mandag den 30. august 2010

Jeg kan altid lokkes med chokolade og gratis ting

Jeg løber ikke, nærmest af princip, medmindre jeg er ved a tkomme for sent til noget vigtigt. Det skal i så fald være noget meget vigtigt. Ikke desto mindre er det lykkedes filosofferne at få mig til at løbe med på DHL-stafetten, fordi afdelingen er så lille, at der ikke var nok ansatte, og de var nødt til at fedte for ikke mindre end to studerende. Selvom jeg troede at jeg skulle dø af sidestik, lykkedes det næsten uden at gå, på cirka 35 minutter, og på trods af at små damer fra regionssygehusene løber lige så langsomt, er jeg alligevel lidt stolt af mig selv. Desuden fulgte der en løbetrøje med og slik og sandwich bagefter. Og min vejleder opfordrede til at drikke en øl og spise chips for at genoprette mineral- og væskebalancen - filosofiprofessorer er alligevel lidt mere cool end andre professorer.

lørdag den 28. august 2010

Dagens tilfældigkage


2 æg
200 g puddersukker
200 g mel
200 g smør
2 gulerødder
2 kartofler
4 små syrlige æbler
Lidt squashrester
1 tsk bagepulver
en håndfuld rosiner (det skulle egentlig havde været nødder, men det havde jeg ikke. Og rosiner er jo den logiske erstatning for nødder...)
kanel
vaniljesukker
ingefær (i pulveriseret form)

Æg og puddersukker piskes til æggesnaps, gulerødder og kartofler rives fint, æblerne rives groft, squashresterne skæres i meget små tern, mel, kanel, vaniljesukker, ingefær, bagepulver og smør blandes, hæld grøntsager og frugt i, rør æggesnapsen i, bages i ca en halv time på 175 grader (tror jeg nok).

Kan eventuelt glaseres med citronglasur (flormelis & citronsaft; et voilá). Smager dejlig sødkrydret og saftigt, og kan muligvis påstås at være en anelse sundere end andre kager, idet alt det raffinerede sukker og mælkefedt er blandet med lidt fibre. Den ligger ihvertfald tungt.

Lørdagsbeskæftigelser

  1. Hoppe frivilligt fra en kajak og ned i det brandmandsinficerede vand i Svanemøllehavnen. Fire gange.
  2. Bore huller i væg og sætte hylde og skab op.
  3. Rydde op i skab.
  4. Rydde op i papirer
  5. Støvsuge
Der findes heldigivs også morsommere beskæftigelser, såsom at gå i sauna, læse avis og bage tilfældigkage.

fredag den 27. august 2010

Selvmål

Jeg skal til kajakentringsøvelser på lørdag. Rotræning søndag, efterfulgt af en udflugt i fuld firspring til Ørestadens parkouranlæg med Henrik d. 2 (som jeg gik hen og blev venner med efter Finland. Jeg er også blevet bedre til kommasætning).
Og på mandag er jeg blevet overtalt til at løbe DHL-stafet med filosofferne. Det er måske ikke så underligt, at jeg synes jeg er lidt træt i benene her på det sidste. Eller at jeg ikke kan huske hvad man laver, når man bare er hjemme og ikke skal noget.
På den anden side giver det plads til flere ispinde med mørk chokolade og orange-smag.

Nærmest lykkelig

Forleden fandt jeg ud af at man kan få ispinde med mørk chokolade & orange-smag i Fakta. Lover I at gribe ind før jeg rent faktisk kan passe alt mit underlige arvetøj?
(på den anden side ville det jo betyde at jeg slipper for at sy det ind...)

mandag den 23. august 2010

Våd weekend


Der var kanindåb i alle fire roklubber ned langs strandvænget i lørdags, med slisker ned i havnen og besøg af Neptun, hans kone, hendes makrel, kannibaler og andet godtfolk.


Femogtyve rokaniner fra kvik blev smurt ind i tang, sennep & ketchup og hældt i havnen. Bagefter hævnede vi os og smed neptun og Co i havnen.

Så var der varmt brusebad og omklædning til gallafest med mad og uddeling af priser og dåbsbeviser og øl og shots indtil baren blev tørlagt og vi gik over til DSR og prøvede at tørlægge deres bar. Om det skete, ved jeg ikke, for på et for mig ukendt tidspunkt blev jeg fulgt hjem ("Nina, kan du godt cykle?" "Jada, schefølli ka jar schykle!"), uden dåbsbevis og dermed i risiko for at skulle gentage hele molevitten næste år.

Og om søndagen vågnede jeg klokken to og skulle ud at ro klokken tre. I regnvejr.

torsdag den 19. august 2010

Ubeslutsomhed

Det kan godt være jeg holder fødseldag snart og absolut er tættere på tredive end tyve, men jeg er stadigvæk ikke gammel nok til at tage æstetiske beslutninger omkring min egen person, som omverdenen skal leve med længere end en enkelt dag. Så jeg har lavet en fin lille afstemning, hvor I kan stemme på hvilken frisure jeg skal have.

Kort kæk pixiefrisure (i rødt, ikke mørk)

Den sædvanlige page (også i rødt, ikke mørk)

Rigtige kvinder har langt hår (og er hverken gode til at sætte det pænt op, eller tage billeder af sin egne nakke)


Og nej, jeg ved godt jeg ikke ligner Kate Perry (eller hende den anden yndighed). Men vi har faktisk den samme frisure, selvom hendes selvfølgelig har en forkert farve.

Retorisk spørgsmål

Når man ikke gider gå i bad efter træning fordi der ikke er nogen der skal lugte til én og man alligevel går i bad om morgenen før man møder andre mennesker, er man så blevet for inkarneret single?

I øret

lørdag den 14. august 2010

Memo til selv

Husk at læse hvad der står på skiltet på stranden før man går i vandet. Så man ikke kommer op og bagefter finder ud af at badning frarådes pga colibakterier.
Jeg gik hjem og gik i bad. Igen.

fredag den 13. august 2010

Ønskeliste (fødselsdag 2010)

  • Bukowski: what matters most is how well you walk through the fire
  • Leonard Cohen (altså noget af hans musik, ikke selve manden. Selvom det kunne være ret sejt)
  • Mandolinjern
  • Kamera
  • T-shirts
  • Ekstern harddisk
  • Magnetlygte til cykel
  • 2x cykelslange + dæk (jeg skal lige tjekke størrelsen)
  • Damecykelsaddel
  • Cykelhjelm
  • Og en cykellås - edit, har købt cykellås. Tænk hvis nu nogen kom med dæk og lygter og alt muligt, og cyklen så var blevet snuppet...
  • Potteplante til min hængepotte i vinduet
  • En planke på 2 m x 25 cm x 1,5 cm, til at sætte en hylde op
Gaverne kan afleveres hjemme hos mig d. 10/9 fra kl. 20.30. Så får man til gengæld turban på og pastis at drikke. Mødre og andre, der ikke er til pastis & turbanpartys kan bare sige til hvornår det passer dem. Så kan de komme og få the og kage.

1-2-3 test

Blogspot driller mig...

tirsdag den 10. august 2010

Døgnrapport/denne uge

  • Har siddet på RUC og skrevet lidt på specialet
  • Været ude at spise rødspætte med mor i sejklubben Frem
  • Roet
  • Ryddet op i farmors hus
  • Sat ting fra farmors hus på lager
  • Drukket øl med Kathrine, og røget pibe med sømænd på den sydafrikanske
  • Fået leveret reol og sofa af søde 3x34 drenge
  • Ryddet mere op i farmors hus
  • Sat flere ting på lager
  • Sat ting af hjemme hos mig selv
  • Rydder nu op hjemme hos mig selv

fredag den 6. august 2010

Her går det godt send flere penge

Jeg skulle bare lige i matas og netto. Nu har jeg brugt mine penge på turkis eyeliner og et kilo parmesan.

mandag den 2. august 2010

501 km


Åbent hus i roklubben. Jeg begyndte ugen efter.

Ret snart roede jeg gennem københavns kanaler

Med indlagte kagepauser

Vi roede også måneskinstur i kanalerne

Og op til Humlebæk på vej Sjælland rundt

Med Asger og Peter

Og har holdt mange grillfester

Kigget på masterne og drømt om at sejle

Beklager thumbnailstørrelsen, men billederne er altså snuppet fra diverse fotoalbums på Kviks hjemmeside. Så kommer de til at se sådan ud, og er selvfølgelig heller ikke taget af mig, men af alle mulige andre roere. (og jeg kiggede lige på dem i den større version, man kan se i fotoalbummet og er egentlig meget glad for at de er små. Kors, nogle korte ponyben jeg har. Og så i lycrabukser, der åbenbart bliver gennemsigtige i blitzlys, så man kan se monstermønsteret på trusserne.)

Marskandiserbutikken III (Hjælp! + kæft mit værelse kommer til at se underligt ud)

Ting jeg aldrig får brug for at købe resten af mit liv:
  • tasker
  • turbaner
  • vaser
  • bøger
  • fiiint tøj
  • strikkepinde
  • smykker (hverken ægte eller falske)
  • gamle sære dimser
  • duge
  • stofservietter
  • kniplingsdimser til at lægge under vaser
  • Silkelommetørklæder (m/ kniplingskanter)
Til gengæld mangler jeg en lejlighed. Helst med et stort skabsværelse.

søndag den 1. august 2010

Marskandiserbutikken II

Nu har jeg sorteret i min farmors efterladte tøj, og er den stolte ejer af bl.a. en minkcape, adskillige silke og cashmerekjoler, skjorter og trøjer, utallige chikke tresserkjoler og en hel del skjorter i nogel temmelig funky mønstre. Enhver modeblogger ville gå i tøjorgasme. Jeg kan derimod ikke helt overskue at det alt sammen skal kunne lægges på plads. Der er mere tøj rundt om i værelset, end hvad jeg plejer at have inde i skabet. Og her lugter af farmor.