Mens vi venter

Jeg har skrevet et blogindlæg til dag 2, det om den første kærlighed. Det er bare til godkendelse, hos én, der figurerer i det, fordi jeg jeg nødig vil gøre mig utilbens med andre. I mellemtiden er jeg højst utilfreds med DSB, der igen ikke kan forstå at det der vinter dukker op og at der er koldt. Og snevejr. Jeg mener, resten af os kan godt finde ud af at se på en vejrudsigt, og tænke så langt som at vi nok bør købe et par vinterstøvler og en frakke. Men DSB? Næ nej, sneplov og salt og ekstratog og sådan? Alle ved jo det ikke sner på sporene. Det behøver vi ikke. Jeg venter bare på den dag, hvor jeg sner inde på RUC igen, så bliver det tre gange på et år, med en sommerferie imellem. Det må kunne komme i en eller anden rekordbog.