Men jeg ved der i hvert fald er noget at kæmpe for, og at det ikke først dukker op, når man skal have en bestyrelsespost eller et barn.
Så længe kvinder bedømmes på deres udseende før deres person, er jeg feminist.
Fun fact: 55.650 kvinder mellem 15 og 45 år har en spiseforstyrrelse.
Så længe folk omtaler min modstand mod at barbere alle kropsdele til infantilisme som mangel på hygiejne, er jeg feminist.
Fun fact: kønsbehåring virker som en beskyttelsesbarriere mod bakterier. Kvinder, der er helt barberede, løber større risiko for at få bl.a. svamp og blærebetændelse. Hår under armene har ingen betydning for hvor meget eller lidt man lugter af sved.
Så længe jeg bør være bange for at blaffe, gå på gaden efter mørket falder på, snakke med fremmede, tage alene på bar eller på vandretur fordi der måske står en farlig mand bag en busk og bare venter på at voldtage mig, er jeg femininst.
Fun fact:
- 67 procent af alle voldtægtsmænd er kendt af ofrene i en eller anden social sammenhæng.
- Kun 33 procent er fuldstændigt ukendt af offeret.
- Kun 20 procent af alle voldtægter foregår udendørs.
- Næsten 50 procent foregår hjemme hos offeret eller gerningsmanden.
- 10-14 procent af alle gifte kvinder er blevet voldtaget af deres mænd.
- 261 mænd og 1 kvinde blev dømt for voldtægt.
- 43 mænd mellem 15 og 19 år blev dømt for voldtægt, og 51 mænd mellem 20 og 24 år blev dømt for voldtægt.
- Af de i alt 2.701 ofre for sædelighedsforbrydelser i 2003 var næsten 90 pct. kvinder, hvoraf totredjedele var under 20 år.
- Mørketallet for voldtægt (dvs ikke anmeldte voldtægter) vurderes at ligge på mellem 1000 og 10.000.
Så længe drenge i lyserødt er fimset, er jeg feminist.
Fun act: børnetøj til piger i en str 98 er mindre end børnetøj til drenge i en str 98.
Så længe bøsser og lesbiske ikke kan snave på gaden uden at risikere tæv, er jeg feminist.
Fun fact: anmeldesen af hate crimes steg 5-dobbelt fra 2008 til 2009, da der blev sat fokus på problematikken. Der føres dog stadig ikke statistik over hate-crimes.
Så længe piger i militæret er butch og drenge på seminaret er tøset, er jeg feminist.
Fun fact: kvinder fik adgang til militæret i 1962, de første var i tjeneste i 1972. I '88 fik de adgang til kampenheder. Der er 25 % mænd blandt de optagede på landets pædagogseminarier, men kun 1,5% af de ansatte i børnehaver er mænd.
Så længe det er sejere at være en drengepige end at være end tøsedreng, er jeg feminist.
Fun fact: Vi behandler babyer forskelligt, alt eftersom vi tror de er drenge eller piger.
Så længe jeg skal have læbestift på for at få et arbejde, er jeg feminist.
Fun fact: kvinder spiser i gennemsnit 3,2 kilo læbestift i løbet af et liv. Meget kosmetik indeholder stadig hormoforstyrrende parabener og allergifremkaldende materiale.
Så længe 70 % af det danske arbejdsmarked er stærkt kønsopdelt, er jeg femininist.
Fun fact: det er ikke løgn, 70% af den danske arbejdsstyrke arbejder fortrinsvis sammen med folk af eget køn.
Så længe kvindejobs er mindre værd end mandejobs, er jeg feminist.
Fun fact: kvinder tjener i gennemsnit 18 % mindre end mænd, og hvis man fremskriver nuværende lønudvikling, vil det tage over 500 år før kvinder og mænd har ligeløn.
Så længe man siger at kvinder har overtaget universiteterne, uden at kigge på fakta, er jeg feminist.
Fun fact, 57 % af alle universitetsstuderende er kvinder. Men kun 30 % af lektorer er kvinder og under 15% af alle professorer er kvinder. Fremskrivningsfaktor: der er over 200 år til ligestilling med nuværende udvikling.
Så længe mænd er helte på barsel og kvinder bare gør deres naturlige pligt, er jeg feminist.
Fun fact: kvinder tager i dag 95% af al barsel. Når kvinders øremærkede 16 ugers barsel omtales som en rettighed, hvorfor snakker man så om sølle 12 øremærkede uger til mænd som tvang?
Så længe piger paces ind på humanistiske brødløse uddannelser på grund af fordomme om at piger er bedre til noget med sprog og mennesker, er jeg feminist.
Fun fact: økonomi hører til blandt de uddannelser, hvor kandidater får nogle af de allerhøjeste lønninger. Omkring 70 % af alle studerende på økonomi er mænd.
Så længe piger ender i plejesektoren og drenge som håndværkere, fordi kvinder er bedre til noget med mennesker og mænde er bedre til at lave noget praktisk og er fysisk stærke, er jeg feminist.
Fun fact: arbejdet som hjemmehjælper for ældre er det job i Danmark, der indeholder flest tunge løft. Håndværkere tjener gennemsnitlig 25.000. En hjemmehjælper tjener knap 21.000.
Så længe folk synes det er pinligt at være feminist, og ikke mener det er naturligt at gå ind for lige stilling, lige ret, lige pligt, lige mulighed og lige ansvar, er jeg feminist.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar