Størst af alt er kærligheden - skriveøvelse

Jeg er heldig. Der er en hel del mennesker jeg holder meget af. Det gør mig heldig, fordi jeg tror det egentlig er det vigtigste for os. Mennesker er flokdyr, vi er ikke lavet til ensomhed, vi er lavet til at dele og samarbejde, derfor er vi nødt til at elske hinanden.
Den der skelnen og rangering af kærlighedstyper i den der er beregnet til venner, familie, kærester, børn og hvad man nu ellers kan dele det op i, ved jeg ikke helt om jeg er enig i. Om der er nogle af kærlighedsslagserne der er anderledes eller bedre eller dårligere.
Bevares, der er da meget stor forskel på de ting, jeg laver med de forskellige kategorier af mennesker, og hvad jeg har lyst til at lave med dem, tag endelig ikke fejl af det.
Men om det har noget med kærligheden at gøre? Kærligheden har vel mest at gøre med at jeg holder af dem, vil bruge tid med dem og på dem, at de er nogen jeg kan regne med og som kan regne med mig, at de er der og ikke forsvinder, selvom tiden måske gør, uanset hvilken slags forhold jeg har til dem.
Det andet der, I ved nok, som er en ganske fornuftig begrundelse for skelnen mellem de forskellige slags kærligheder, det har vel strengt taget at gøre med tiltrækning, og det henregner jeg nu under biologi. Det har en helt anden natur end kærlighed.