mandag den 21. februar 2011

Hjemme/Ikke-hjemme

Der ligger en lille rød hytte ved et løjpesving i Hallingdalen

Med morgentheveranda og birketræer

Udsigt over snedækkede marker

Se så fint den ligger dernede, lunt blandt træerne

Derfra kan man gå op på højfjeldet, kigge op på hvide toppe

Gran i vintertøj på snedækkede vidder

holde frokostpause i solbakken med varm solbærsaft og frosne ostemadder

Solen laver lange skygger på vejen hjem

Til sidst bliver det en svagtrosa aften

og man kommer hjem til rensdyrgeviret der hænger for at holde vanter, mens man ordner sager udenfor

gradestokken kryber ned til tyve blå

fuldmånen kommer frem og lyser alle lommelygter væk og man skal hjem med toget til et meget kedeligere sted.

2 kommentarer:

Steffen sagde ...

velkommen tilbage. jeg har hentet mine handsker.

Nina sagde ...

Jo tak. det var godt du fik handskerne tilbage, her er koldt!