i Rovaniemi

Vi kørte til Rovaniemi fra Kuopi og samlede Michel fra Holland op på vejen. Der var ikke plads til Jonna, for vi havde to par ski og snowboards med, og skitøj og juletøj alle sammen, så hun måtte tage toget. Der var solskin hele vejen, så vi kunne høre finsk rock og kigge på landskab. Jo længere nordpå, jo laver blev træerne og jo mere sne var der. Oulu og Kemi kan lugtes på lang afstand, fordi der er papirfabrikker i byen. Det lugter lidt af gammel kål og øhm, prut.

Der findes også en finsk by, der hedder Ii, som man kører forbi på vej til Rovaniemi.

Vi fandt Heikkis fars kolonorme øjenlægehus, selvom JP's fancy GPS gik i sort 300 meter derfra, fordi den drænede telefonen for strøm. Nokiaingeniører... 

Vi blev placeret i trofærummet, hvilket var en anelse bekymrende, siden der hang mange hoveder på væggen, og et samurisværd. Der var dog ingen menneskehoveder, så vi stolede på at den venlige elg ville våge over os. Så drak vi jaloviina med ungdommen fra Rovaniemi.

Dagen efter tog vi på skitur, vi var afsted allerede i tusmørke før solopgangen! 

(det er så først klokken 11 - shyyy)

 

Vi lejede (eller havde) snowboards og øvede os først i børnebakken, og så på den store bakke. Der ikke var særlig stor, finske bjerge er ret flade. Der var ikke så meget sne (dog meget mere end sydpå i Tamper hvor der slet ike var noget sne overhovedet) og omkring -5. Global opvarmning påvirker også Lapland.

Jeg var herresej til snowboard! Også selvom jeg sidder ned her.

Og vi fortsatte helt til det blev mørkt klokken 14.30.

Og faktisk også lidt mens det var mørkt, der er lys på bakken, ellers ville det være ret unfair at have prisforskel på tre-timers pistekort og heldagspistekort.

Og det er mig in action!

Vi var også ude på ekspedition med Heikki, der viste os udsigten over Rovaniemi. Solen kommer ikke særligt meget højere op end på det her billede. Der er dog normalt dagslys, de timer det varer. Og der var ikke nordlys. Øv!

Se så fint der var!

Her er vi på ekspedition; JP og Heikki. Man kan se at Heikki er ekspeditionsleder, fordi han står på udsigtposten på skraldespanden, og har orange jakke på så han kan blive fundet, hvis vi bliver væk.

Hjemme i øjenlægehuset var der også søstre på besøg med en  baby. 

Hunden bor der til daglig.

Alma var en blanding af en Kvik-hund (den fra matador) og en terrier.

Her er Jenny, terrieren der er Almas mor. Hende ville jeg gerne have med hjem...

Men det må man jo ikke, så vi kørte hjem til Tampere med Michel og alt vores pik-pak, og det tog 9 timer, og så synes finner enda at Rovaniemi ikke er rigtigt lapland og nordpå. Så skal man åbenbart nemlig til Kemijärvi eller sådan noget.