I øjebliket sker der så mage ting, at jeg slet ikke har tid til at reflektere over dem, det går bare overs tok og sten derudaf. Når jeg endelig har et lille frikvarter her og der, trykkes jeg på den intellektuelle pauseknap og tager ud og dyrker noget motion og giver den overophedede hjerne lidt fri. En løbetur rundtom søerne, hvor det eneste jeg gør er at løbe og og hive efter vejret og prøve at fatte at træer kan være så grønne midt i byen efter så lang en vinter. En tur på rulleskøjter, hvor det kun drejer sig om ikke at vælte i potholes og bestemme skibstyper langs strandvejen. I kajak, strakt arm, pagaj i vand, ikke vælte i bølgerne, fremad mod blæsten og jeg splatter stadigvæk litervis af vand i håret på mig selv. Der var gråandeællinger.
Der er kun lige nu, for der er ikke tid til hverken i går eller i morgen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar