fredag den 29. januar 2010

en dag i billeder og tekst


Solopgang over Nordhavnen og tog til RUC.


En dag, der i virkeligheden er for smuk til at spilde på at sidde indenfor.


Også selvom vi har fået nyt kontor.


Og Københavns kanaler er frosne på vej hjemad i natten.

Og i mellemtiden (uden billeder) nåede jeg at være på kontor, til træning, ind til København og høre Clement Kjersgaard sige kloge ting om medier og journalistik, drikke en enkelt på Galathea kro, før jeg kom hjem efter at have været væk i næsten 16 timer. Gode, lange dage.

Selvynk & selvmedicinering

Jeg ville være verdens dårligste patient hvis jeg nogensinde skulle opereres for alvor. Og jeg ville helt klart være hende de spiste først, hvis mit fly faldt ned i Andesbjergene. Ikke fordi jeg er den med mest næring i, men så de slap for at høre på mit brok. Det gør ondt. Men det gør jo ikke uudholdelig ondt. Bare møgirriterende nive-ondt hele tiden. Og så kan jeg virkelig intet med højre arm, for den hænger fast i højre skulder. Så jeg forudseer et arrigt postoperativt alterego, der spiser for meget chokolade og ikke kan træne, og derfor brokker sig over hele verden.
Så god fredag til jer alle sammen!

torsdag den 28. januar 2010

øøøh, hva? Av.



Jeg har været nede hos lægen og er blevet skåret i skulderen. Det ikke farligt, det er bare mit mutantmodermærke, der er virkeligt grimt. Og har sorte hår (som jeg dog plejer at fjerne). Men da jeg så billeder fra nytårsaften i halterneckkjole, lagde jeg lige pludselig mærke til hvor stort det egentlig er. Til daglig går man jo ikke og kigger så meget på bagsiden af sin skulder.
Og så kunne jeg pludselig godt forstå hvorfor alle mennesker, der ser mig i ærmeløst for første gang, spørger hvorfor min skulder har muteret.
Derfor.
Det bliver fjernet á tre-fire omgang med tre måneders pause imellem. Det, der gør mest ondt er lokalbedøvelsen, og hele operationent tager knap en halv time, fra den er blevet lagt. Til gengæld virker bedøvelsen så både i skulderen og i hovedet, så jeg føler mig lidt, øhm, skal vi være sobre og kalde det forvirret? Og så må jeg ikke noget med armen, hvor jeg skal bevæge skulderen de næste 14 dage.

Update: men når den der bedøvelse så ikke længere virker, så er man ret øm. avavAV! Han skar jo i mig, ham lægemanden!

mandag den 25. januar 2010

Monday blues

Godt nok var solen fremme i dag. Og jeg var ude i den. Men så gik luften lidesom af ballonen, da det blev mørkt, og jeg har ikke foretaget mig noget osmhelst fornuftigt siden klokken fire. Det kan vist også diskuteres hvor fornuftigt dagens andre gøremål var, jeg læste ikke rigtigt speciale.Men jeg syede sprovognskonduktørtaske og ryddede op.
Jeg føler mig rimeligt uinspireret. Bær over med min indre kedsomhed, der også manifesterer sig her.

lørdag den 23. januar 2010

Det er jo lørdag!

jeg har fri! Der er avis! Butikkerne er åbne! Godt nok roder stuen og køkkenet helt uhemult, men det løber ingen steder. Det gør jeg til gengæld. Er der nogen der vil med ud og lege?

tirsdag den 19. januar 2010

Med hovedet uder armen og armen i bind

Ting, der er lidt dumt at gøre:

Gå i byen til klokken 6 om morgenen (du er for gammel, Nina, for gammel! Det ødelægger resten af ugen!)
Glemme at aflevere biblioteksbøger
Glemme at fornye biblioteksbøger
Glemme hvor man har stillet sin cykel fem i minutter i træning, og forvirret fare rundt foran blokken, ned til stationen og så endelig komme i tanke om at den står på Gunnar Nu Hansens plads.
Tro at man da sagtens kan træne brydenedtagninger med drenge på 17. Clue, det kan man ikke. Man får megatæsk.
Glemme at tage tørt vasketøj ned og hænge vådt vasketøj op før træning, så man skal gøre det efter træning.
Glemme at lægge rent sengetøj på, når man har pillet det af og vasket det, så man også skal gøre det efter træning.
Opdage at ens rugbrød (det allersidste mad) har fået langt hår og planlægger at flytte hjemmefra, klokken 23.30 om aftenen.
Gå i seng klokken 00.00 og satse på at man da sagtens kan komme op til normal tid og læse speciale, selvom man har sovet cirka 4,5 timer i weekenden.

Nå, men i det mindste er jeg hjemme mens bibliotekt er åbent. Og butikkerne.

søndag den 17. januar 2010

Night in night out

Det kan godt være jeg først stod op kl.13, men jeg har faktisk ikke sovet længe, for jeg var i seng klokken 6.25.
Fredag kom Henrik og vi sad til klokken et om natten og spiste vegetarisk shepherd's pie (vel teknisk set så egentlig gardener's pie), og oplyste hinanden om musik og kærlighed.

Om lørdagen var det store fødselsdagsdag, så jeg tog ud og fandt gaver, malebog til kusine Karina, om farver, teknik, og perspektiv, og blomster og små lækre spiselige ting til min farmor. Og så klæ om til noget der både kan gå an til 91 års fødselsdag og et brag af en 30-årsfest... Det blev noget med en trøje ovenpå den lille kjole.
Og hos farmor kom thomas og Lars og Janne, og der blev vist billeder og spist kage og strikket hue og snakket i lange baner, indtil det var ved at være tid til at køre til Bagsværd. Der stod Karina og manglede et par arme, så der både kunne blive varmet mad og dirigeres gæster hen til det rigtige festlokale.
Og så spiste vi, og drak øl og i vores ende af bordet blev der diskuteret hvordan man bedst scorer sig en ny kæreste, feminisme (uundgåeligt ikke at tale videre om, man skal kun vælge et speciale alle har en mening om, hvis man gider snakke om det med alle), urban explorer og andre spændende ting.

Og så skulle vi alle sammen i byen, og var først på A-bar, men jeg var heldigivs ikke den eneste der mente at de attenårige skal have deres hang-out i fred, så vi tog på Fidel, der er en fin lille cocktailbar, hvor man kan drikke drinks, uden at føle sig som om en, der potentielt set kunne stå og give resten af klientellet lektier for om et halvt år...
Og så kom jeg alt for sent hje, og spiste croissanter og drak the med en af Karinas venenr, der kørte mig hjem, som en ægte gentleman, hældte ham ud af hængekøjen og hjem til sig selv, og gik i seng. Så er det søndag.

torsdag den 14. januar 2010

Grüss gott

Har haft to couchsurfere på besøg fra tirsdag til torsdag - de var søde, men det er nu rart at få sit værelse tilbage igen. Clauida og Petra, der er kusiner og på vej hjem til Wien fra Göteborg, hvor Claudia havde været på udveksling, de skal se noget i retning af ti storbyer på tre uger. Søde piger, der på trods af at Ivan gjorde sit bedste for at korrumpere dem, alligevel har givet hele kollektivet en stående invitation til at komme til Wien. Så må vi se om de fortryder når vi alle sammen står der, med rødvin under armen.
Men de fik ihvertfald set frihedsmuseet, som planlagt, indre by, Christiania (de var altså nogle pæne piger, så det var ikke fordi de ville købe sjov tobak), lidt mere by, og så holdt vi fællesonsdag med grøn lasagne og underholdt dem indtil det blev sent. Så begyndte Ivan og Adam at diskutere subjekt og objekt, og så gik resten af os i seng.
Det tror jeg jeg vil gøre igen, for jeg er faktisk ret træt. Iført nye pyjamasbukser, som jeg endelig har taget mig sammen til at købe (og nogle nye trusser!). Det er sådan en lidt ufed ting at skulle bruge sparepenge på. Når nu man er helt single, og der alligevel ikke er nogle der glædes over at min numse nu prydes af superhelte og monstre, der lyser i mørket.

tirsdag den 12. januar 2010

Hvem vil med?

Til koncert med magtens korridorer i slutningen af marts?

Update: nå, men det vil Kathrine, så nu er det bare for sent for resten af jer!

søndag den 10. januar 2010

Måske-anbefaling

Avatar er lidt ligesom at være fuld med en køn blondine. Det er meget sjovt og ser godt ud mens man er igang, men dagen efter kan man ikke rigtigt lade være med at overveje om der nu egentlig var noget særligt ved det.
Men det var nu som altid hyggeligt at blive fodret af med sushi og sladder, især når det er i selskab med Steffen.

lørdag den 9. januar 2010

Anbefalinger II

En sidste chance til

Vi bar rundt på gamle ar og nye sår
løb i cirkler om en drøm
og vi dyrkede de hule monumenter
indtil en altfor tidlig død

bedst som alting gik så glat, gik det itu
iskolde kæmper sank i grus
tidevandet åd de gamle golde slotte
og store ord blev små

nu lægger skibene ud
på det spejlblanke hav
og dem der blev knust, de rejser sig op

så støvet lagde sig og pludselig kunne vi se
alt det vi aldrig havde set
sære fugle, skyggebroer, glemte byer
en sidste chance til

nu lægger skibene ud
på det spejlblanke hav
og dem der blev knust, de rejser sig op

Johan Olsen - Magtens Korridorer; Milan Allé

Anbefalinger I

Call me Ishmael. Some years ago - never mind how long precisely - having little or no money in my purse, and nothin in particular to interest me on shore, I thought I would sail about a little and see the watery part of the world. It is a way I have of driving off the spleen, and regulating the circulation. Whenever I find myself growing grim about the mouth; whenever it is a damp, drizzly November in my soul; whenever I find myself involuntarily pausing before coffin warehouses, and bringing up the rear of every funeral I meet; and especially whenever my hypos get such an upper hand of me, that it requires a strong moral principles to prevent me from deliberately stepping into the street, and methodically knocking people's hats off - then, I account it hight time to get to sea as soon as I can. This is my substitute for pistol and ball. With a philosophical flourish Cato throws himself upon his sword; I quietly take to the ship. There is nothing surprising in this. If they but knew it, almost all men in their degree, some time or other, cherish very nearly the same feelings toward the ocean with me.

Herman Melville - Moby Dick

fredag den 8. januar 2010

Farvel RUC!

Godt nok har der været pænt med glitrende sne i solskin og fin blå himmel, men nu gider jeg ikke læse mere om rødstrømper for i dag. Vi ses på mandag. Jeg holder weekend.

og hvad der ellers sker

efter kontortid ser vi "the talented mr. Ripley", drikker guldøl og diskuterer fotografiets muligheder. Samt mange andre ting, deriblandt livestreaming af kollektivet, negre og jord-og -betonlebber. Ganske uden fordomme. Jeg kan godt lide at bo her.

mandag den 4. januar 2010

Stille dage på kontoret

Så er al champagnen vasket af køkkengulvet og hverdagen har overfaldt mig med sne og kulde. Kira og jeg indrettede specialekontor nede på RUC (vi sidder i P4, kom endelig forbi til en kop the og en småkage), alt inventar stod samlet i en bunke midt på gulvet efter at der havde været malere, så vi begyndte med at hænge hylder og skabe op. Derefter ned til Alberto og få computerskærme, hen til nøglekontoret og få nøgle, tilbage til Alberto, da det viste sig at jeg ikke kunne logge ind på netværket, og så lige før frokost, kunne vi gå igang med at læse. Jeg tror nu det bliver ganske glimrende at skrive dernede, og vi har en fin udsigt over snedækkede marker, hvor vi kan gå kantianske spadsereture, så vi ikke bliver for trætte i hovedet af al den filosoferen.

lørdag den 2. januar 2010

Godt nytår - vi er overlevet

festen var festlig, maden var god, de alkoholiske drikke var rigelige, fyrværkerier var smukt, selskabet godt, brunch morgenen efter var gris ad libitum, hukommelsen lettere hullet efter klokken 12, men der var nogen der tog billeder, babyfutterne er forsvundet fra mit værelse, så det lykkedes mig åbenbart at få dem prakket på forældrene (jeg har lært at strikke hæle, gulvet klistrer nu kun i køkkenet, solen skinner og jeg skal til træning kl. 14. Igår tæller ikke.