mandag den 31. maj 2010

Nullum

Har ikke fået lavet noget som helst fornuftigt i dag, kun købt ind, organiseret, grillet og drukket øl til filosofis kombinerede housewarming & eksamensaflevering. Til gengæld var det så udmattende at jeg er nødt til at lægge mig i hængekøjen med en bog og en kæmpe pose slik.

lørdag den 29. maj 2010

Hvad laver du herinde foran din computer?

Kan du så komme ud i solen og lege!

torsdag den 27. maj 2010

Jeg har allerede fem vabler

Og så var det jeg kom til at melde mig til at ro Sjælland rundt i etaper. Når nu man ikke kan nå at blaffe til Nordkap denne sommer (eller noget der ligner) fordi man skal skrive speciale...

onsdag den 26. maj 2010

There is no contemporary time, which poses a problem since we're running out of past.

Dutch tosties made in the middle of a mexican kitchen stand-off, green gunpowder morningtea, the social nature of cars and bicycles, houseboats and caravansquats, coffe like cowboys on the porch, punkrock, beer & cigarettes, Walter Herzog films, beer on the balcony, Dylan Moran shows, endless walks on dikes in the sun looking for edible plants put of season and crossing fences, sunburns and people in parks getting wedding pictures taken, householdheroes picking up beer, odd fried food, gone lost on bicycle trips, hot indian curry & lime pickles, hugs at night and words through it all as we talk about everything and realize that we are indeed friends.

onsdag den 19. maj 2010

The small escape

Jeg tager til Holland i aften og bliver weekenden over for at besøge Nathan og drikke rødvin og tale om filosofi den halve nat og gå lange ture på gamle gader om dagen.

mandag den 17. maj 2010

Krympet i vask

Jeg er tydeligvis blevet mindre. Om det er roningen, der virker, eller en effekt af at blive mere voksen, er en smule uvist. Ihvertfald var jeg ude og shoppe rotights, og købte i samme omgang noget bikiniværk og sandal på tilbud. I str 36 og 37 hhv. Det passer helt fint. Hvis det fortsætter sådan her, bliver jeg verdens mindste gamle dame før jeg fylder 40.

Baglæns

Jeg har åbenbart for travkt til at følge med mig selv, men i løbet af den sidste stilhed har jeg:

  • Været til KiFF-arrangement for måske kommende phd'er og indsamlet potentielle interview-ofre
  • Klædt mig ud som zombee med Kathrine og drukket øl på diverse københavnske barer med 600 andre mennesker der også var iført blod og kostume
  • Roet 34 km og grillet pølser til mågerne, der bor ved roklubben (ja, dagen efter jeg var zombie. Om jeg var træt? Ja.)
  • Ryddet ud i alt rodet i huset i Køge, der ikke længere er min fars, og smidt en masse skrammel ud og fordelt resterne ud til min farmor og kollektivet. Det klædte køkkenet med dug på bordet, ny lampe og diverse køkkengrej.
  • Spist middag hos farmor.
  • Haft besøg af italiensk couchsurfer og travet rundt i København i regnvejr.
  • Drukket the hos ven, fulgt couchsurfer til lufthavnen og ryddet op i alt skramlet, de stod inde på mit værelse.
  • Aftalt date på tirsdag.
  • Semiplanlagt midlertidig flugt til Holland.

fredag den 7. maj 2010

Hen ad vejen fandt jeg en drøm

Jeg må ud, jeg går. Ud, jeg elsker bølgerne og blæsten. Horisont. Gå mere. Jeg går og går og går. Går til jeg ikke længere er her. Det er nødvendigt at gå. Jeg må ud, mere ud, længere ud. Gå til vejene er slidt op.
Det er lige gået op for mig at jeg har uddannet mig til et kontorjob.

Må jeg godt komme mere ud?

torsdag den 6. maj 2010

Haves: enligt underskud, ønskes; fælles overskud

gerne i form af personligt heppekor, opmuntrer, indpisker og krammedyr. Du skal kunne brygge mynthethe og smøre chokolademadder, sige at jeg er dejlig og give nogle gode krammere. Til gengæld lover jeg at lade være med at snorke, eller blive sur over at du spiller billard med drengene, og jeg lover at tage pæn kjole på mindst en gang om ugen.

(det er min blog, jeg må godt bruge den som kontaktannonce. Jo, jeg må så!)

Ekko

Jeg har skrevet de der djævelske interviews færdig efter en ihærdig indsats og alt for mange chokolademadder. For øjeblikkte føler jeg mig uegnet til noget som helst intellektuelt arbejde, og kan heller ikke rigtigt overskue at være social. Ej heller at skrive noget interessant og vedkommende her.
Weekenderne kommer alt for hurtigt efter dage, fyldt med arbejde og hvad der føles som lavt produktionsniveau. Det næste bliver vel at jeg tager dagens outfit-billeder, så de få af jer, der stadig følger med, har et eller andet at kigge på.
Hvis I savner noge tmå I lægge en kommentar. Ellers må jeg håbe på at overskuddet vender tilbage igen. Forhåbentligvis før november.


onsdag den 5. maj 2010

kun lidt væk

jeg har skrevet interviews ud. Læst bøger om kønsoller og akademia. Været i byen om lørdagen og snakket om underlige ting. Uden at spilde øl på nogen. Haft finske veganpunker-couchsurfere på besøg. Fejret første maj i fælledparken og kollektivet. Spist brunch med nogle af de ti styks der endte med at sove her. Roet. Skrevet mere interview ud. Der er tomt for egne ord og tanker indeni det lille hoved lige nu.