Julegavelaveafsløring

Og nu gives de sidste hjemmelavede julegaver væk i morgen, så jeg bliver nødt til at demonstrere dem nu, før de pakkes væk i avispapir og hjerter, og håbe på at ingen smugkigger. Hvad man ikke kan lave med lidt rensdyrhorn og værktøj. Og ret meget tid.

Jul før jul

Mandage lige før ferien skal lige have lidt ekstra gas, så derfor holdt Kathrine og jeg fin-kjole-og-overskægsmandag. Kathrine fik partyboy overskægget, der matchede hendes nyindkøbte yndighed. Jeg blev til skurken.


Så lavede vi chokolader i massevis til julegaver.



Et par dage senere sad vi ved det samme bord og pakkede julegaver ind i avispapir og sejlgarn på samlebånd, og stemplede det alt sammen med hjerter og tøjfarve.


Lillejuleaften fandt vi den allerstørste gryde frem og lavede gløgg. Den var ikke særlig god. Heldigvis havde Kathrine stadigvæk tyske øl, så drak vi dem istedet for. Og spillede Tekken 3 på hendes gamle nintendo. Adam endte med at blive et rensdyr.


Jeg og Kathrine fandt overskæggene frem fra i mandags, og tilføjede en lille hat.

Og når man så har fejret jul er en enkelt aften helt alene i kollektivet med thepunch, chokolade og småkager ikke at foragte


Så kan man sidde og læse helt i fred og ro

Og julefreden sænker sig

Julen var hvid i år. Jeg og Adam gik tur i fælledparken og tog billeder af al den fine hvide sne, før den forsvandt. Og det gjorde den jo ret hurtigt.


Og julen blev fejret hos Farmor, med et diskret lille juletræ.



Sammen med farmor og far og storebror




og der var masser af gaver og and til julemiddag

Julegavelave

Jeg har produceret julegaver siden sidst, men der kommer altså ikke billeder op før tidligst den 25. Ellers er det jo ikke en overraskelse! Der er både ting, der kan spise, og ting man lære af og ting der pynter. Og den ene er ikke helt færdig endnu, for det er et noget større arbejde, end jeg regnede med, men ganske hyggeligt.
Jeg var også inde i politikens boglade og købe en julegave, det var en fejltagelse at gøre den sidste lørdag før jul. Hold fest (eller netop ikke) hvor er der mange menenkser, og hvor ter mennesker sig bare åndssvagt, når de er så mange! Jeg troede det var meget normalt at man flytter sig, hvis man kan se at man står i vejen, men nænej, man skal sige, at man skal forbi og de står i vejen, ellers kan folk stå længe og kigge dumt på én. Måske er jeg bare blevet finsk. Dog, jeg regner ikke med at folk har øjne i nakken, kun at de bruger dem, de har siddende foran i hovedet.
Så jeg nåede ikke rigtigt til træning idag, det må blive svømmehal i morgen. Da skal jeg også forbi statens museum for kunst (der kan man vel slippe for juleriet) og kigge på et billede af Dürer, og så skal jeg bage småkager. Dejen ligger og samler smag i køleskabet nu.

Apropos hurra

Så har Ivan fået kopieret sin nøgle (til erstatning for den han smed væk), så nu slipper jeg for at stå op og lukke ham ind når vi er A) begge to fulde B) han fuld og jeg træt, C) han fuld og jeg fuld og lige gået i seng.

Forskønnelse af hverdagen

Dertil hører luxusen at tage til opera på en mandag (uden at betale noget for det hvis man er under 35) og høre Tannhäuser, som jeg ikke kendte i forvejen, men som inkluderede fantastiske kostumer, sangere, koreografi og sceneri, og som jeg virkelig godt kunne lide, uden at have særlig meget opera før, hvis man ser bort fra damerne i blåt hår og sølvræv, der taler for højt, mens de dygtige mennesker synger, og kigger disapproving på folk i anorakker.
Ellers kan man tage ud med sine alle tiders yndlingsmennesker og drikke øl på barer på Frederiksberg (der findes steder uden damer med blåt hår og sølvræv) og opmuntre dem der, der er ved at være færdig med specialet og dem, der har bestemt, at der findes andre ting i livet end specialet.
Og så har mig og Kathrine selvfølelig indført at om mandagen har man fin kjole på. Hvornår skal man ellers få dem brugt?

PS; ifølge den der tæller jeg har oppe i hjørnet er der nogle flere end blot min familie og allerbedste venenr (som i dem jeg taler i telefon med hveranden dag), der gider læse om hvad det er jeg foretager mig i min meget almindelige hverdag. Jeg er smigret og nysgerrig. Men hvem er I? Og hvorfor læser I med? Og er der noget I vil høre mer/mindre om?

Ugeopgørelse

Mandag: læsning & træning. Træning er dejligt! Vi øvede triangle (et fint lille brydegreb) og jeg lærte brandmandsnedtagningen, så jeg faktisk kan vælte alle de store drenge. Og lave brydegreb på dem.

Tirsdag: vågne - opdage at jeg var syg og falde i søvn igen. Vågne, opdage at kokken var 16, og jeg ikke rigtigt var istand til at købe ind og holde fødselsdag for Solvej (Undskyld en milliard gang! Du ved du er verdens bedste Solvej, og jeg aldrig kunne finde en anden!) Sove mere.

Onsdag: Stadig syg. Sove mere, afbrudt af et par spise- og tissepauser. Adam lavede mad og resten af kollektivet gjorde rent. Jeg heppede fra sofaen.

Torsdag: stadig syg. Istand til at være vågen. Var dog en temmelig ubehagelig oplevelse at tage i Netto og købe ind.

Fredag: Rask nok til at jeg begyndte at kede mig. Nulrede rundt derhjemme og skrev på Steffens julegave og var lidt kreativ idet hele taget.

Lørdag: Solskin! Helt fantastisk smukt dejligt solskinsvejr! Så jeg pakkede mig ind i alverdens uldtrøjer og lange underbukser, cyklede ned til fiskerihavnen og gik en laaaang tur. Efter så mange dage indenfor var luften så frisk at det næsten gjorde ond ti huden. Købte derefter chokolade, nougat og marcipan og masseproducerede vulgært meget julekonfekt med Kathrine. Så ved I voksne hvad I får!

Søndag: Søndagsavis og the. Ud at gå tur igen. Kom til at købe fin gammelrosa silkekjole på turen. Og film i Tiger. Ulempen ved at bo i byen. Hjem og sætte film, stoppe film, fordi Steffen kom forbi med nedstryger og boremaskine til udlån, så mine rensdyrgevir fra Nordkapsturen kan blive transformeret til julegaver. De havde tydeligvis haft en rigtig morsom julefrokost ude ved træningen. Og jeg var ikke med. Se film. Les amantes des point neuf. Om kærlighed og hjemløshed på fransk. Det var meget fransk og dramatisk.

Planen for i morgen? Der skal jeg ind og se Tannhäuser! Tadada!

Ynkelig sygling

Jeg overlever også denne gang, men siden det er lidt udmattende at gå rundt om fælledparken, er jeg sandsynligvis ikke rigtigt rask endnu. Dermed ingen julefrokost hos CSA i morgen (tisværre, da det ellers plejer at være sjovt at drikke øl sammen med drengene), derimod noget varm kakao med flødeskum, fjernsyn, strikketøj og skrivning på en julegave til en meget sød ven (der er single, er der nogen derude, der mangler en kæreste?) samt gåen tidlig i seng. Og så skulle jeg måske daske forbi lægen og høre hvorfor jeg bliver syg hele tiden. Det kan jo være hun kan et trick.

Besked til min far

Gider du sende nogle pakker gele herned? Altså den klassiske fra Freja, som vi fik til alle børnefødselsdagene, og holdt konkurrencer om hvem der kunne få den største klat til at blive siddende i loftet, når man svuppede det afsted med skeen?
Vi skal nemlig holde nytår i kollektivet og jello-shots vil helt sikkert være en succes. Ellers må vi skrabe loftet nytårsdag...

Nu er det ikke sjovt længere

Så er jeg blevet syg igen-igen. Nu gider jeg altså ikke mere! Hvordan kan mit immunforsvar svigte mig sådan? Og så vil jeg ellers tage en lur.

Så er det jul igen

og vi har allerede spist julemiddag en gang i kollektivet og nissen er kommet med chokoladekalendere til os, så det må vel være på tide at jeg formulerer en ønskeliste:

S-kroge (af metal)
En lommelærke
En ny blender; dvs. maskindelen, for jeg har stadig alle kniv- og skåldelene til den (og det er så en Braun 600watt stavblender, der er tale om)
Klippekort til svømmeren i Øbrohallen
Brunt uldgarn til en trøje, jeg gerne vil strikke
Bidrag til kørekort (jeg planlægger at begynde på noget teori til januar)
Bøger (Moby Dick i den engelske version, osv. se evt tidligere ønskelister)
Musik (bl.a. Magtens Korridorer: Milan Allé, Sigurd Rós, m.m.)
Højttalere
Magnetlygter til cyklen
Cykelhjelm
Fiskekroge
Ipod (for den hænger stadigvæk sammen med hæfteplaster)
Vandreuldbluse m/ lange ærmer
vitamin- og jerntabletter, så jeg kan holde op med at være syg hele tiden
Hovedpude
Hårsløjfer, lakridser og dims, der er mere sjovt end nødvendigt.
Og en rød baskerhue, for jeg har afstødt den jeg købte i efteråret. På the rock af alle steder.

Det er for alvor

Jeg har bestået mit sidste kursus og fået meritoverførsel for udvekslingen i Helsinki. Så nu mangler jeg virkelig kun at skrive speciale. Det er altså lidt underligt. Til gengæld er det ret fedt at jeg kan bruge et helt år på at læse om noget, som jeg synes bliver mere og mere interessant. P.t. er jeg i gang med rødstrømpehistorien i Danmark, og har faktisk ikke nogen specielt stor trang til at holde weekend.

når nu jeg ikke kan tale om ham hele tiden

så har jeg en date til marts. Han er sød. Og jeg glæder mig. Allerede.

i øvrigt

så er det lykkedes mig at fiske brødristeren op fra skjulet bag køleskabet. Til stor underholdning for vores naboer. Men mig iført natkjole, halvt ovenpå køleskabet, ifærd med at fange en brødrister med fiskestang og krog; jeg kan godt forstå at de grinede og vinkede...

Hvis du er slem, så er jeg det også

Det er ok at de hellere vil have en, der skal læse filosofi i længere tid end mig. Det er ok, de hellere vil have en, der ikke skal skrive speciale samtidig. Det er ok, de vil have nyt blod på gangen.
Men det er fandeme ikke ok, at de glemmer at skrive en mail til mig om at det er det, de har valgt at gøre.
Og jeg vil som oprør og barnlig hævn nedlægge alt mit frivillige arbejde på filosofi, og istedet finde et sted, hvor de i det mindste er i stand til at sige nej tak.
Fortrinsvis et sted hvor de er i stand til at sige tak, når man har gjort noget godt. Er der nogen der mangler en frivillig?

en forkærlighed for vand

En af fordelen med at skrive speciale, der har med virkeligheden at gøre, er at af og til kommer man ud og besøger den. Og så kan man tage ned på Århus træskibshav,n og spise sine osteklemmer der og tænke på ens tjæreduftende venner, der på eventyr på den anden side af jordkloden.

Men jeg har nu også en eget fin havn selv, oppe ved Nordhavnen, når man cykler tilstrækkeligt langt ud og kommer forbi alle de hvide stål-og-glas bygninger, der ligner menneskeakvarier, og kommer ud til den yderste mole, hvor man godt må fiske, og der findes rigtige skiv.

Æbleskud

Siden æbler ikke rigtigt kommer i colaflasker får min brormand ikke gjort så meget ved træerne i hans have. Istedet bestemte jeg at det var da helt okay at bede ham om at køre mig hjem til ham, selv efter mors fødselsdag, hugge en af de gamle træølkasser, ribbe æbletræet for æbler, og tage dem med hjem til kollektivet på Østerbro i ølkassen. Jeg fik ham også til at køre mig ned til stationen. Det er egentlig en rimelig ok storebror.
De fleste er pæne, og ligger til fri spisning på køkkenbordet. Dem med orm blev skåret i kvarte, fik ormen fjernet, blev skrællet og kogt til æblemos. Og æblemosen kommes så i morgengrøden, så den bliver lidt mere spændende.

Et nyt og pænere liv

Jeg var til træning i går, og hold da helt op hvor har jeg ondt i mørbraden! Jeg tror at de eneste muskler, der ikke er ømme, er dem, man bruger til at rokke med ørene. Så har jeg drukket (lidt mindre) end en halv flaske rødvin med Henrik idag, for at veje op for al den sundhed. Og jeg læser på speciale, og det er spændende og alt muligt. Dog ikke så spændende at fortælle andre mennesker om, på trods deraf kan jeg dog godt tilbringe en hel aften med at tale om mig selv, når jeg drikker rødvin med Henrik. Spørgsmålet er så om jeg stadig er ung nok til at være så optaget af mig selv.

Og nu begynder jeg at gøre noget ved specialet

Jeg skal med til bestyrelsesmøde i Netværket for kvinder i filosofi i Århus hjemme hos Oluffa i morgen. Jeg håber ikke, de har tænkt sig at spørge mig om noget, for indtil videre har jeg kun nået at læse forordene i bøgerne jeg har lånt, og konstateret at de jo alle sammen handler om kvinder og videnskab, og derfor kunne være vedkommende for specialet.Det var jo derfor jeg lånte dem.
Jeg tror, jeg skal begynde med at indsnævre mit felt til noget mere konkret end; 'jeg skal skrive tofagligt speciale i filosofi og kommunikation, om at der er for få kvinder i akademisk filosofi, i samarbejde med Netværk for kvinder i filosofi', og finde ud af hvad problemet med ovenstående udtalelse kan være, samt hvordan det eventuelt kan løses med filosofi og kommunikation.
Men først tager jeg toget til Århus og derefter mod Sjælland og hopper af i Odense og besøger Kenneth og de andre rødder i UAP.

Jeg har fået specialekontor på RUC!

Det var alt.
Nå, jo, og så fejrer vi jul i kollektivet. Og jeg har købt en fin gul regnfrakke. Og søgt jobbet som studievejleder. Og Danske Bank har ringet til mig midt i specialemødet for at tale med min mand Ivan (WTF?!).

Hvis det er svineinfluenza er jeg ikke død

Faktisk hjalp det helt fint at sove 24 timer kun afbrudt af spise- og tissepauser, og nu har jeg det kun temmelig forkølet, hvilket ikke skulle være så skadeligt. Nu er jeg ikke syg nok til at minusaktivitet er underholdende længere, men min hjerneaktivitet er på et niveau så lavt, at har jeg fået støvsuget og vasket vinduer, fordi det forekom mere overkommeligt end at læse bøger. Så nu kan jeg nyde synet af Østerbro uden skidtmarmoreringer.
Ligeledes har jeg været ude at gå tur nede ved Nordhavnen og fundet ud af hvor man må fiske, så nu mangler jeg kun kroge.
I husholdningen menes der at jeg nok primært kan fange fladfisk, og at vi derudover skal prøve at benytte fiskestang med krog til at fiske brødristeren op fra dens skjul bag kølekabet. Ingen af os kunne forstå hvor den var blevet af, indtil Adam kom på den genistreg at kigge deromme. Jeg satser på at brødristeren nok er det eneste jeg fanger.
På den anden side tror jeg at jeg er blevet forkølet af at sidde for meget stille indenfor, så jeg vil prøve om det ikke hjælper at sidde stille udenfor.

Jeg er syg

Nu vil jeg gå i seng for tredje gang i dag. Har været oppe totalt set fem timer. Ynkelig i tiende potens.

Skal skal ikke?

Jobbet som studievejleder på filosofi er ledigt, med start fra d. 8/12-09. Skal jeg søge? Det var jo meget skægt, og det er ikke så mange timer om ugen... Men det der tre officielle timer om ugen, har det med at flyde ud og blive til meget mere. Og måske jeg skulle tage at finde noget, hvor jeg ikke er søbet ind i filosofi og universitet og mesearch.

Og jeg vil aldrig gå i seng

Det er senest på natten jeg får de bedste idéer. Da at jeg tør mer gør mere ,at verden ikke bider igen, men sjældent bliver det mer end til at jeg artigt går i seng, for man skal jo op igen imorgen og foretage sig fornuftige ting. Det er dog også på den anden side nu jeg har chanchen; for at gøre alt det man ikke bør, alle de ting der ike kan beale sig, alt det, der er naivt og smukt og urealistisk. Intet af det burde jeg gøre nu, for jeg burde tænke på min fremtid, min karriere, min fremtid, alt det, jeg måske kan få hvis jeg arbejder hårdt & længre, Men når det kommer til stykkket, vul jeg måske hellere have lykke end penge, venner end rigdom, glæde end success...

Og selvom I alle siger det er naivt, så har jeg et håb om at kunne leve af at skrive ting, jeg selv synes er smukke, som kan glæde mennekser og give dem lidt skønhed i verden, et par tanker at overveje, før de haster videre..

Så en smiley betyder at du bliver glad for at se mig?

Love is never less

stolen from everywhere

This is it

Akershus om aftenen. Oslo om natten...

Sne & sti

Min far på tur

Iskrystaller på vej op ad den frosne jord

nat over Østernvann

efterår i Nordmarka

Og min far, der har lært mig alt jeg ved om vildmarken og om at turde at udfordre den

Gratis sko

Vi efterlyser en str 38 H&M, blomstrede ballerinaer, du betaler selv porto, ellers koster de gratis, for mig og Kathrines fusser er for store. Ellers er de bare helt til fri nydelse..

Fix & elegant

Jeg har lige været på besøg hos min far i Norge. Og selvom jeg har været ude at gå ture i den norske skov, er det dog også ensbetydende med at jeg har indtaget langt flere kalorier end jeg plejer at gøre. Det gør jo så nok ikke så meget alligevel, for jeg plejer at være en sund ungdame, der ikke spiser mere, end hvad jeg bruger. Men her til aftes (hvor jeg mest har indtaget rødvin og islagkage) kom jeg til at se et program på tv-et -elller-andet-popsmart- om usædvanligt tykke amerikanere. Intet kan få nogen til at føle sig så slank som mennesker, der skal tabe sig hele personer, før de kan stå op. Som i på to ben. Og med mindre man begynder at snyde rigtig meget så er jeg 1,70 (og måske lidt tættere på 1,69 i virkeligheden) og vejer nok omkring 60 kilo. Dvs. helt og aldeles normal og alligevel findes der mennesker som skal tabe mere end min hele eksistens. Jeg forstår det ikke. Hvordan ender man der? At andre skal hente fastfood, så man kan opretholde kampvægten på 250 kg? Jo, det er forhåbentligvis stadig sjældent i vores fornuftige skandinavien, men de findes åbenbart. Fri mig for den verden, og til træning med Steffen og drengene i morgen....

Hej så længe

Jeg tager til Norge i morgen med min farmor. I mellemtiden vil jeg forsøge at forfatte et indlæg om min weekendtur til Odense (som var hyggelig og interessant og festlig), samt tage nogle billeder deroppe, så det ikke alt sammen bare bliver nødtørftig tekst.

Danmark udenfor København: Odense

jeg nåede at tage et billede i Odense, af HC Andersens hus, før kameraet løb tør for batteri, og det har I nok alle sammen set før. Til gengæld var jeg på besøg hosKenneth, som jeg besøger igen, fordi han ha rmere at byde på en enhver anden lille filosofi; han bor i UAP, urban art projekct, på Odense havn, hvor der findes ubegribeligt dyre og fancy boliger og gamle udslidte lagerhaller; det er sålart lagerhallerne, som Kenneth og Co er beboere af, det er der der sker noger, det er det hvor de laver stop-motion-animation-film, hvor alle punkere, skatere, og alle de andre børn, der ikke passer ind i firkanten, har lov til at være sig selv, og gid, hvor jeg ønskede at jeg vidste sådan noget fandtes, da jeg var teenager, og at jeg turde tro på det. Jeg så også ting der var meget mere spændende end et hus, som en afdød forfatter en gang har levet i, og selv om han er berømt, så må man vist indrømme at den gode HC ikke kunne komme væk fra Odense hurtigt nok.

Det er rart at have fri

Jeg holder lidt ferie for tiden. Før jeg begynder at skrive speciale for alvor, og det er ganske behageligt, omend det lykkes mig at være travlt optaget med ret mange ting alligevel. Arrangere norgestur (det bliver lidt mere når man skal have sin farmor med, men selvfølgelig skal man det), DAF'erne, specialegruppe, folk man skal se, filosofiseminar og overnatning der skal arrangeres.

Hvis ellers jeg kunne finde ud af at holde ordentlig fri, ville det have været rart....

Dagsrapport

• Tømt og fyldt opvaskemaskine
• Læst med Kira, jeg om kvinder i videnskab, hun om filosofihistorie
• Talt med mor og arrangeret bio og strøgtur på torsdag
• Været til møde i DAF (De Aktive Filosofistuderende) for at arrangere sjove ting man kan lave, når man læser filosofi
• Drukket the med Lia fra ambassaden
• Talt med Solvej og arrangeret øl på torsdag (efter bio og strøgtur)
• Visdomstanden i højre underkæbe er vist begyndt at vokse
• Talt med far og arrangeret tur til Norge med farmor i næste uge
• Spist en halv makrel, syv figner, en avokado, ti centimeter rugbrød og et stykke æblekage

Death becomes her

På vej ind til Rock's halloweenparty

Tro det eller ej, men de kiggede faktisk ikke så meget i bussen

De yndige onde tvillinger Nina og Kathrine

Vi lavede sårene helt selv af silikone, køkkenrulle, vandmaling og falsk blod. Og Ivanovitz har vist et par billeder hvor man rigtigt kan se hvor fiiine vores matchende firserkjoler er. De her er nemlig Kathrines billeder.

Hej, ved I hvad?

Jeg har afleveret mit allersidste essay. Været til min allersidste eksamen. Jeg skal bare skrive speciale. Det er meget mærkeligt. Og ret rart.

For det tilfælde at min far er på internettet oftere end telefonnettet

Jeg bruger en str. 6 i de der Meindl Island Pro støvler. Det var en eller anden lady-version jeg prøvede, men den eneste forskel jeg kunne se var farven, og jeg er altså ligeglad med om mine vandrestøvler er brune på den ene eller anden måde. Og de virkede meget fornuftige.

Nyt om intet

Jeg holdt lidt fri efter at have bestået min eksamen. Det syntes jeg, at jeg fortjente.

Så den sidste uges tid har jeg været alene hjemme og spise inderkarrymad, drukket øl med Solvej og Sara (der var på lynvisit fra Finland), været i svømmehallen, set Up med Henrik og Solvej, strikket et par handsker, haft besøg af Katarina fra Norge og gelejdet hende rundt på strøget, så hun kunne tømme Birger Christense for pelshatte, skrevet lidt på mit allersidste essay, været til selvarrangeret specialemøde på RUC, set en masse film med mine dejlige flatmates, fundet på halloweenkostumer med Kathrine og lavet blodige ar til dem, og imorgen skal jeg skrive resten af mit essay og aflevere det.

Godnat!

And we have a winner!

Jeg bestod. Oven i købet med et firetal. Så jeg kunne faktisk have været dummere uden at dumpe.

Nu: udenfor, indermad og fjernsyn.

Men jeg er nu stadig forkølet.

Elsker du mig også hvis jeg dumper?

Min forkølelse har slået igen og hovedet er fyldt med snot, der tager al pladsen for kloge tanker. Imorgen går det løs med erkendelsesteorieksamen kl 12.30. Bare jeg består.

PS. Tillykke med fødselsdagen farmand! (Farmor sagde ihvertfald at det var i dag, og hun må vel vide det? Men ihvertfald kan jeg godt huske hvor gammel du bliver.)

into the wild

Nu i aftes har jeg bevæget mig udenfor og rundt om en enkelt sø. Det er første gang jeg overhovedet har været udenfor lejligheden siden torsdag eftermiddag. Jeg er heller ikke syg nok til at lave sygeeksamenstricket, men først begyndt at kunne læse nogenlunde fornuftigt idag, så jeg håber I alle sammen også elsker mig, hvis jeg dumper. Det er der nok en hvis risiko for, siden jeg ikke når at læse særlig godt på noget af pensum, og slet ikke overhovedet på en del af det.

Og er der nogen der venligst vil minde mig om hvorfor det nu var, jeg skal have det der stykke papir på at jeg er klog? Så Bertel bli'r glad og jeg kan komme ud at være arbejdsløs akademiker? Hva?

Det er noget skidtmads

Jeg er ved at blive efterårsforkølet. Og jeg skal til eksamen i erkendelsesteori på onsdag. Vihavde sidste forelæsning idag. Det er altså rigtig dårlig timing.

I go out on Friday nights

I Århus træskibshavn ligger der et skib uden mast. Der bor en af Rasmus venner (kan I huske Rasmus? Det var ham jeg mødte i Trondheim og fulgtes med over Saltfjellene i Nordnorge) og han holdt fest i fredags og Rasmus havde inviteret mig med. Så der sad jeg omgivet af glade håndværkere og træskibsbeboere, der fortalte røverhistorier og drak øl og faldt i vandet og hørte bluegrassmusik og sov ud over hele skibet på tilfældige madrasser og brikse.

Om morgenen var der en af de gæve gutter der hentede morgenbrød til os alle sammen, og så fortsatte vi med kaffe og Allan Olsen og hyggesludder, indtil jeg skulle med et tog til København klokken 14.30, og spise middag hos Solvej. Der blev jeg mesterlig trakteret med en ny eksperimentel opskrift på gulerodstærte, der smagte ganske glimrende, men mest mindede om gigantgrøntsgaskroketter og chokoladekage til dessert.

Om søndagen sad jeg og læste om krisekommunikation i organisationer, og det er fuldstændig lige så kedeligt som det lyder, og da jeg så var færdig skulle jeg have læst endnu flere tykke bøger, men så fik jeg en meget dejlig SMS fra Linda.

Der stod der at jeg skulle til koncert, og det havde vi også aftalt for så frygtelig længe siden at jeg fuldstændig havde glemt det.

Så jeg skyndte mig at spise aftensmad og drøne ud til DR's nye koncertsal og høre Nouvelle Vague, der spiller covernumre af bl.a. Johnny Rotten med Bossa Nova-rytmer (og her kan I høre Nouvelle Vague's version) med to yndige franske sangerinder, hvor den ene er enormt puttenuttet, og den anden bor i en trés sexy gummikrop, og kan danse udover en scene på en måde jeg aldrig før har set. Der er også tre fine franske mænd, der spiller kontrabas (tror jeg nok det hedder) og trommer og keyboard, og sjældent er en kontrabas blevt behandlet så lidenskabeligt.

Så var det søndag aften og jeg gik hjem i seng, og nu skal jeg lave alt det kedelige jeg ikke nåede i weekenden.

Men det var godt nok rart at lave sjove ting.

Fiilis

jeg havde helt glemt at det var fællesonsdag idag, så da jeg kom hjem fra uni klokken kvart i syv, stod der to rare drenge og havde gjort rent og lavet mad. (godt nok skulle toilettet så vaskes af undertegnede, men det er ok.)

Flatmates er helt klart meget bedre!

Grødhoved

I øjeblikket ville jeg slet ikke kunne overleve uden min kalender, for min hjerne er blevet til noget ubrugeligt mos, der glemmer alting. (Ja, mit rugbrød blev sort igen.) De fleste af denne uges dage har jeg to forelæsninger, halvdelen af dem overlapper, så jeg kun kan komme til den ene, men selvfølgelig alligevel skal læse til dem begge to. Når jeg så endelig læser, er det lige ved at jeg går i gang med samme tekst flere gange, fordi jeg ikke kan huske om jeg har læst til det ene eller det andet fag.

Det er nok ikke en helt optimal måde at studere på, for jeg synes ikke rigtigt at der er særlig mange af de kloge ord, der bliver hængende.

Trods alt nåede jeg lige forbi Thorvaldsen før de lukkede, for at lave research tre kvarters til min "reportage", som jeg skal aflevere til journalistisk formidling på torsdag. Han skal bare være glad for at jeg ikke skriver om Palles 60-års fødselsdag i lørdags. Eller mit retsfilosofiessay.

Men iøvrigt var der rigtigt fint ude på Thorvaldsens, og det havde jeg helt glemt (også), så nu vil til at søge et job derude i skoletjenesten.

Ja, så sammenhængende er jeg for øjeblikket. Hvis der var noget I mener er uklart, må I klage.

Brænd ikke dine kantareller og andre visdomsord

Idag har jeg lært:

• at man skal bekæmpe skribenternes syv døddsynder (pompøs tomgangssnak, lange sætninger, indforstået sprog, passive verber, verbalsubstantiver, lange og sammensatte ord, sproglig afsmitning) Var det klart?
• sidste gang lærte vi at den journalistiske vinkel altid skal kunne udtrykkes i en aktiv sætning. Var det så bedre?
• at fredagsbar i kantinen er ret kedeligt, når man har læst så lang tid på universitetet at alle dem man plejede at kende, er blevet kandidater og kommet videre
• at en øl bare får dig (mig) til at blive træt og lektielæsningsdoven
• at kantareller fortrinsvis ikke skal brændes på

Nå, men hvis ikke der kommer nogen og leger med mig, vil jeg sætte mig hen og spise chokolade og beundre min lysende globus.

Hele verden lyser

Jeg fandt en lysende globus i kramboden nede på hjørnet. Ejeren har siddet udenfor og røget pibe og læst gamle romaner det meste af sommeren, hvertfald i august og september mens jeg har været her. Nu er det blevet koldt, og der er kommet et skilt op med "udsalg: alt skal væk" og et telefonnummer man kan ringe til. Så hører han hvad man vil kigge på, gir en pris, og tøffer ned fra sin lejlighed rundt om hjørnet et sted og åbner biksen, så man kan se om det nu også var noget. Indenfor er der fyldt med alle mulige dingenoter; mængder af gamle telefoner og hårtørrere, grammofonvoksruller, lamper, souvenirplatter og bøger.

Han tager ikke dankort, så man skal op på hjørnet ved McDonalds og hæve i automaten, så finder han en pose frem imens, som man kan bære byttet hjem i.

Jeg skulle nu bare ti meter skråt over gaden, så jeg tog verden med under armen, og nu står den og lyser ved siden af min gyngestol.

Efteråret kommer

Når jeg kommer hjem fra gåture er mine lommer fyldt med kastanjer, hvis jeg da ikke har mødt mine venners børn i supermarkedet og foræret dem væk.

Jeg spiser varm suppe når jeg kommer hjem.

Og lidt opskrift på syndigt dejlig græskarsuppe:

1 hokkaido græskar (eller en anden slags græskar)

1 løg

1 porre

1 hønsebullionterning

vand

smør

fløde

muskat

salt & peber

Skær løget i tern, mørnes i smør over meget lav varme, mens du fileterer* græskarret.

Derefter kommes græskarret i gryden til løget og steges lidt. Kom tilstrækkeligt med vand i, så græskarret kan dampes mørt.

Græskarret moses med grydeskeen (eller pureres, hvis man er fin på den), nu kommer man peber, muskat, fløde og bullionterning i, og en passende mængde vand, så det hele får hvad man mener er en suppeagtig konsistens.

Imens suppen lige koger op, snitter man porren fint og hælder i gryden, varmer sit brød (for suppe skal spises med brød til. Eller pandekager bagefter.), dækker bord og så er der mad!

*Apropos det med at filetere græskar, det er lidt besværligt. I de fleste opskrifter står der at man skal udhule det med en ske; medmindre man skal være avantgarde og servere suppen i selve græskarret (hvilket kan være en tvivlsom fornøjelse, idet græskar ikke er en stabil suppeterrin), eller ejer et sæt helt særligt samuraisværdsskarpe græskarudhulningskeer, er det meget nemmere (men stadig ikke helt ukompliceret) at skære græskarret ud i både, hvorefter man skærer skrællen af. Det er ikke for små børn, brug en skarp kniv og pas på fingrene.

Indeni sådan et græskar er der som bekendt også de eftertragtede græskarkerner, som jeg per idag fandt ud af er omgivet af en skal, når de kommer au naturel, ikke ulig den solsikkekerner også forefindes indpakket i i fuglefrøsblandinger. Kernerne kan dog stadig godt ristes med salt og en anelse olie, salt og fedt skal nok blive overført (til alt) når man står og egerngnasker for at få kernerne ud af skallen. Spytteskål eller udendørs fortærelse anbefales.

Her er nu også meget fint

Jeg cyklede langs strandvejen op til Dyrehaven for at få lidt frisk luft efter lektielæsningen forleden dag.

Hjortene primalbrøler og hvis man ikke vidste at der ikke er farligt, kunne dyrehaven i tusmørke godt virke lidt skræmmende

jeg savner