fredag den 4. marts 2011

Sove, spise, arbejde

Det er alt jeg gør for tiden.

Rødbedekage - vi ska jo spise otte kilo grønt om ugen

2 mellemsmå fintrevne rødbeder - den har nok været 300 g. eller så det kan være i en klassisk plasthonningdåse.
2 æg
200 g sukker (her er køkkenvægt!)
200 g mel (hurra for køkkenvægt!)
150 g smør (det står jo bare på pakken...)
sesamfrø med løs hånd (det plejer jo ikke at gå særlig galt uden køkkenvægt)
1 tsk bagepulver
en god bid revet ingefær
Citronskal og saft fra en økocitron

Glasur
ca 70 g flødeost
citronsaft og-skal
lidt rødbedesaft til at farve lyserødt
En helv... masse flormelis - jeg brugte næsten en hel pakke

Pisk æg og sukker. Hæld resten af ingredienserne i og pisk til en samlet kagedej. Hæld i en smurt form - den skal være rimelig stor, jeg gik all-in og bagte den hjerteformet. Ok, Kageformen med stort K er hjerteformet - jeg har ingen anden. Men det så helt ud som om det var meningen denne gang.
Bages i ca 30 minutter ved 150 grader.

Rør osteglasuren sammen og smør på når kagen er kølet af. Den er heftigt rød og glasuren pink, og den smager en del mere af rødbede end jeg havde regnet med, så hvis din hjertenskær skal have sådan en kage, skal du nok lige tjekke kræsenhedsgraden først. Jeg testede den bare på Kira.

"Den smager anderledes. Altså ikke nødvendigvis på en dårlig måde, men ikke som jeg havde regnet med." citat Kira - med ret forundret tonefald. Kira er generelt ikke kræsen.

Ingen kommentarer: