Jeg drømmer om folk der drukner, i iskoldt vand, de glider på landgangsbroer, moler, hopper i med vilje, og hvis nogen prøver at redde dem, bliver redningsmanden skubbet under vandet, og fryser til is og jeg kan bare stå og kigge på og råbe om hjælp, og leder forgæves efter livbøjer og kastetov, men der er ingen der kan hjælpe, ikke en redningsvest i miles omkreds. Det er altid gamle ukendte damer. Og jeg vågner helt panisk over at jeg ikke fik reddet dem, og har dårlig samvittighed.
Kære underbevidsthed, hvis nu du holder op med de her væmmelige drømme, som jeg oven i købet ved ikke passer, selv mens de pågår, så lover jeg at det her skriveri snart er overstået, og verden bliver normal igen. Den 29, ok?
søndag den 10. april 2011
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar