Julegavelaveafsløring

Og nu gives de sidste hjemmelavede julegaver væk i morgen, så jeg bliver nødt til at demonstrere dem nu, før de pakkes væk i avispapir og hjerter, og håbe på at ingen smugkigger. Hvad man ikke kan lave med lidt rensdyrhorn og værktøj. Og ret meget tid.

Jul før jul

Mandage lige før ferien skal lige have lidt ekstra gas, så derfor holdt Kathrine og jeg fin-kjole-og-overskægsmandag. Kathrine fik partyboy overskægget, der matchede hendes nyindkøbte yndighed. Jeg blev til skurken.


Så lavede vi chokolader i massevis til julegaver.



Et par dage senere sad vi ved det samme bord og pakkede julegaver ind i avispapir og sejlgarn på samlebånd, og stemplede det alt sammen med hjerter og tøjfarve.


Lillejuleaften fandt vi den allerstørste gryde frem og lavede gløgg. Den var ikke særlig god. Heldigvis havde Kathrine stadigvæk tyske øl, så drak vi dem istedet for. Og spillede Tekken 3 på hendes gamle nintendo. Adam endte med at blive et rensdyr.


Jeg og Kathrine fandt overskæggene frem fra i mandags, og tilføjede en lille hat.

Og når man så har fejret jul er en enkelt aften helt alene i kollektivet med thepunch, chokolade og småkager ikke at foragte


Så kan man sidde og læse helt i fred og ro

Og julefreden sænker sig

Julen var hvid i år. Jeg og Adam gik tur i fælledparken og tog billeder af al den fine hvide sne, før den forsvandt. Og det gjorde den jo ret hurtigt.


Og julen blev fejret hos Farmor, med et diskret lille juletræ.



Sammen med farmor og far og storebror




og der var masser af gaver og and til julemiddag

Julegavelave

Jeg har produceret julegaver siden sidst, men der kommer altså ikke billeder op før tidligst den 25. Ellers er det jo ikke en overraskelse! Der er både ting, der kan spise, og ting man lære af og ting der pynter. Og den ene er ikke helt færdig endnu, for det er et noget større arbejde, end jeg regnede med, men ganske hyggeligt.
Jeg var også inde i politikens boglade og købe en julegave, det var en fejltagelse at gøre den sidste lørdag før jul. Hold fest (eller netop ikke) hvor er der mange menenkser, og hvor ter mennesker sig bare åndssvagt, når de er så mange! Jeg troede det var meget normalt at man flytter sig, hvis man kan se at man står i vejen, men nænej, man skal sige, at man skal forbi og de står i vejen, ellers kan folk stå længe og kigge dumt på én. Måske er jeg bare blevet finsk. Dog, jeg regner ikke med at folk har øjne i nakken, kun at de bruger dem, de har siddende foran i hovedet.
Så jeg nåede ikke rigtigt til træning idag, det må blive svømmehal i morgen. Da skal jeg også forbi statens museum for kunst (der kan man vel slippe for juleriet) og kigge på et billede af Dürer, og så skal jeg bage småkager. Dejen ligger og samler smag i køleskabet nu.

Apropos hurra

Så har Ivan fået kopieret sin nøgle (til erstatning for den han smed væk), så nu slipper jeg for at stå op og lukke ham ind når vi er A) begge to fulde B) han fuld og jeg træt, C) han fuld og jeg fuld og lige gået i seng.

Forskønnelse af hverdagen

Dertil hører luxusen at tage til opera på en mandag (uden at betale noget for det hvis man er under 35) og høre Tannhäuser, som jeg ikke kendte i forvejen, men som inkluderede fantastiske kostumer, sangere, koreografi og sceneri, og som jeg virkelig godt kunne lide, uden at have særlig meget opera før, hvis man ser bort fra damerne i blåt hår og sølvræv, der taler for højt, mens de dygtige mennesker synger, og kigger disapproving på folk i anorakker.
Ellers kan man tage ud med sine alle tiders yndlingsmennesker og drikke øl på barer på Frederiksberg (der findes steder uden damer med blåt hår og sølvræv) og opmuntre dem der, der er ved at være færdig med specialet og dem, der har bestemt, at der findes andre ting i livet end specialet.
Og så har mig og Kathrine selvfølelig indført at om mandagen har man fin kjole på. Hvornår skal man ellers få dem brugt?

PS; ifølge den der tæller jeg har oppe i hjørnet er der nogle flere end blot min familie og allerbedste venenr (som i dem jeg taler i telefon med hveranden dag), der gider læse om hvad det er jeg foretager mig i min meget almindelige hverdag. Jeg er smigret og nysgerrig. Men hvem er I? Og hvorfor læser I med? Og er der noget I vil høre mer/mindre om?

Ugeopgørelse

Mandag: læsning & træning. Træning er dejligt! Vi øvede triangle (et fint lille brydegreb) og jeg lærte brandmandsnedtagningen, så jeg faktisk kan vælte alle de store drenge. Og lave brydegreb på dem.

Tirsdag: vågne - opdage at jeg var syg og falde i søvn igen. Vågne, opdage at kokken var 16, og jeg ikke rigtigt var istand til at købe ind og holde fødselsdag for Solvej (Undskyld en milliard gang! Du ved du er verdens bedste Solvej, og jeg aldrig kunne finde en anden!) Sove mere.

Onsdag: Stadig syg. Sove mere, afbrudt af et par spise- og tissepauser. Adam lavede mad og resten af kollektivet gjorde rent. Jeg heppede fra sofaen.

Torsdag: stadig syg. Istand til at være vågen. Var dog en temmelig ubehagelig oplevelse at tage i Netto og købe ind.

Fredag: Rask nok til at jeg begyndte at kede mig. Nulrede rundt derhjemme og skrev på Steffens julegave og var lidt kreativ idet hele taget.

Lørdag: Solskin! Helt fantastisk smukt dejligt solskinsvejr! Så jeg pakkede mig ind i alverdens uldtrøjer og lange underbukser, cyklede ned til fiskerihavnen og gik en laaaang tur. Efter så mange dage indenfor var luften så frisk at det næsten gjorde ond ti huden. Købte derefter chokolade, nougat og marcipan og masseproducerede vulgært meget julekonfekt med Kathrine. Så ved I voksne hvad I får!

Søndag: Søndagsavis og the. Ud at gå tur igen. Kom til at købe fin gammelrosa silkekjole på turen. Og film i Tiger. Ulempen ved at bo i byen. Hjem og sætte film, stoppe film, fordi Steffen kom forbi med nedstryger og boremaskine til udlån, så mine rensdyrgevir fra Nordkapsturen kan blive transformeret til julegaver. De havde tydeligvis haft en rigtig morsom julefrokost ude ved træningen. Og jeg var ikke med. Se film. Les amantes des point neuf. Om kærlighed og hjemløshed på fransk. Det var meget fransk og dramatisk.

Planen for i morgen? Der skal jeg ind og se Tannhäuser! Tadada!

Ynkelig sygling

Jeg overlever også denne gang, men siden det er lidt udmattende at gå rundt om fælledparken, er jeg sandsynligvis ikke rigtigt rask endnu. Dermed ingen julefrokost hos CSA i morgen (tisværre, da det ellers plejer at være sjovt at drikke øl sammen med drengene), derimod noget varm kakao med flødeskum, fjernsyn, strikketøj og skrivning på en julegave til en meget sød ven (der er single, er der nogen derude, der mangler en kæreste?) samt gåen tidlig i seng. Og så skulle jeg måske daske forbi lægen og høre hvorfor jeg bliver syg hele tiden. Det kan jo være hun kan et trick.

Besked til min far

Gider du sende nogle pakker gele herned? Altså den klassiske fra Freja, som vi fik til alle børnefødselsdagene, og holdt konkurrencer om hvem der kunne få den største klat til at blive siddende i loftet, når man svuppede det afsted med skeen?
Vi skal nemlig holde nytår i kollektivet og jello-shots vil helt sikkert være en succes. Ellers må vi skrabe loftet nytårsdag...

Nu er det ikke sjovt længere

Så er jeg blevet syg igen-igen. Nu gider jeg altså ikke mere! Hvordan kan mit immunforsvar svigte mig sådan? Og så vil jeg ellers tage en lur.

Så er det jul igen

og vi har allerede spist julemiddag en gang i kollektivet og nissen er kommet med chokoladekalendere til os, så det må vel være på tide at jeg formulerer en ønskeliste:

S-kroge (af metal)
En lommelærke
En ny blender; dvs. maskindelen, for jeg har stadig alle kniv- og skåldelene til den (og det er så en Braun 600watt stavblender, der er tale om)
Klippekort til svømmeren i Øbrohallen
Brunt uldgarn til en trøje, jeg gerne vil strikke
Bidrag til kørekort (jeg planlægger at begynde på noget teori til januar)
Bøger (Moby Dick i den engelske version, osv. se evt tidligere ønskelister)
Musik (bl.a. Magtens Korridorer: Milan Allé, Sigurd Rós, m.m.)
Højttalere
Magnetlygter til cyklen
Cykelhjelm
Fiskekroge
Ipod (for den hænger stadigvæk sammen med hæfteplaster)
Vandreuldbluse m/ lange ærmer
vitamin- og jerntabletter, så jeg kan holde op med at være syg hele tiden
Hovedpude
Hårsløjfer, lakridser og dims, der er mere sjovt end nødvendigt.
Og en rød baskerhue, for jeg har afstødt den jeg købte i efteråret. På the rock af alle steder.

Det er for alvor

Jeg har bestået mit sidste kursus og fået meritoverførsel for udvekslingen i Helsinki. Så nu mangler jeg virkelig kun at skrive speciale. Det er altså lidt underligt. Til gengæld er det ret fedt at jeg kan bruge et helt år på at læse om noget, som jeg synes bliver mere og mere interessant. P.t. er jeg i gang med rødstrømpehistorien i Danmark, og har faktisk ikke nogen specielt stor trang til at holde weekend.

når nu jeg ikke kan tale om ham hele tiden

så har jeg en date til marts. Han er sød. Og jeg glæder mig. Allerede.

i øvrigt

så er det lykkedes mig at fiske brødristeren op fra skjulet bag køleskabet. Til stor underholdning for vores naboer. Men mig iført natkjole, halvt ovenpå køleskabet, ifærd med at fange en brødrister med fiskestang og krog; jeg kan godt forstå at de grinede og vinkede...

Hvis du er slem, så er jeg det også

Det er ok at de hellere vil have en, der skal læse filosofi i længere tid end mig. Det er ok, de hellere vil have en, der ikke skal skrive speciale samtidig. Det er ok, de vil have nyt blod på gangen.
Men det er fandeme ikke ok, at de glemmer at skrive en mail til mig om at det er det, de har valgt at gøre.
Og jeg vil som oprør og barnlig hævn nedlægge alt mit frivillige arbejde på filosofi, og istedet finde et sted, hvor de i det mindste er i stand til at sige nej tak.
Fortrinsvis et sted hvor de er i stand til at sige tak, når man har gjort noget godt. Er der nogen der mangler en frivillig?

en forkærlighed for vand

En af fordelen med at skrive speciale, der har med virkeligheden at gøre, er at af og til kommer man ud og besøger den. Og så kan man tage ned på Århus træskibshav,n og spise sine osteklemmer der og tænke på ens tjæreduftende venner, der på eventyr på den anden side af jordkloden.

Men jeg har nu også en eget fin havn selv, oppe ved Nordhavnen, når man cykler tilstrækkeligt langt ud og kommer forbi alle de hvide stål-og-glas bygninger, der ligner menneskeakvarier, og kommer ud til den yderste mole, hvor man godt må fiske, og der findes rigtige skiv.

Æbleskud

Siden æbler ikke rigtigt kommer i colaflasker får min brormand ikke gjort så meget ved træerne i hans have. Istedet bestemte jeg at det var da helt okay at bede ham om at køre mig hjem til ham, selv efter mors fødselsdag, hugge en af de gamle træølkasser, ribbe æbletræet for æbler, og tage dem med hjem til kollektivet på Østerbro i ølkassen. Jeg fik ham også til at køre mig ned til stationen. Det er egentlig en rimelig ok storebror.
De fleste er pæne, og ligger til fri spisning på køkkenbordet. Dem med orm blev skåret i kvarte, fik ormen fjernet, blev skrællet og kogt til æblemos. Og æblemosen kommes så i morgengrøden, så den bliver lidt mere spændende.

Et nyt og pænere liv

Jeg var til træning i går, og hold da helt op hvor har jeg ondt i mørbraden! Jeg tror at de eneste muskler, der ikke er ømme, er dem, man bruger til at rokke med ørene. Så har jeg drukket (lidt mindre) end en halv flaske rødvin med Henrik idag, for at veje op for al den sundhed. Og jeg læser på speciale, og det er spændende og alt muligt. Dog ikke så spændende at fortælle andre mennesker om, på trods deraf kan jeg dog godt tilbringe en hel aften med at tale om mig selv, når jeg drikker rødvin med Henrik. Spørgsmålet er så om jeg stadig er ung nok til at være så optaget af mig selv.