mandag den 5. januar 2009

her bor jeg

Min studielejlighed er malet skidenhvid i forskellige nuancer overalt, og ret slidt, og det er de tilhørende, tilfældigt efterladte vaklevorne møbler også.  Det lignede lidt en celle i et sindssygehospital..
Så der skal farver på væggene, om så jeg selv skal lave kunst!

her er jeg i mit nye badeværelse. Dog knap så bekymret som jeg ser ud på billedet. Alting er fikst og færdigt. Jeg har meldt flytning og betalt husleje, og sat penge på telefon og fundet bussen, så det er helt ok. Og jeg har net hjemme hos mig selv! Med frækt rødt lan-kabel. I kan skype mig til næsten enhver tid! Fantastisk!

I virkeligheden vender min garderobe opad. Det er også mere praktisk.

23 m2. Badekar. Finner er skøre.

men altså: stearinlys og bobler i vand og bobler i glas og lækker musik. Jah!
Bare ærgeligt at det er lavet til småbitte finner, og man kun kan sidde ligeop-og-ned og ikke ligesom, filmstjerneslænge sig....

Til gengæld fylder mit køkken helt bogstaveligt 1 x 1,5 m. Der kan være et lille brød i ovnen. Eller en lille lasagne. Og man skal stå på skrå for at bruge bordet.


Skrivebordet er måske ikke vildt inspirerende. Men det roder allerede igen.

Og udsigten fra min seng. Det andet bord og reolen.

Og her sover jeg så. Madrasser parat til gæster. hvis altså der kommer nogen...

Når jeg sætter Itunes' søgefunktion på home kommer der et par timers musik frem, bl.a. hele daft punks homework album, og rigtigt meget andet om at savne sit hjem, eller ikke kunne finde det, eller at forlade det. 
Hvis nogen spurgte mig lige nu hvor hjem var, ville svaret nok være Finland. Og Danmark. Og Norge. Hjem er mange steder. Men lige nu er det her. Og jeg tror jeg bliver glad for det. 


Ingen kommentarer: