Jeg var til klub-DM i ergometerrioning idag. Jeps, det vil sige at en stor del af dem, der tosser rundt i diverse in- og outriggere i dansek farvande om sommeren, havde samlet sig i en svedig, indelukket sportshal i Gladsaxe for at se hvem der kan ro hurtigst i maskine, altså absolut ingensteder hen.
Det hele bliver taget meget seriøst, man skal iføres ens rodragter, der snærer lige meget i skridtet, vejes og fortælle hvor gammel man er, så man kan få det rigtige handicap - det var heromkring min indre Maude fik lyst tila t sige at sådan behandler man altså ikke en dame!
Der var ret mange løb at være med til, men som nybegynder er det fire kilometers stafetten der gælder, fire m/k, en romaskine, skift hver kilometer, dunkende teknomusik, stor resultatlystavle, sure gamle mænd, der glemmer at give startsignal, men til gengæld påpeger forkerte skiftemetoder hurtigere end lynet.
Det gik (vistnok) rimeligt godt set udfra egne evner, dog aner jeg ikke hvilket nummer vi rent faktisk blev fordi jeg var nødt til at sidde på en stol og forsøge at trække vejret for at undgå astmaanfald og samaritangreb. Og jeg plejer altså ikke at have astma. Til gengæld ved jeg så, at jeg kan ro 500 meter på 1:55 min og de resterende 500 svingende mellem 2:00 og 2:10, hvilket gennemsnitlig set er 20 sekunder bedre end de tider jeg sidder og fedter rundt med til den daglige træning.
Nørdeindlæg over & out.
Nu skal jeg over til Milla og ønske hende tillykke med et eksamenbevis, hvor der står psykomotorisk terapeut. Det skal hun nok have en flaske farmorsprut på.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar