinder og under 15% af alle professorer er kvinder. Fremskrivningsfaktor: der er over 200 år til ligestilling med nuværende udvikling.

Så længe mænd er helte på barsel og kvinder bare gør deres naturlige pligt, er jeg feminist.
Fun fact: kvinder tager i dag 95% af al barsel. Når kvinders øremærkede 16 ugers barsel omtales som en rettighed, hvorfor snakker man så om sølle 12 øremærkede uger til mænd som tvang?

Så længe piger paces ind på humanistiske brødløse uddannelser på grund af fordomme om at piger er bedre til noget med sprog og mennesker, er jeg feminist.
Fun fact: økonomi hører til blandt de uddannelser, hvor kandidater får nogle af de allerhøjeste lønninger. Omkring 70 % af alle studerende på økonomi er mænd.

Så længe piger ender i plejesektoren og drenge som håndværkere, fordi kvinder er bedre til noget med mennesker og mænde er bedre til at lave noget praktisk og er fysisk stærke, er jeg feminist.
Fun fact: arbejdet som hjemmehjælper for ældre er det job i Danmark, der indeholder flest tunge løft. Håndværkere tjener gennemsnitlig 25.000. En hjemmehjælper tjener knap 21.000.

Så længe folk synes det er pinligt at være feminist, og ikke mener det er naturligt at gå ind for lige stilling, lige ret, lige pligt, lige mulighed og lige ansvar, er jeg feminist.

Let others entertain you

Sommerjob

1/5-1/11-2011 kan jeg forefindes på en kanalrundfartsbåd i Københavns havn. Ikke det mest sexede job, når nu man har læst alt for mange år på uni, men bedre end at være arbejdsløs akademiker og dø i dagpengeland. Jeg skal starte nærmest dagen efter jeg har afleveret, så nu er det bare med at få fingeren ud. Så har jeg forhåbentligt fået sparet nogle penge sammen til efterårets eventyr. Eller scoret et mere karrieremindet arbejde.

Sove, spise, arbejde

Det er alt jeg gør for tiden.

Rødbedekage - vi ska jo spise otte kilo grønt om ugen

2 mellemsmå fintrevne rødbeder - den har nok været 300 g. eller så det kan være i en klassisk plasthonningdåse.
2 æg
200 g sukker (her er køkkenvægt!)
200 g mel (hurra for køkkenvægt!)
150 g smør (det står jo bare på pakken...)
sesamfrø med løs hånd (det plejer jo ikke at gå særlig galt uden køkkenvægt)
1 tsk bagepulver
en god bid revet ingefær
Citronskal og saft fra en økocitron

Glasur
ca 70 g flødeost
citronsaft og-skal
lidt rødbedesaft til at farve lyserødt
En helv... masse flormelis - jeg brugte næsten en hel pakke

Pisk æg og sukker. Hæld resten af ingredienserne i og pisk til en samlet kagedej. Hæld i en smurt form - den skal være rimelig stor, jeg gik all-in og bagte den hjerteformet. Ok, Kageformen med stort K er hjerteformet - jeg har ingen anden. Men det så helt ud som om det var meningen denne gang.
Bages i ca 30 minutter ved 150 grader.

Rør osteglasuren sammen og smør på når kagen er kølet af. Den er heftigt rød og glasuren pink, og den smager en del mere af rødbede end jeg havde regnet med, så hvis din hjertenskær skal have sådan en kage, skal du nok lige tjekke kræsenhedsgraden først. Jeg testede den bare på Kira.

"Den smager anderledes. Altså ikke nødvendigvis på en dårlig måde, men ikke som jeg havde regnet med." citat Kira - med ret forundret tonefald. Kira er generelt ikke kræsen.

Forvirringens faser

I nat drømte jeg at jeg var til fødselsdag, jeg havde ikke taget nogen gave med fordi jeg ikek vidste det var en fødselsdag, og det var meget pinlig. Hele selskabet blev så sure at de gik, og så var jeg pludselig alene med en enkelt midaldrende dame, der var radikalfeminist og skældte mig ud, så jeg kunne lære at blvie solidarisk og huske gave en anden gang.
Da hun opdagede at badeværelset var beskidt (ja, sær drejning), smøg hun ærmerne op og gik i gang med at gøre rent, og der var stadig fuld drøn på udskældningen. Imens så jeg mit snit til at liste ud af lejligheden, og da den vrede radikalfeminist spottede mit rømningsforsøg, råbte hun ud ad vinduet at hun nok skulle finde mig og vidste hvad jeg hed. Jeg kunne dog triumferende vende mig og råbe tilbage at der tog hun nok fejl, for hendes argumenter var byggede på forkerte præmisser, jeg hed nemlig noget helt andet til efternavn, end hun troede. Så vågnede jeg og var meget forvirret.

I virkeligheden er jeg ikke bange for radikalfeminister eller damer de skælder ud. Jeg tror heller ikke at radikalfeminister lukker folk inde i lejligheder. Men jeg skriver ret meget speciale, og laver ikke særlig meget andet. Underbevidsthed, jeg har luret dig!

Ens, men ikke lige

Hej verden! Giver nedenstående mening for andre end mig? Og kan du komme i tanke om et eksempel på 'ens, men ikke lige'?

Tak - den uprofessionelle nørd

PS. der er henvisninger i specialet. Så uprofessionel er jeg heller ikke.

-Det modsatte af lighed er ulighed

-Det modsatte af forskellighed er ensartethed

Lighed, forudsætter at man bliver behandlet ens, også selvom man ikke er ensartede i alle forhold, eksempelvis at være lighed for loven, bør principielt ikke tage hensyn til køn, race, socialt tilhørsforhold eller andre uvedkommende faktorer (at realiteten måske ser anderledes ud, er i sig selv at udtryk for eksisterende diskrimination i vores samfund), der udtrykker enshed og forskellighed mellem parter. Derimod er ligheden et krav på at blive behandlet ens i forhold til den relevante handling på trods af forskelle mellem parterne, eks. ved et juridisk søgsmål, hvor uvedkommende faktorer såsom køn og race ikke bør involveres.

Enshed forudsætter ikke lighed mellem parterne i sig selv, men medfører oftest lighed, idet enshed uden lighed netop vil medføre forskellighed mellem parterne qua uligheden – der vil i ens tilfælde ikke være nogen baggrund for diskrimination udledt af forskelle. Dette er også medvirkende til at øge forvirringen, men enshed er ikke en forudsætning for lighed, og enshed opstår heller ikke pga lighed, lighed opstår som følge af ensheden, eks. mennesker i en enslignende samfundsklasse med ens køn, formue  osv. vil umiddelbart også være ligestillede.

Carabaccia verde

Mig og Kira har tilmeldt os hippiegrøntsagsbutiken Københavns fødevarefællesskab sidste onsdag, hvor jeg slæbte en kolossal pose rodfrugter med hjem. De er blevet til råkostsalat, jordskokker spist som om de var gulerødder, pizza med løg og en løgsuppe, der på grund af sit indhold af rødløg og en mærkværdig oxideringsproces blev grøn.
I får ikke noget billede, for suppen ligner ikke noget der er velegnet til menneskeføde, men I må gerne få opskriften.

Carabaccia verde - grøn italiensk løgsuppe

ca 1 kg blandede fintskårne løg - skal den serveres for folk, der er lidt sartere, bør man holde sig til almindelige gule løg
to guelrødder i skiver
et par stænger bladselleri i skiver
et fed hvidløg eller to, fint hakket
ca 8 isterninger grøntsagsfond, eller en af knorrs firkanter
En smule hvidvinseddike
et dryp honning
salt og peber
(der stod også noget med 100 g. malede mandler og noget frisk basilikum i den originale opskrift, der i det hele taget er lidt anderledes, hvis man har lyst kan man prøve. Vi havde bare ikke nogle mandler og basilikummen var i hvert fald ikke frisk)

Pesto eller revet parmesan til servering, og en skive brød af din foretrukne slags.

Grøntsagerne steges blidt i olie, løgene skal bare blive bløde og glinsende, derefter hældes vand og fond på og koges i cirka en time, krydderier tilsættes (mandlerne her, hvis du havde nogen)og koges op, smag til med salt til allersidst. Hvis man have den ægte grønne farve skal suppen koges på 50/50 rødlød og gule løg dagen før serveringen, gemmes i en bøtte i køleskabet, hvorefter den magisk er genopstået som grøn. Jeg ved ikke rigtigt hvorfor rødløg gør sådan. Noget med kemi og luft er mit ukvalificerede bud.

Uanet hvilken farve suppen har, serveres den bedst med en slat pesto eller en god portion parmesan udrørt i den varme suppe.

I aften kører vi jordskoksuppe og rødbedekage. Det skal er nok også komme sjove farver ud af.

la liste dag 731

Det her gør mig oprørt - blandt andet min egen oversættelse. Gør mig oprørt? Gør mig vred hedder det.
Kort sagt alt - jeg har lige skiftet mit facebookbillede ud med en brølende bjørn og sådan føler jeg mig ret tit for øjeblikket. Alternativet er en træt bjørn, og selv en langvarig skitur har ikke helt hjulpet på det grundlæggende overskud, der stadig ikke findes og nok ligger og vente et sted bag aflevering, der kommer alt for snart, på trods af at jeg ikke synes jeg kan blive færdig hurtigt nok. Capische?
Jeg er træt af andres folk meninger om alting og især deres meninger om køn, specielt når de for det meste starter med det tåbelige udsagn at de ligesom synes der er forskel på hanner og hunner -  no shit sherlock, det havde jeg sgu ikke opdaget, godt du påpegede den detalje, og så kan jeg i øvrigt ikke bruge dine personlige meninger til noget som helst i et videnskabeligt funderet speciale. Iøvrigt skriver jeg indenfor filosofi og ikke medicin, så biologi er pænt irrelevante.

Ellers irriterer jeg mig ret meget over mine manglende koncentrationsevner, specielt fordi noget af det der virkelig kan pisse mig af  er udsagn som "nogen burde", og " det er også bare for dårligt" og manglende ansvar for egen indsats, evner og liv. Det er pænt svært at irettesætte andre, når man selv begår nøjagtigt samme fejl, for det er mig selv, der har valgt at læse på uni og blive der, mig selv der har valgt at skrive et speciale og jeg har også selv valgt emne, og så må jeg altså bare bide ballerne sammen og gøre det færdigt. Hvis jeg skulle have fortrudt, så skulle den konsekvens jo være taget for længe siden. I det mindste har jeg et arbejde, der venter på mig når jeg er færdig, så jeg selv tager ansvar for min egen økonomi, fremfor at lade fagforening, samfund og  dig hænge på den, selvom jeg ville få lige så meget ud af dagpenge som af at gå på arbejde. Muligvis mere endda.

Bagefter

Jeg har fået et jobtilbud - ikke et rigtigt voksenjob, men stadig penge. Der er en virkelighed derude, der går og venter på mig.

Frivilligt fængsel

Bag disse tremmer sidder jeg med næsen i bog & computer og kigger ud på verden, og håber den ikke har glemt mig helt. Og vice versa.

Hjemme/Ikke-hjemme

Der ligger en lille rød hytte ved et løjpesving i Hallingdalen

Med morgentheveranda og birketræer

Udsigt over snedækkede marker

Se så fint den ligger dernede, lunt blandt træerne

Derfra kan man gå op på højfjeldet, kigge op på hvide toppe

Gran i vintertøj på snedækkede vidder

holde frokostpause i solbakken med varm solbærsaft og frosne ostemadder

Solen laver lange skygger på vejen hjem

Til sidst bliver det en svagtrosa aften

og man kommer hjem til rensdyrgeviret der hænger for at holde vanter, mens man ordner sager udenfor

gradestokken kryber ned til tyve blå

fuldmånen kommer frem og lyser alle lommelygter væk og man skal hjem med toget til et meget kedeligere sted.