Hej, ved I hvad?

Jeg har afleveret mit allersidste essay. Været til min allersidste eksamen. Jeg skal bare skrive speciale. Det er meget mærkeligt. Og ret rart.

For det tilfælde at min far er på internettet oftere end telefonnettet

Jeg bruger en str. 6 i de der Meindl Island Pro støvler. Det var en eller anden lady-version jeg prøvede, men den eneste forskel jeg kunne se var farven, og jeg er altså ligeglad med om mine vandrestøvler er brune på den ene eller anden måde. Og de virkede meget fornuftige.

Nyt om intet

Jeg holdt lidt fri efter at have bestået min eksamen. Det syntes jeg, at jeg fortjente.

Så den sidste uges tid har jeg været alene hjemme og spise inderkarrymad, drukket øl med Solvej og Sara (der var på lynvisit fra Finland), været i svømmehallen, set Up med Henrik og Solvej, strikket et par handsker, haft besøg af Katarina fra Norge og gelejdet hende rundt på strøget, så hun kunne tømme Birger Christense for pelshatte, skrevet lidt på mit allersidste essay, været til selvarrangeret specialemøde på RUC, set en masse film med mine dejlige flatmates, fundet på halloweenkostumer med Kathrine og lavet blodige ar til dem, og imorgen skal jeg skrive resten af mit essay og aflevere det.

Godnat!

And we have a winner!

Jeg bestod. Oven i købet med et firetal. Så jeg kunne faktisk have været dummere uden at dumpe.

Nu: udenfor, indermad og fjernsyn.

Men jeg er nu stadig forkølet.

Elsker du mig også hvis jeg dumper?

Min forkølelse har slået igen og hovedet er fyldt med snot, der tager al pladsen for kloge tanker. Imorgen går det løs med erkendelsesteorieksamen kl 12.30. Bare jeg består.

PS. Tillykke med fødselsdagen farmand! (Farmor sagde ihvertfald at det var i dag, og hun må vel vide det? Men ihvertfald kan jeg godt huske hvor gammel du bliver.)

into the wild

Nu i aftes har jeg bevæget mig udenfor og rundt om en enkelt sø. Det er første gang jeg overhovedet har været udenfor lejligheden siden torsdag eftermiddag. Jeg er heller ikke syg nok til at lave sygeeksamenstricket, men først begyndt at kunne læse nogenlunde fornuftigt idag, så jeg håber I alle sammen også elsker mig, hvis jeg dumper. Det er der nok en hvis risiko for, siden jeg ikke når at læse særlig godt på noget af pensum, og slet ikke overhovedet på en del af det.

Og er der nogen der venligst vil minde mig om hvorfor det nu var, jeg skal have det der stykke papir på at jeg er klog? Så Bertel bli'r glad og jeg kan komme ud at være arbejdsløs akademiker? Hva?

Det er noget skidtmads

Jeg er ved at blive efterårsforkølet. Og jeg skal til eksamen i erkendelsesteori på onsdag. Vihavde sidste forelæsning idag. Det er altså rigtig dårlig timing.

I go out on Friday nights

I Århus træskibshavn ligger der et skib uden mast. Der bor en af Rasmus venner (kan I huske Rasmus? Det var ham jeg mødte i Trondheim og fulgtes med over Saltfjellene i Nordnorge) og han holdt fest i fredags og Rasmus havde inviteret mig med. Så der sad jeg omgivet af glade håndværkere og træskibsbeboere, der fortalte røverhistorier og drak øl og faldt i vandet og hørte bluegrassmusik og sov ud over hele skibet på tilfældige madrasser og brikse.

Om morgenen var der en af de gæve gutter der hentede morgenbrød til os alle sammen, og så fortsatte vi med kaffe og Allan Olsen og hyggesludder, indtil jeg skulle med et tog til København klokken 14.30, og spise middag hos Solvej. Der blev jeg mesterlig trakteret med en ny eksperimentel opskrift på gulerodstærte, der smagte ganske glimrende, men mest mindede om gigantgrøntsgaskroketter og chokoladekage til dessert.

Om søndagen sad jeg og læste om krisekommunikation i organisationer, og det er fuldstændig lige så kedeligt som det lyder, og da jeg så var færdig skulle jeg have læst endnu flere tykke bøger, men så fik jeg en meget dejlig SMS fra Linda.

Der stod der at jeg skulle til koncert, og det havde vi også aftalt for så frygtelig længe siden at jeg fuldstændig havde glemt det.

Så jeg skyndte mig at spise aftensmad og drøne ud til DR's nye koncertsal og høre Nouvelle Vague, der spiller covernumre af bl.a. Johnny Rotten med Bossa Nova-rytmer (og her kan I høre Nouvelle Vague's version) med to yndige franske sangerinder, hvor den ene er enormt puttenuttet, og den anden bor i en trés sexy gummikrop, og kan danse udover en scene på en måde jeg aldrig før har set. Der er også tre fine franske mænd, der spiller kontrabas (tror jeg nok det hedder) og trommer og keyboard, og sjældent er en kontrabas blevt behandlet så lidenskabeligt.

Så var det søndag aften og jeg gik hjem i seng, og nu skal jeg lave alt det kedelige jeg ikke nåede i weekenden.

Men det var godt nok rart at lave sjove ting.

Fiilis

jeg havde helt glemt at det var fællesonsdag idag, så da jeg kom hjem fra uni klokken kvart i syv, stod der to rare drenge og havde gjort rent og lavet mad. (godt nok skulle toilettet så vaskes af undertegnede, men det er ok.)

Flatmates er helt klart meget bedre!

Grødhoved

I øjeblikket ville jeg slet ikke kunne overleve uden min kalender, for min hjerne er blevet til noget ubrugeligt mos, der glemmer alting. (Ja, mit rugbrød blev sort igen.) De fleste af denne uges dage har jeg to forelæsninger, halvdelen af dem overlapper, så jeg kun kan komme til den ene, men selvfølgelig alligevel skal læse til dem begge to. Når jeg så endelig læser, er det lige ved at jeg går i gang med samme tekst flere gange, fordi jeg ikke kan huske om jeg har læst til det ene eller det andet fag.

Det er nok ikke en helt optimal måde at studere på, for jeg synes ikke rigtigt at der er særlig mange af de kloge ord, der bliver hængende.

Trods alt nåede jeg lige forbi Thorvaldsen før de lukkede, for at lave research tre kvarters til min "reportage", som jeg skal aflevere til journalistisk formidling på torsdag. Han skal bare være glad for at jeg ikke skriver om Palles 60-års fødselsdag i lørdags. Eller mit retsfilosofiessay.

Men iøvrigt var der rigtigt fint ude på Thorvaldsens, og det havde jeg helt glemt (også), så nu vil til at søge et job derude i skoletjenesten.

Ja, så sammenhængende er jeg for øjeblikket. Hvis der var noget I mener er uklart, må I klage.

Brænd ikke dine kantareller og andre visdomsord

Idag har jeg lært:

• at man skal bekæmpe skribenternes syv døddsynder (pompøs tomgangssnak, lange sætninger, indforstået sprog, passive verber, verbalsubstantiver, lange og sammensatte ord, sproglig afsmitning) Var det klart?
• sidste gang lærte vi at den journalistiske vinkel altid skal kunne udtrykkes i en aktiv sætning. Var det så bedre?
• at fredagsbar i kantinen er ret kedeligt, når man har læst så lang tid på universitetet at alle dem man plejede at kende, er blevet kandidater og kommet videre
• at en øl bare får dig (mig) til at blive træt og lektielæsningsdoven
• at kantareller fortrinsvis ikke skal brændes på

Nå, men hvis ikke der kommer nogen og leger med mig, vil jeg sætte mig hen og spise chokolade og beundre min lysende globus.

Hele verden lyser

Jeg fandt en lysende globus i kramboden nede på hjørnet. Ejeren har siddet udenfor og røget pibe og læst gamle romaner det meste af sommeren, hvertfald i august og september mens jeg har været her. Nu er det blevet koldt, og der er kommet et skilt op med "udsalg: alt skal væk" og et telefonnummer man kan ringe til. Så hører han hvad man vil kigge på, gir en pris, og tøffer ned fra sin lejlighed rundt om hjørnet et sted og åbner biksen, så man kan se om det nu også var noget. Indenfor er der fyldt med alle mulige dingenoter; mængder af gamle telefoner og hårtørrere, grammofonvoksruller, lamper, souvenirplatter og bøger.

Han tager ikke dankort, så man skal op på hjørnet ved McDonalds og hæve i automaten, så finder han en pose frem imens, som man kan bære byttet hjem i.

Jeg skulle nu bare ti meter skråt over gaden, så jeg tog verden med under armen, og nu står den og lyser ved siden af min gyngestol.