onsdag den 29. april 2009

morgenstund har guld i mund

Tirsdag morgen stod jeg op klokken fire, for at tage på fugleekspedition med mit filosofihold.
Vi gik ad små stier ved Gammalstadsviken, der ligger fem-syv kilometer fra Helsingfors centrum.

Fuglene vækkede hinanden, og tog morgenbad i verdens pæneste badeværelse

Helt stille, bare fuglesang og flaprende studentergummistøvler

Solen stod op. Vi så fasaner, dyk-, grå- og nogle andre ænder, fiskeørn, hejrer, blishøns og en masse måger. Og en gulspurv!


Så kom vi til en lille hytte på en lille ø i en lille bugt, hvor vi tændte bål, drak morgenkaffe, spiste franske pastiller og talte om Husserl.
Var det noget for filosofferne derhjemme?

2 kommentarer:

Steffen sagde ...

Hvordan i alverden har de fået dig så tidligt ud af sengen?

Det ser jo ud til at de billeder er taget før middag

Nina sagde ...

De er taget ved fem-tiden om morgenen. Jeg var oppe kl. 4. Det hedder vækkeur, og jo, jeg kan sagtens stå tidligt op. Selvom jeg nøjes med kvart i syv på hverdage.