Mig og Kira har tilmeldt os hippiegrøntsagsbutiken Københavns fødevarefællesskab sidste onsdag, hvor jeg slæbte en kolossal pose rodfrugter med hjem. De er blevet til råkostsalat, jordskokker spist som om de var gulerødder, pizza med løg og en løgsuppe, der på grund af sit indhold af rødløg og en mærkværdig oxideringsproces blev grøn.
I får ikke noget billede, for suppen ligner ikke noget der er velegnet til menneskeføde, men I må gerne få opskriften.
Carabaccia verde - grøn italiensk løgsuppe
ca 1 kg blandede fintskårne løg - skal den serveres for folk, der er lidt sartere, bør man holde sig til almindelige gule løg
to guelrødder i skiver
et par stænger bladselleri i skiver
et fed hvidløg eller to, fint hakket
ca 8 isterninger grøntsagsfond, eller en af knorrs firkanter
En smule hvidvinseddike
et dryp honning
salt og peber
(der stod også noget med 100 g. malede mandler og noget frisk basilikum i den originale opskrift, der i det hele taget er lidt anderledes, hvis man har lyst kan man prøve. Vi havde bare ikke nogle mandler og basilikummen var i hvert fald ikke frisk)
Pesto eller revet parmesan til servering, og en skive brød af din foretrukne slags.
Grøntsagerne steges blidt i olie, løgene skal bare blive bløde og glinsende, derefter hældes vand og fond på og koges i cirka en time, krydderier tilsættes (mandlerne her, hvis du havde nogen)og koges op, smag til med salt til allersidst. Hvis man have den ægte grønne farve skal suppen koges på 50/50 rødlød og gule løg dagen før serveringen, gemmes i en bøtte i køleskabet, hvorefter den magisk er genopstået som grøn. Jeg ved ikke rigtigt hvorfor rødløg gør sådan. Noget med kemi og luft er mit ukvalificerede bud.
Uanet hvilken farve suppen har, serveres den bedst med en slat pesto eller en god portion parmesan udrørt i den varme suppe.
I aften kører vi jordskoksuppe og rødbedekage. Det skal er nok også komme sjove farver ud af.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar