På æventyr

I aften rejser jeg med lavprisekspressen til Trondheim og kommer frem tidligt om morgenen. Så bliver jeg der et par dage og ser mig lidt omkring og derefter skal jeg videre mod Bodø og op til Lofoten, hvor Kari har en tante, hvis brusebad og vaskemaskine jeg gerne må låne. Jeg ved ikke helt hvordan endnu, man kan tage toget, men det er finere at rejse langs kysten. Dog er det sidste nok lidt dyrere. Jeg planlægger at spørge i turistinformationen i Trondheim. Så skal jeg fra Lofoten op til Alta med et par forskellige busser, og fra Alta til Nordkapp og ud og sove i telt på Knivskjellodden, som er det nordligste punkt i Norge (det der med Nordkapp er bare for turister). Så tager jeg til Karasjok og kigger på samer og rensdyr og videre til Inari i Finland, hvor der også er samer og rensdyr. Derfra bliver det nok Sodankylä, Rovaniemi, Oulu og hjem til Tampere, hvor en særlig ung mand fejrer sin 30-års fødselsdag den 13. juli. Der kommer opdateringer, når der er internet, ellers kan man præve at sende en sms. På det norske nummer i øjeblikket. Og når jeg kommer til Finland skifter jeg selvfølgelig tilbage til det finske nummer. Så hvis I ikke kan få fat i mig, er det ikke fordi jeg er druknet i Lofoten, det er bare fordi jeg er besværlig.

Og min far er blevet godt gift af vejen med en yndig turkis brud, og Lars og Janne gav en sejltur fra Strömstad op igennem Oslofjorden til Oslo. Og jeg skal ihverfald ud og være skibsdreng på Lars' båd, når jeg kommer til Danmark i efteråret.

Nu med norsk nummer

Mit finske nummer dur ikke i Norge. Alle forsøg på at genoplive telefonen efter flyveturen var håbløse. Så nu har jeg anskaffet et norsk nummer (det danske sim-kort ligger i Finland), efter en anelse besvær, man skal nemlig have et norsk personnummer (jeg brugte min fars). Jeg forstår ikke hvorfor. Man skal alligevel betale før man kan ringe, så ma kan ikke løbe fra regningen. Er det for at kunne opspore mig, hvis jeg ringer til al-qaida og planlægger bombeattentater? For at sikre sig imod at jeg ringer til 112 for sjov fra fjellet? Nå, men så får de fat på min far.
Men jeg kan træffes på 0047 41 75 57 35.

Min flyver faldt heller ikke ned denne gang

Så er jeg i Norge hos far og Kari. Træt og affodret med fisk og grøntsager, som min far mener jeg burde spise mere af.
Toget var forsinket fra Tampere (og jeg stod op klokken 5.30 for at nå det! Altså, i virkeligheden blev jeg vækket af en sød finne klokken 5.30, der kørte mig til toget), så jeg endte med at få en taksi direkte til lufthavenen sammen med nogle kinesere med morgenånde og en tavs finsk dame og mine ski. Og der var ikke nogen der tjekkede min billett, så turen var oven i købet gratis. (Jeg har nemlig et ti-turskort, som man får klippet i toget osv. og der var ingen, der klippede) Skienen kostede også gratis for finnair-damen var rar, og jeg havde ikke særlig mange kilo for meget med.
Godnat!

Nyheder til verden om mig

• Min mor har været på besøg. Det var hyggeligt.
• Jeg skal til bryllup hos far og Kari i Oslo i morgen. 
• Bagefter tager jeg til Nordkap med mit telt og Henrik.
• Så tager jeg tilbage til Tampere gennem Finland.
• Der vil følge opdateringer, når jeg har adgang til en computer med net.

Fishy

Origamifisk foldet i sådan noget brunt pakkepapir med guld på den ene side. Og en pind fra skoven og lidt snor fra en julegave. Jeg har kun skrevet omkring halvdelen af min artikel fra Sauna. Jeg er bare lidt træt af computere ok? Så I får heller ikke så meget for øjeblikket. 

Tommy spillede klaver for mig

Tre dages rock'n'roll. Nu skal jeg bare skrive en artikel. Og hvordan er det lige man får det ned på papir, når nu man ikke har skrevet om andet end politik i Finland i løbet af det sidste halve år, og egentlig ikke ved særlig meget mere om musik, end at man godt kan lide det? Jeg er jo ikke nogen rigtig rock-babe i virkeligheden. Men så er jeg jo heller ikke helt til hvide, nystrøgede skjorter og artig politikersladder. Og det gik jo meget godt. Fake it till you make it, I guess.

Jeg har  ikke et kamera, der egner sig til at tage koncertfotos med. Men I får lige Mötley Crüe på klaver. Sig hvad I vil , flertallet på bloggen holder nok ikke særlig meget af sådan en bande ballademagere, men der er en grund til at de er blevet så store. Entertainere, og efter 25 år synes de stadigvæk det er sjovt. Og mit nye yndlingsband er Bullet. De gav den gas. Kiva svenska killer!

Kogte t-shirts a la carte

             Solbær                                                      Hyben

Du skal bruge:

2 hvide, billige bomuld t-shirts 

2 gryder

4 breve hybenthe

100 gram solbær

1 metalske (man må gerne bruge træ- eller plasticskeer, men de får en sjov farve)

vand

T-shirt puttes i hver sin gryde med henholdvsis solbær og hybenthe, vand hældes på, så det dækker. Koges op, hvorefter man lader t-shirtene køle af i gryden. Rør nu og da. 

Når t-shirtene er kølet af vrides de, og hænges til tørre. Når de er tørre, stryges de, derefter skylles de op i koldt vand for at fjerne solbær/hybenfnuller og tørres igen.

NB! Hverken t-shirts eller hyben/solbærvand bør spises!

Solbær (100 % bomuld, H&M)     Hyben (90% bomuld, 10% elasthan, Lindex) 

Før endelig skylning, farverne bliver lidt anderledes. Opdatering kommer!

Teoretisk teori:

Naturfarver har en tendens til at blive flammede, når de tørrer. Hvis det er ufint, kan man prøve at komme noget salt i farvevandet, samt lægge dem til tørre så glat som muligt. Synes man derimod at det er fint, kan man komme salt på t-shirtene, når de skal tørre, samt krølle dem sammen, mens de tørrer. Mine t-shirts er bare blevet hængt op og kogt uden salt i vandet.

Strygningen skal i princippet fiksere farven lidt bedre, men kan nok godt springes over. Ren bomuld tager bedst imod farve. Forvent dog ikke at farven holder lige så længe som kemisk farve. Håndvask eventuelt i koldt vand, hvis du er meget begejstret for resultatet. Eller farv igen, når det bliver for blegt. Stærkere farve kan eventuelt opnås med flere bær/the. Og man kan selvfølglig også bruge andet end lige præcis solbær og hybenthe. Gul og rød/rosa er nemmest opnåeligt.

Bomuld har det med at krympe og miste facon, når det bliver kogt, så man skal ikke farve tøj, man er rigtigt glad ved, på denne måde. I princippet kan man også farve uld og silke, men det kan blive temmeligt underligt, hvis man koger det. Kom det i, efter farvebadet har kogt. De fleste billige beklædningsstykker er syet med polyestertråd, der ikke tager imod farve. Det vil sige at syninger forbliver hvide. 

Økologisk hjemmeunderholdning til en regnfuld sommerdag!

Motorcykel on request

I søndags var det varm sommerdag, og JP kørte motorcykel.