torsdag den 1. oktober 2009

Hele verden lyser

Jeg fandt en lysende globus i kramboden nede på hjørnet. Ejeren har siddet udenfor og røget pibe og læst gamle romaner det meste af sommeren, hvertfald i august og september mens jeg har været her. Nu er det blevet koldt, og der er kommet et skilt op med "udsalg: alt skal væk" og et telefonnummer man kan ringe til. Så hører han hvad man vil kigge på, gir en pris, og tøffer ned fra sin lejlighed rundt om hjørnet et sted og åbner biksen, så man kan se om det nu også var noget. Indenfor er der fyldt med alle mulige dingenoter; mængder af gamle telefoner og hårtørrere, grammofonvoksruller, lamper, souvenirplatter og bøger.
Han tager ikke dankort, så man skal op på hjørnet ved McDonalds og hæve i automaten, så finder han en pose frem imens, som man kan bære byttet hjem i.
Jeg skulle nu bare ti meter skråt over gaden, så jeg tog verden med under armen, og nu står den og lyser ved siden af min gyngestol.

2 kommentarer:

Michael sagde ...

Hei

Fin globus med lys i sør atlanteren! Globus er et meget pedagogisk instrumnet, hvor nab fx. kan se den korteste vej mellem forskellige steder ved at starmme en snor/elastik mellem dem. dette kaldes storcirkelruten.

hilsen din fader

Nina sagde ...

Det har du fortalt om. Så kan jeg sidde og kigge på min globus og drømme om sydhavsøer, mens jeg sparer op til et skib og et skipperkursus.