Efteråret kommer

Når jeg kommer hjem fra gåture er mine lommer fyldt med kastanjer, hvis jeg da ikke har mødt mine venners børn i supermarkedet og foræret dem væk.

Jeg spiser varm suppe når jeg kommer hjem.

Og lidt opskrift på syndigt dejlig græskarsuppe:

1 hokkaido græskar (eller en anden slags græskar)

1 løg

1 porre

1 hønsebullionterning

vand

smør

fløde

muskat

salt & peber

Skær løget i tern, mørnes i smør over meget lav varme, mens du fileterer* græskarret.

Derefter kommes græskarret i gryden til løget og steges lidt. Kom tilstrækkeligt med vand i, så græskarret kan dampes mørt.

Græskarret moses med grydeskeen (eller pureres, hvis man er fin på den), nu kommer man peber, muskat, fløde og bullionterning i, og en passende mængde vand, så det hele får hvad man mener er en suppeagtig konsistens.

Imens suppen lige koger op, snitter man porren fint og hælder i gryden, varmer sit brød (for suppe skal spises med brød til. Eller pandekager bagefter.), dækker bord og så er der mad!

*Apropos det med at filetere græskar, det er lidt besværligt. I de fleste opskrifter står der at man skal udhule det med en ske; medmindre man skal være avantgarde og servere suppen i selve græskarret (hvilket kan være en tvivlsom fornøjelse, idet græskar ikke er en stabil suppeterrin), eller ejer et sæt helt særligt samuraisværdsskarpe græskarudhulningskeer, er det meget nemmere (men stadig ikke helt ukompliceret) at skære græskarret ud i både, hvorefter man skærer skrællen af. Det er ikke for små børn, brug en skarp kniv og pas på fingrene.

Indeni sådan et græskar er der som bekendt også de eftertragtede græskarkerner, som jeg per idag fandt ud af er omgivet af en skal, når de kommer au naturel, ikke ulig den solsikkekerner også forefindes indpakket i i fuglefrøsblandinger. Kernerne kan dog stadig godt ristes med salt og en anelse olie, salt og fedt skal nok blive overført (til alt) når man står og egerngnasker for at få kernerne ud af skallen. Spytteskål eller udendørs fortærelse anbefales.