slem student!

Jeg skulle jo have skrevet essay idag. Men det skal først afleveres d. 6/3, så jeg har stadig tid! Til gengæld har jeg sovet længe (det var rart) og vasket tøj og ryddet op og gjort rent, og det trængte der virkelig til. Og så var jeg inde og se en film m/ foredrag om det finno-ugriske Selkup-folk, der lever i Sibirien, og traditionelt har levet som flytjægere og benyttet sig af rensdyr som trækdyr og haft shamaner og alt muligt spændende. Nu er de ved at blive forflyttet til landsbyer, og drikker for meget alkohol, og arbejder i den russiske olieindustri. Men der er stadig nogle få der lever af skoven. 

Se, det var meget sjovere end at skrive om media literacy (og flinke Martin har henvist mig til en side om e-learning, der kan bruges til kilde, når jeg tager mg sammen).Så jeg kan studievægre lidt til, før det bliver kritisk.

fri?!

Jeg har fri imorgen? Godt nok skal jeg skrive et eksamensessay på fem sider om media literacy, men det virker altså temmeligt overskueligt, i forhold til at være på arbejde i 7 timer, skole i to timer, og derefter skulle lave lektier. 

Jeg kan nå at vaske tøj, og stå sent op! Det er helt vildt!

Og dagens finsk, fordi jeg har været til time idag og det er enormt længe siden:

Sanko kysyä jotakin?

helt normalt er det ikke...

Dagens outfit er anorak og uldent undertøj med skøjter som den mest hypede modeaccessory. Og så står jeg her på det stive vand og hænger ud ved siden af et skib. Ikke på. Ved siden af.

Pølsebod på finsk

Den ligger her. Ved siden af skæret med fyrtårnet på.  Altså oven på vandet.

og så løber man på skøjter. Eller kiteskier. Hele Tampere by. For der er gennemsnitlig 30 cm is på hele Näsijärvi. Og den er stor. Min mor troede det var hav... Det kan I ikke slå derhjemme!

nonplan

det blev en meget lang eftermiddagslur, og bagefter var jeg altså nødt til at lave lektier om noget værre metapladder on computing skills. Men jeg var ude at løbe på skøjter på Näsijärvi i Tamper i weekenden, og på museum. Og der er nogle fine billeder som skal på mac, og derefter på net.

Iøvrigt studerer man (krop och själ - filsofikursus) på en pudsig måde i Finland:

1. går til time
2. venter på at underviseren dukker op
3. hører på ham fortælle om dagens tekst
4. får dagens tekst udleveret
5. tager hjem og læser den

Er jeg den eneste der synes det er smartere at få teksten på forhånd, og læse den før timen? Men tilgengæld er der tekst, (i modsætning til logikens historia), og jeg tror jeg fatter hvad der foregår. Indtil videre ingen lange uforståelige formler på tavlen. 

Fusionsmad

Ok, finske rispirogger med dansk pålægschokolade er måske ikke den bedste kombi.. Mere kvalmefremkaldende end dejligt.  Jeg har iøvrigt lavet ting i weekenden. Er bare i stort behov af en eftermiddagslur (hedder det eftermiddaglsur klokken kvart i to?) først.

Godnatdag.

Lyden af is

I Weekenden var jeg i Korkeasaari og kigge på dyr og isskulpturer og gå tur på isen. Der skulle også have været en video med lyden af is, men det dur ikke, skidtet. I må nøjes med billeder.

Røvby

Jeg tager bussen hver morgen ind til centrum igennem helsingforstaden. Og for det meste plejer jeg at høre musik og småsove og kigge lidt på menneskerne, der også sidder og skal med bussen. I Danmark plejede jeg også at sniglytte til hvad folk sagde af underlige ting; det kan man af gode grunde ikke her i Finland. For eksempel fordi finner  ikke siger noget.

Så jeg kigger ud af vinduet og er efterhånden kørt forbi butikken "PERSPOLIS" mange gange. Og de fleste gange har jeg undret mg over hvorfor den hedder Perspolis, istedet for Persepolis, som den gør på alle andre sprog jeg kender til. 

Indtil en morgen, hvor jeg må have været ekstra frisk, og kom i tanke om hvad perse betyder på finsk. Røv.

?

Hvorfor hedder det teske,  når man mest bruger dem  til kaffe?

dygtig nina!

Jeg fik ros af chefen idag. Altså Ole, der er ministerråd, (Niels er også chef, han er nemlig ambassadøren. Yes, så blev der også lige blærenamedropped!), men det er mest Ole, der er min chef. Jeg har nemlig skrevet sådan en god rapport om Lex Nokia! Det er noget med at Nokia vil have lov til at se IP-adresser på mails for at hindre industrispionage via email.. Og I synes ikke det lyder spændende?

Nåmen, jeg var glad som en bekræftelsessulten treårig: "Se mig chef! Jeg har skrevet rapport! Er den ikke fiiin?"

Men det er meget rart at jeg trods alt kan finde ud af noget, for i ærlighedens tegn har jeg egentlig altid bedst kunne lide at være studerende, fordi man har tid til alle mulige andre ting, der er meget sjovere. Bortset fra filosofi, der er af en så nørdet, og for omverdenen, unyttig karakter, at jeg holder enormt meget af det for dets egen skyld. 

Men kommunikation er kedeligt som en finsk salatbuffet når det drejer sig om at læse. Dog sjovt at arbejde med.

Nu bør jeg lave lektier. 

P.S - Nemi

Iøvrigt har jeg en forespørgsel til min fader. Gider du sende et Nemiblad herover? De har dem godt nok også her, men kun på finsk. Og jeg er lidt træt af at læse tegneserier ved hjælp af ordbog.

godt og blandet

Så har jeg været til min første studiebar i Helsinki! Hos filosofferne; alle fag har en "studentkåre", hvor de arrangerer ting & sager, der for det meste går ud på noget med at socialisere med hinanden og nogle øl (der er dog også noget med sport og hobbyer). Og det var sjovt og de var enormt søde, og syntes jeg var sej fordi jeg var taget derhen alene, dvs. uden andre udvekslingsstuderende, der som alle ved, er flokdyr, som går til grunde i panikanfald hvis de skal noget uden andre udvekslingsstuderende. 

Men der vil jeg ihvertfald gerne hen igen, selvom det tog mig 2 ! timer at komme hjem, fordi den dumme dame på hovedbanegården ikke kunne forstå hvad jeg sagde (hvordan kan Pihlajamäki blive til Kirkonummi?), og jeg var træt og kold og smådesperat og ringede til den stakkels lille JP, og skældte ud på de dumme finner og fik mental støtte og trøst.

I al fald ved jeg nu at det er bus nr 05, der går hjem til mig, og at den kører fra samme stoppested, som jeg plejer at tage busssen fra. 

Det tror jeg godt jeg kan overskue, selv efter at få gratisøl, fordi vi vandt selskabslegen. Der gik ud på at kropsdele skulle røre hinanden (puhada!), hvilket i mit og Joonas' tilfælde blev til: hæl/skulder - lillefinger/albue - hoved/knæ - øre/øre. Og man skal holde alle positionerne! Jeg fik desværre ikke et billede.. 

Iøvrigt fik jeg at vide at filosofikurset "krop og själ" kun har kørt to gange, så jeg kan nok hænge med, og måske indrømme at det der logik... Så klog er jeg slet ikke.

Men det var rigtigt rart at se nogle studerende og socialisere lidt, istedet for at være kedelig. Iøvrigt har jeg fået bekræftet noget jeg har funderet lidt over, Helsinki virker mindre eksotisk fordi det ér mindre eksotisk. Som hovedstad er den jo logisk nok mest international, og slet ikke lige så finsk som Tampere. Desuden er jeg tilbage i vante cirkler, så at sige, med studerende, der minder om mig, og arbejde, der jo absolut er hjemligt, siden det foregår på dansk (og svensk; næsten det samme efterhånden).

En finsk sag er der dog på programmet, de finske gymnasiaster har haft bänkskuddardag, som er 3. g'ernes første fejring af at de er færdige. Og så er de slet ikke begyndt på eksaminerne endnu... Men de klæ'r sig altså ud og kravler op på en ladvogn af en art med deres klassekammerater og en masse øl og kører rundt og larmer. Ungefähr som derhjemme, bortset fra at vi er fornuftige nok til at vente til vi er færdige, og dermed også kan gøre det på et tidspunkt af året, hvor risikoen for snevejr er meget lille. 

Og hybris siger jeg bare! Tænk hvis man dumper!

jeg går i seng igen. Skal ud og danse i aften. Friweekend fra kæreste skaludnyttes til voldsom socialisering (og lektielavning i morgen. Den tid, den sorg.)

Everybody knows the truth, Frank, we just become better liars

jeg var inde at se Revolutionary Road i dag. Med Kate Winslet og Leonardo Dicaprio, og det kan i princippet give enhver pseudointellektuel kuldegysninger og ufrivillige tics med tanke på Titanic. Men den her er god. Som i "Se den! NU! Ordre!". 

Men jeg vil egentlig ikke skrive en filmanmeldelse, for det er ikke det dette indlæg drejer sig om. Jeg vil skrive om hvorfor jeg egentlig tog afsted til Finland. Hvorfor jeg var nødt til at tage afsted. Og jeg skal prøve at være ærlig. Også selvom jeg er bedre til at lyve. 

Jeg var træt af mit studie. Træt af at bo på et mildest talt ærgeligt kollegie. Træt af det hele. Og egentlig ikke særlig glad, og nok heller ikke særlig rar. Faktisk i virkeligheden måske mere ked af det hele. Og det var der vist ikke rigtigt nogen der lagde mærke til, inkluderet mig selv. 

Jeg havde dog lagt mærke til at det ikke gik i længden.. At det ikke nyttede at sidde på mit kollegieværelse og blive mere og mere træt af de vægge, der ikke måtte males i nogen anden farve end snavsethvid. At det ikke nyttede at sidde på mit kontor på RUC og lade som om jeg skrev projekt, når jeg i virkeligheden drak bitter, grøn the og stirrede på computerskærmen, der nåede at være mere sort end hvid i løbet af en arbejdsdag. 

Der er sikkert nogen der undrer sig over hvorfor jeg ikke bare kunne gøre noget ved det i Danmark. Det kunne jeg ikke. Det har noget med vaner, og tryghed og comfortzones at gøre. 

Den behagelige, håbløse tomhed. 

Jeg var nødt til at tage væk. Væk fra jer alle sammen og jeres forventninger og meninger og den måde I så mig på. Men især også nødt til at tage væk fra mig selv, og mine forventninger og vaner, og den måde jeg så ud på verden. 

Finland var temmelig tilfældigt, og en god, tilforladelig undskyldning, der kunne give mening for både mig selv og jer. Der var et udmærket universitet, og et arbejde, og alle mulige andre ting der ikke gjorde det alt for stort og skræmmende at tage afsted. I princippet kunne jeg jo have taget til et hvilket som helst sted, og lavet hvad som helst, og resultat var forhåbentligvis blevet mere eller mindre det samme. 

Og hvad er det så egentlig blevet til? I princippet er det jo ikke fundamentalt anderledes ting jeg laver her, end jeg lavede derhjemme. Jeg går stadigvæk i skole og arbejder og laver middagsmad og vasker tøj og tager bussen, og i virkeligheden er det måske heller ikke det det handler om. Det handler om at jeg fik chancen for at se lidt på mig selv. Hvad det egentlig var jeg ville med det hele. Og jeg vil ikke skrive nogen Phd. Jeg vil ikke ud og have et smart job, hvor man tjener masser af penge. I virkeligheden var det måske slet ikke universitet jeg skulle være begyndt på, men noget helt andet. Jeg skulle have turdet satse lidt mere på det jeg egentlig gerne vil; at skrive. Som jeg ville så meget at jeg slet ikke turde af bar præstationsangst, for hvad nu hvis jeg ikke kunne?

Og det er min forældres og samfundets og min egen og alles skyld at jeg ikke tog på journalisthøjskolen eller forfatterskolen eller bare gik igang. I virkeligheden er det fuldstændig ligegyldigt, vis skyld det er. Uanset hvad er jeg snart færdig med min uddannelse, og jeg har nået at vælge så meget om, at jeg er endt med noget udefinerligt kommunikation, der jo også handler om at skrive, og trods alt ikke sidder skrækslagen på et advokatkontor og undrer mig over hvad fanden jeg laver der. 

Jeg ved godt hvad jeg vil nu. Ikke helt hvordan jeg skal komme til at gøre det, men jeg tror på det. At det kan lade sig gøre. Det er måske en smule paradoksalt med tanke på hvor lidt jeg egentlig har skrevet heroppe. Alligevel har jeg skrevet mere end nogensinde ellers. Jeg har skrevet blog (jo, der sgu også at skrive!), og jeg har skrevet (ok, i stor grad oversat) artikler. Detbehøver ikke alt sammen være den store perfekte kunstroman. Man må gerne starte småt og blive dygtigere og lære. Jeg er ikke tilfreds nu, og bliver det måske heller aldrig. Der skal være en ambition, en vilje til at komme videre; gøre det bedre næste gang. 

Jeg ved hvor jeg vil starte. 

Og nej, I skal ikke synes det er synd for mig. Fordi jeg ikke havde så godt i Danmark. Det er ikke det, indlægget handler om. Det handler om at turde. At gøre det. Kigge frygten i øjnene og sige "Det her stinker. Nu gør jeg noget ved det!". Og jeg har gjort det. Jeg brød mig ikke længere om det liv, jeg levede. Og så ændrede jeg det. Og jeg er meget gladere nu. Det er overhovedet ikke synd for mig. 

Jeg vil ikke lyve mere. Jeg vil leve sandheden. Kliche eller ej.

v(X(a)&(Y(a)vZ(a)))=v(Y(a)&Y(a)+v(X(a)&z(a))

Hvorfor var det lige jeg syntes logikens historia på finlandssvensk var et fag jeg skulle have?

...og hverdag

Det er blevet lidt småkedeligt her på bloggen i løbet af det sidste. Jeg er ikke så frygtelig inspireret og jeg laver ikke så vanvittige spændende ting. Mest bliver det til arbejde og studier. Idag har jeg også vasket tøj, gjort rent og løbet på skøjter... Så det. 

Men altså, generelt er det en ti timers arbejdsdag jeg har på programmet for at kunne nå det hele. Og så orker jeg ikke rigtigt at fistre rundt og lave spændende ting. Eller skrive noget vanvittigt kreativt her. 

Finland er heller ikke så eksotisk længere. Jeg kan klare mig sådan acceptablet nok på finsk (i forhold til at jeg ikke har været her længere). Jeg ved hvordan man tager bussen, og har generelt fundet ud af hvordan tingene fungerer. 

Men jeg lover at der kommer noget om det der med at være udvekslingsstuderende snart. 

Nok i løbet af weekenden. Og så må I jo spørge. Kommentere. Det er meget rart med lidt respons. Altså, jeg kan jo se at der er en del inde og kigge, så det er ikke kun for mig selv jeg skriver. 

Hvad vil I gerne høre mere om? Hvad er kedeligt? Er der noget museum jeg skal besøge for jer? Er der noget I vil se billeder af? En by I vil høre om? Finske ting, traditioner og mad?

Eller noget helt andet? Spørg og oraklet svarer. Eller noget lignende...

uinspireret. Billeder

solnedgang over pihjalamäki 

isbryder

lørdag aften. vi vandt.

Blah

Nej hvor er jeg træt af at lave lektier. Allerede. Behøver man virkelig en kandidatgrad? Er der ikke nogen der gerne vil give mig et enormt spændende job hvor jeg kan tjene masse af penge og og lave sjove tin gog have tid til at rejse når jeg har en bachelor i filosofi og kommunikation?

Nå nej. Ok, så fortsætter jeg bare med lektierne...

Runeberginpäiva

Runebergsdag med flag

For et par dage siden ved havnen. Fint skib, eller hvad siger du far?

Idag er det Runebergsdag i Finland, og de flager overalt. Åbenbart har alle boligblokke en lille flagstang sat fast over hovedindgangen (det havde jeg ikke bemærket tidligere), og så er hele byen pludselig blå/hvid.

Men Johan Ludvig Runeberg. Han er digter, finlandssvensker, finsk nationaldigter, og det er derfor de fejrer ham idag. Ifølge Wikipedia blev han født 5/2-1804 i Jakobsstad, og døde d. 6/5 1877 i Borgå. Indimellem der skrev han digte og lavede aviser og  underviste og mange spændende ting og sager. Hans mest berømte epos er Fænrik Ståls viser, og så spiser man Runebergtorta, som er en temmelig klistret sag med mandler og pomerans og glasur på toppen. I kan se den under første februar, hvor jeg smugspiste. 

Men fik også en i dag sammen med Nada, som også er på udveksling, og dansk tjekke. Det var hyggeligt. Ellers bliver det mest arbejde på ambassaden, og skole og lektielæsning. Jeg er så flittig og bliver så klog, så klog. 

nina den kedelige

idag har jeg skrevet om finanskrisen påvirkning af det finske arbejdsmarked. Og været til Media Literacy og finsk. Og i supermarkedet. Der købte jeg 3 X færdigretter, riisipirakka, yoghurt uden smag, kemikaliesæbe til badekaret og chokoladeis. 

Den der kan gætte hvad jeg får til aftensmad vinder ingenting.

Men det var solskinsvejr idag. 

i løbet af ugen

Visdommens tempel ved Senatstorget i Helsingfors centrum

Det her slår eddermame kunstpissoiret på RUC!

Der kom en pakke fra mor

med dem her indeni

så nu kan jeg gå om bag mit hus og lege skøjteprinsesse.

Dansk danseteater.  Gratisbilletter fra ambassade, med ambassadør, og modtagelse med  aleksanderkage og boblevand bagefter. Men lidt vigtiger at det var ehlt vildt enorm fantastisk flot.  Kommer snart til en by nær dig. Så skal du se det her: Animal Park

Kansallismuseo

Runebergintorttu.