lige så stille og roligt. Jeg er landet i Harstad (og skulle hilse far og Kari) hos Karis tante Bjørg, hvor jeg er blevet indkvarteret med rene lagner, friskfanget, nykogt småsej, og allehånde slags civiliseret luksus. Herfra tager jeg videre ud mod Lofoten, og hurtigruten ned til Trondheim om en uges tid. Og så med bus til Oslo, besøgspause der, og hjem til København den 15-16 august.
Indtil videre har jeg været i Oulu, der egentlig ikke var så spændende, Sodankylä, som er en bette finsk provinsby med en hyggelig campingplads og derfra til det første rigtige mål; Urho Kekkonen nationalpark, der strækker sig fra Saariselkä ind til den russiske grænse.
Der begynder den sibiriske taiga, og jeg var på en firedagestur i telt, og så en masse rensdyr, en frø, nogle ryper, en elg, der kom og spiste morgenmad med mig, og rigtig mange træer.
Derefter blaffede jeg op til Inari med en ræddig håndværker, med en finsk mökki (hytte) bag på den ekstra brede lastbil, der skulle sættes af på en grund helt oppe nordpå.
I Inari er der 550 mennesker, et samemuseum, souvenirbutikker med dyrt lappisk tingeltangel og en enormt stor sø. Ligeledes var der også en Rasmus, som kom forbi, så man kunne tage ud til vildmarkskirken og grille rensdyrpølser og drikke søafkølet øl.
Efter Inari drønede jeg op til Nordkap på to dage, med en murmansk russer og hans kone, en same fra Karasjok, der vidste alt, der er værd at vide om Finnmarksvidden, en lokal fisker, og en hel del forskellige turister.
På Nordkap var der solskin, men der hang en tågeklat ude på Knivskjellodden. Jeg skulle selvfølgelig derud alligevel, og skrev mit navn i bogen, kiggede på tågen i 3 1/2 minut, og gik ned til Knivskjellbugten og satte telt op, og kukkelurede derinde mens jeg spiste tørt rugbrød og ærgrede mig over tågen ude på odden.
Klokken 22 klarede det op, der hang en fin lille skybræmme i horisonten, og jeg iførte mig alt mit tøj og styrtede ud på odden med en plade chokolade i den ene lomme og kameraet i den anden, og sad og gloede på midnatssol over havet til klokken et om natten.
Så bar det nedad mod Lofoten, med en enkelt overnatning i Alta. Derfra fik jeg lift med en lastbilchauffør klokken 10.30, der skulle næsten hele vejen til Narvik, og blev sat af i krydset mellem E6 sydover og E10 vestover til Harstad. Klokken otte om aftenen igår stod jeg på Harstad torv og ringede til Bjørg, og håbede på at det ikke var på hytten i det fine vejr. Og heldet er ikke løbet fra mig endnu, de var hjemme, jeg blev hentet og spist af med fersk brød ost der havde ligget i køleskab og puttet i en rigtig seng.
Og idag har jeg været ude på en lille sightseeing, og inde på turistkontoret og hentet rutetabeller over busser og hurtigrute, ude at fiske med Bjørgs mand Torsten, der halede 12 sej op af havet på et par timer, mens jeg tog billeder af det store fiskedrab. Derefter kørte vi tilbage og kogte et par fisk og gav resten væk, og nu er jeg meget mæt og glad.
Imorgen tager jeg med bussen til Sortland mod Lofoten, og så bærer det derudad på lykke og fromme, til jeg kommer til hurtigrutens yderste landingsplads.
