Dertil hører luxusen at tage til opera på en mandag (uden at betale noget for det hvis man er under 35) og høre Tannhäuser, som jeg ikke kendte i forvejen, men som inkluderede fantastiske kostumer, sangere, koreografi og sceneri, og som jeg virkelig godt kunne lide, uden at have særlig meget opera før, hvis man ser bort fra damerne i blåt hår og sølvræv, der taler for højt, mens de dygtige mennesker synger, og kigger disapproving på folk i anorakker.
Ellers kan man tage ud med sine alle tiders yndlingsmennesker og drikke øl på barer på Frederiksberg (der findes steder uden damer med blåt hår og sølvræv) og opmuntre dem der, der er ved at være færdig med specialet og dem, der har bestemt, at der findes andre ting i livet end specialet.
Og så har mig og Kathrine selvfølelig indført at om mandagen har man fin kjole på. Hvornår skal man ellers få dem brugt?
PS; ifølge den der tæller jeg har oppe i hjørnet er der nogle flere end blot min familie og allerbedste venenr (som i dem jeg taler i telefon med hveranden dag), der gider læse om hvad det er jeg foretager mig i min meget almindelige hverdag. Jeg er smigret og nysgerrig. Men hvem er I? Og hvorfor læser I med? Og er der noget I vil høre mer/mindre om?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar