Desuden trænger jeg til at minde mig selv om ting, jeg godt kan lide.
- Mine venner. Dem jeg ikke har set længe, dem jeg bor sammen med, dem jeg kun har haft telefonisk kontakt med i alt for lang tid, dem der bor i udlandet og skriver sjove ting på facebook.
- God mad. Især bananasplit. Bananasplit er fantastisk.
- Vejr. Næsten alt vejr, men lige nu er sol og varme ekstra godt.
- Mig og farmands fjollede og alvorlige mail- og kommentarkonversationer. Subject pt: "hvor tykke er dine knæ?"
- At min mor har alle mulige dimser med, bare hun skal til middag, for lige at tjekke om jeg stadig synes blåt er pænt og om jeg kan li' et strikkemønster til et sjal, hun havde tænkt på at strikke.
- At jeg ligner mine forældre så meget. Dem begge to. Især at jeg er blevet voksen nok til at synes det er skægt.
- Morgenaktivitet. Løbeture i solskin. Bad i ishav. En kilometer i stræk i svømmeren. Cykelture. Snart også morgenkajak.
- At få ros for mine akademiske evner.
- Søde sms'er.
- Kontrolleret ild.
- Improviserede fællessang- og rødvinsaftener.
- Gode film
- Nye bøger i gammel hængekøje.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar