Først minglede vi allesammen lidt smånervøst, jeg kendte slet ikke nogen, så jeg holdt godt fast i mit rødvinsglas og prøvede at lade være med at se fortabt ud.
Så var det tid til at spise- Aldrig har jeg betalt så mange penge for så skidt mad. 23 euro, og det var som taget ud af studenterkantinen (der i og for sig er udmærket, men kun koster 2 euro 50) Maden bestod af:
For lidt salat (og finsk salat er iøvrigt ikke videre spændende)
Noget flødekartoffelagtigt og steg-noget, ubestemmelig vegetarbøf til mærkelig menneseker som mig, samt lilla sovs.
Creme brulee uden brulee
Nogle ornli store rødvinsglas og en masse snapser medfølgende 37 studentersnapseviser
Så sang vi alle de der snapseviser, og et par improviserede frække italienske versioner af børnesange. Forsangeren blev ret arrig , da vi flabede udvekslingsstudenter syntes det blev lidt trætsomt efter vise nummer 27, især da størstedelen var på svensk eller finsk, og vi i modsætning til rigtige finske studerende hellere ville spise og tale med hinanden, end drikke os baskefulde.
Og så dansede vi, da natten var ved at blive sløret. Og jeg vinglede ned til jernbanetorget og fandt den sidste bus hjem klokken 1.30, og spiste natmad derhjemme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar