Forvirringens faser

I nat drømte jeg at jeg var til fødselsdag, jeg havde ikke taget nogen gave med fordi jeg ikek vidste det var en fødselsdag, og det var meget pinlig. Hele selskabet blev så sure at de gik, og så var jeg pludselig alene med en enkelt midaldrende dame, der var radikalfeminist og skældte mig ud, så jeg kunne lære at blvie solidarisk og huske gave en anden gang.
Da hun opdagede at badeværelset var beskidt (ja, sær drejning), smøg hun ærmerne op og gik i gang med at gøre rent, og der var stadig fuld drøn på udskældningen. Imens så jeg mit snit til at liste ud af lejligheden, og da den vrede radikalfeminist spottede mit rømningsforsøg, råbte hun ud ad vinduet at hun nok skulle finde mig og vidste hvad jeg hed. Jeg kunne dog triumferende vende mig og råbe tilbage at der tog hun nok fejl, for hendes argumenter var byggede på forkerte præmisser, jeg hed nemlig noget helt andet til efternavn, end hun troede. Så vågnede jeg og var meget forvirret.

I virkeligheden er jeg ikke bange for radikalfeminister eller damer de skælder ud. Jeg tror heller ikke at radikalfeminister lukker folk inde i lejligheder. Men jeg skriver ret meget speciale, og laver ikke særlig meget andet. Underbevidsthed, jeg har luret dig!