Sært

Fisk med gennemsigtigt hoved?

morgenstund har guld i mund

Tirsdag morgen stod jeg op klokken fire, for at tage på fugleekspedition med mit filosofihold.

Vi gik ad små stier ved Gammalstadsviken, der ligger fem-syv kilometer fra Helsingfors centrum.

Fuglene vækkede hinanden, og tog morgenbad i verdens pæneste badeværelse

Helt stille, bare fuglesang og flaprende studentergummistøvler

Solen stod op. Vi så fasaner, dyk-, grå- og nogle andre ænder, fiskeørn, hejrer, blishøns og en masse måger. Og en gulspurv!

Så kom vi til en lille hytte på en lille ø i en lille bugt, hvor vi tændte bål, drak morgenkaffe, spiste franske pastiller og talte om Husserl.

Var det noget for filosofferne derhjemme?

Kyllingeben

Nu er det blevet rigtigt forår, så jeg har været ude at promenere i blå kyllingeben og blomstret sommerkjole. Strømpebuksebenene er hvert sit par, det ville ellers være sejt med tofarvede!

In the Mad Hatter's Country

Sidste weekend 

Denne weekend

sit-sit

Først minglede vi allesammen lidt smånervøst, jeg kendte slet ikke nogen, så jeg holdt godt fast i mit rødvinsglas og prøvede at lade være med at se fortabt ud.

Så var det tid til at spise- Aldrig har jeg betalt så mange penge for så skidt mad. 23 euro, og det var som taget ud af studenterkantinen (der i og for sig er udmærket, men kun koster 2 euro 50) Maden bestod af:

For lidt salat (og finsk salat er iøvrigt ikke videre spændende)

Noget flødekartoffelagtigt og steg-noget, ubestemmelig vegetarbøf til mærkelig menneseker som mig, samt lilla sovs.

Creme brulee uden brulee

Nogle ornli store rødvinsglas og en masse snapser medfølgende 37 studentersnapseviser

Så sang vi alle de der snapseviser, og et par improviserede frække  italienske versioner af børnesange. Forsangeren blev ret arrig , da vi flabede udvekslingsstudenter syntes det blev lidt trætsomt efter vise nummer 27, især da  størstedelen var på svensk eller finsk, og vi i modsætning til rigtige finske studerende hellere ville spise og tale med hinanden, end drikke os baskefulde.

Og så dansede vi, da natten var ved at blive sløret. Og jeg vinglede ned til jernbanetorget og fandt den sidste bus hjem klokken 1.30, og spiste natmad derhjemme. 

til ære for min farmor

jeg var til dronningens fødselsdag, JP kunne ikke fordi han skulle arbejde. 

Jeg stod der altså med pindemadder og champagne og var uvigtig praktikant sammen med Laura, der også er uvigtig praktikant. Men det var da meget sjovt at prøve.

constant procrastinator

Hvad er det lige ved dagslys der gør det så svært for mig at lave lektier? Hvorfor kan jeg bruge det meste af en eftermiddag på at skrive 100 ord og lave tusind andre småting (vaske op og rydde op og smide ud og gøre rent og skifte sengetøj og vaske tøj og jeg skal komme efter dig), for derfeter at klare de der tre sider på halvanden time såsnart klokken er ni og solen er på vej nedad? Var det virkelig bare pizza og cider der gjorde det? Skal jeg til at starte dagen med pizza og cider? Eller bare erkende at jeg ikke er et dagsmenneske? Er jeg ved at blive vampyr?

stress-more

1. Skrive retorik-kursusdagbøger færdig
2. Begynde at skrive filsofi-kursusdagbøger i det hele taget (10-12 sider skal afleveres i midten af maj)
3. Få fat i den snottede professor der ikke gider svare på mine mails og finde ud af hvad kravene for praktikrapporten er, udover at den skal være ti sider lang
4. Skrive praktikrapport
5. Skrive eksamensessay til det andet filosofikursus
6. Flytte fra Helsinki til Tampere pr. tog, samt rydde studentlejlighed og aflever nøgle
7. Arbejde næsten-fuldtid på ambassaden
8. Skrive oversættelser til Kina-website
9. Få fat i diverse mennesker, der kunne tænke sig at udgive ting jeg kan skrive i løbet af sommerferien så man måske kunne få lidt flere penge at leve af
10. Melde SU fra

Før den 31. maj. 

Er der iøvrigt nogen der gider sende et SU-skema til mig, så jeg kan melde fra for sommerferien; Nina Teisen, Vuolukiventie 1 B E 100, 00710 Helsinki, Finalnd, så blvier jeg mægtig glad! 

Nej, jeg kan ikke bare gøre det på nettet, for når man bestiller den dersens netkode, sender de den med brev, og den skal bruges før en bestemt dato, og brevet kommer ALTID for sent, så den der bestemte dato er overskredet og man ikke kan logge på. Nemlig. 

Godnat.

og så blev det torsdag

jeg har været til finsk studenterfest -sitsit - og er fuld og glad. Det er rart at lave andet end at arbejde. Måske er der et billede der er blevet godt, så får I det imorgen. Men nu skal jeg i seng.

tilfældigkager

Når man ikke gider lave lektier om søndagen kan man lave tilfældigkager.

Tilfældigkager 

tre æg

4/3 kop mørk sirup 

1 kop havremel

en tyk skive smør

1 pose groft mandelmel

temmeligt meget bagepulver (hov!)

en spiseske havremel

Æg og sirup røres sammen. Derefter hælder man havremel, smør, mandelmel og bagepulver i og rører det sammen så det ikke er helt vildt klattet. Så kommer man en spiseske ekstra havremel i, hvis det ser tyndt ud. Dejen kommes i muffinsforme.  Puttes derefter i en ovn, der sættes på 200 grader. Tilfældigkagerne hæver ret voldsomt, så det anbefales at lægge bagepapir på pladen. Tages ud når de er færdige. Pyntes eventuelt med vanilje- og chokoladeglasur. Fortæres fortrisvis sammen med rare mennesker, der har fået en knæoperation.

Nina den onde

 

Hvis påskeharen ikke kom forbi jer ved I nu hvorfor: jeg kidnappede ham og hans familie i butikken og åd dem.

påske i billeder

i Tampere skinnede solen 

i Kuopio var det koldt så man kunne tage ud at isfiske

jeg lavede selv hul i isen. Den var et helt isbor tyk.

Efter at vi fiskede, var vi i sauna. Her demonstrer JP  den korrekte brug af en meget finsk beklædningsgenstand: saunahuen

hvis jeg skulle blive i Finland ville jeg have en lille robåd 

så var vi ude og kigge på JP's fars arbejde.

der var mange underlige rør og måledimser 

og man kunne vaske bil der

Før det var rigtigt ferie var jeg inde på den her skole og fortælle om Danmark

jeg var også forbi JP's mors arbejde på rådhuset; her er festsalen med flygel og lysekroner

Nina den dygtige

Jeg skal bare prale i dag. Jeg var inde og kigge på min weboodi nemlig. Weboodi er sådan en dims på nettet hvor man kan se hvilke kurser man er på, og hvilke man har taget, og hvilke karakterer man har fået. 

Og jeg har fået en bestået (der var bare pass/fail) og to firtaller! Og fem er altså det bedste, og ifølge JP så smider de ikke om sig med karaktererne heroppe heller. Så det svarer til et ti-tal på den nye skala.  Det synes jeg er ret sejt!

nå, men det gik nu meget godt alligevel

Hende læreren var frygteligt uorganiseret. Men så har jeg i det mindste haft glæden ved at skælde læreren ud en gang i mit liv. Selvom det nok var mere "mor er ikke vred, mor er skuffet!" Men eleverne var søde, og da jeg først havdet vunget dem til at sige noget turde de egentlig godt alligevel, og havde så mange ting at sprøge om at vi næsten ikke nåede at høre Kim Larsen (Kringsat af fjender. Fordi teksten ikke er supersvær, men stadig udfordrende, og her tænkes mere på ligheden mellem dansk og svensk end lixtal.), som drengene kunne lide. Det var jo selvfølgelig de søde piger, der spurgte mest. 

Og jeg har fået en mumitroldsmagnet med Lille my, der jo er den næstsejeste mumitrold; Snusmumrikken er jo bare lidt mere cool end alle de andre, og en marimekkorefleks. Finland må virkelig være det eneste land i hele verden, hvor reflesker kan være en fancy og smådyr modeacessory, som faolk stolt flasher. Dog forståeligt og ganske smart i landet med evig vinter og mørke. 

Så nu holder vi påske hos JP's forældre, og det er meget stille. Jeg tror hellere I må få en helt separat post. For nu skal vi spise, er der en der hvisker til mig.

nu også som skolelærer

Jag landede i Kuopio i går aftes klokken 19, og blev proppet med finsk mad, hvorefter jeg skrev resten af mit oplæg til de finske skolebørn, da jeg endelig havde fået en mail, om hvor jeg egentlig skulle hen, og på hvilket tidspunkt. Da jeg kom frem til skolen (iøvrigt vil jeg mene at læreres lange sommerferie bliver opvejet af at de skal møde kl. 8 om morgenen, og have med teenagere at gøre), viste det sig at lærerne havde fået lige så lidt at vide som mig. Så jeg stod med to undervisere, der måske troede at det kunne være der kom en fra Danmark og fortalte et eller andet. De var dog søde, og eleverne hørte pænt efter, og spurgte høfligt da jeg tvang dem til at sige noget, og jeg fik en mumitroldsmagnet og lærerkaffe, da jeg skulle vente to timer mellem mine to lektioner.

Imorgen skal jeg vistnok konfronteres mede læreren, der var kontaktuansvarlig, og så vil jeg fryde mig enormt meget over at få den glæde at skælde en skolelærer ud for ikke at lave sine lektier.

Baggrunden er den at jeg jo er i Kuopio med noget der hedder Nifin, som bl.a. arrangerer nordiske skolebesøg i Finland. Og de kontaktede mig i begyndelsen af februar, og spurgte om jeg ville til Kuopio og fortælle om Danmark. Det ville jeg selvfølgelig gerne. 

Så jeg ventede på at læreren skulle kontakte mig, og skrev lidt frem og tilbage med Ronja, der arbejder på Nifin. Efter fire ubesvarede mails og fem telefonopkald uden noget fornuftigt udkomme, tog læreren sig så endeligt sammen igår, og skrev at jeg da gerne måtte få lov til at komme forbi til to separate timer kl 8.45, og næste helst kl 12 (jeg gjorde oprør, da det var dobbelttime og kom 11.30, hvor den begyndte), og en lidt upræcis adress (jeg havnede på den forkerte skole først). 

Og da 

A) de ikke skal betale noget, planlægge ganske lidt, og iøvrigt selv har bedt mig om at komme

B) jeg bruger 2x5 timers transport på at komme herop, får togbilletterne og madpenge som premie og også har andre ting at lave, synes jeg det var en temmeligt flabet mail at få. 

Så læreren skal have smæk! Iøvrigt har jeg stadig ikke fået nogen adresse til imorgen.

i den dybe finske skov

ligger der en lille by, der hedder Kuopio. Ok, helt lille er den ikke,  der bor omkring 92.000. Det må være med opland, for der var godt nok stille i julen. Og der skal jeg også holde påske, primært fordi jeg skal holde foredrag for frække finske folkeskoleelever om Danmarks ynder, og glæderne ved nordisk samarbejde. Det bliver interessant, idet finsk skoleundervisning mest af alt går ud på at få ungerne til at holde kæft og være dygtige, og jeg gerne vil have dem til at tænke lidt selv. Og især fordi læreren lissom ikke rigtigt har haft tid til at skrive mail om hvor skolen ligger, hvad de egentlig gerne vil have jeg fortæller om, hvornår jeg skal komme, om man kan vise slide-shows eller noget som helst andet. Særdeles ufinsk. 

Faktisk var jeg nødt til at ringe til hende, og så kom hun med noget luftigt "æh-bæh-bøh, det ved jeg ikke, jeg har ikke rigtigt talt med den anden lærer..."  

Så jeg må hitte på undervejs, og håber de i det mindste har en overheadfremviser.

Og så skal jeg jo bo hos JP's forældre, der ikke taler særlig meget engelsk, og jeg taler jo som bekendt også begrænset finsk. Se, det bliver også temmeligt interessant.

 

søndagsbarn

I løbet af weekenden har jeg lavet næsten ingenting. Spist god mad. Hørt lidt musik. Læst lidt lektier. Drukket rødvin. Købt "borte med blæsten" (altså filmen, ikke bogen, den har en af mine forældre, Og jeg har læst den.) for 4 euro. Gået tidligt i seng, og stået halvsent op. Det var rart.

for kunstinteresserede i Danmark

Jeg glemte helt at skrive om det her. Man kan tage ind på gl. Strand og se Gallen-Kallela malerier. Han var finsk, og dygtig, en af de mest kendte kunstnere heroppefra.  Mest malede han motiver fra Kalevala, det finske nationalepos, og var ret vild med Karelien, som er det mest urfinske landområde i øst, specielt efter anden verdenskrig, hvor russerne snuppede en stor bid.

Ja, og her regner det. Så det er ikke helt de samme forårsfornemmelser der gør sig gældende. I det mindste er det tilstrækkeligt mange plusgrader  til at det ikke sner længere. 

cookiemonster!

SE! Den har jeg lavet! Og JP var også med!

OBS: billederne er ikke mine. Man måtte nemlig ikke fotografere. Så det er en Ihme-projekt-fotograf, der har taget dem. Man kan se flere her. 

sommertid

For et par måneder siden var det bælgmørkt allerede klokken fem. Nu skinner solen hele dage og går først ned klokken halv ni. Det er ret fantastisk og gør underværker for humøret, selvom jeg sidder og skriver oversættelser (kinesisk horoskop, min små grise), og skal læse en komplet uforståelig tekst vedrørende medier, der skal forestille at have noget med retorik at gøre. 

Men det er ikke så galt, når  man har pebermyntethe og hjemmebagt brød, og en pæn udsigt foran vinduet.

Iøvrigt får I ingen aprilsnar. Jeg kunne kun finde på to ting; A) at påstå jeg var gravid, B) at påstå jeg løb hjemmefra for at blive cirkusklovn. 

I scenarie A) frygtede jeg at få en mængde kommentarer i retning af "Iiiiiiiihhh, babybabadudu-hvor-fint-hvad-skal-den-hedde-hvornår-hvor-skal-I-bo-det-er-med-ham-der-JP-ikke?"

Ved scenarie B) var jeg lidt mere bange for at I bare ville trække på skulderen og sige,"nå, skulle det være noget nyt?" Og begge dele er temmeligt skræmmende, selvom på den anden side...

Cirkusklovn ville være sjovt!