For et par måneder siden var det bælgmørkt allerede klokken fem. Nu skinner solen hele dage og går først ned klokken halv ni. Det er ret fantastisk og gør underværker for humøret, selvom jeg sidder og skriver oversættelser (kinesisk horoskop, min små grise), og skal læse en komplet uforståelig tekst vedrørende medier, der skal forestille at have noget med retorik at gøre.
Men det er ikke så galt, når man har pebermyntethe og hjemmebagt brød, og en pæn udsigt foran vinduet.
Iøvrigt får I ingen aprilsnar. Jeg kunne kun finde på to ting; A) at påstå jeg var gravid, B) at påstå jeg løb hjemmefra for at blive cirkusklovn.
I scenarie A) frygtede jeg at få en mængde kommentarer i retning af "Iiiiiiiihhh, babybabadudu-hvor-fint-hvad-skal-den-hedde-hvornår-hvor-skal-I-bo-det-er-med-ham-der-JP-ikke?"
Ved scenarie B) var jeg lidt mere bange for at I bare ville trække på skulderen og sige,"nå, skulle det være noget nyt?" Og begge dele er temmeligt skræmmende, selvom på den anden side...
Cirkusklovn ville være sjovt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar