Pludselig selvindsigt ved omgang med andre mennesker

Jeg plejer at sige at jeg da i hvert fald ikke er kræsen. Men jeg kan ikke lide færdiglavede salater, og jeg kan ikke lide ketchup eller remoulade eller mayonnaise og jeg vil helst helller ikke have kødpålæg og egentlig kun økologisk kød, og jeg vil heller ikke spise ting, der er fedtede, eller friturstegte, eller som kommer fra macD og deslige. Jeg vil helst ikke have færdiglavede kager, og der er kun én slags chips jeg kan lide, og jeg er også sådan lidt sart med dressinger og sovse, og dåsemajs kan jeg heller ikke rigtigt have og frosne færdigudskårede grøntsager (uf, gulerødder med riller! Du er afsløret!), og det skal helst også være skåret ud og krydret på den helt rigtige måde. Og syltede rødbeder og agurker og sådan er også dybt mistænkeligt, og ting med mange e-numre (altså bortset fra hvinende syntetisk slik, jeg, min hykler!) og ting der smager for meget af et eller andet, for eksempel blå ost, der er for blå.

I virkeligheden er jeg vist stadig en femårig, der vil vide hvad alle elementer i maden består af, så jeg er sikker på ikke at blive forgivet. Godt, jeg har fået oparbejdet et rygte om at være god til at lave mad, så folk gerne kommer hjem til mig for at spise. Der ved jeg i det mindste hvad der er i. Selvom jeg ikke en gang altid kan lide min egen mad. Den kan også sagtens smage helt forkert.