søndag den 31. august 2008

I've gone to Finland and I'll come back speaking Spanish

Flytningen med tog var succesfuld, jeg fandt den rigtige by, hentede nøgle på arbejde og fandt lejligheden, sengen i kælderen, det nærmeste supermarked og er nu installeret. Sengen viste sig at være et kæmpemæssigt ikeamonster (uden tilhørende tegninger) af den slags med ekstralange ben så man kan ha ting under den (det har jeg ikke. Jeg har ingen ting). Jeg brugte det meste af torsdagen på at regne ud hvordan den skulle samles, men det tog alligevel mig og to ingeniører to timer og tre forsøg at samle en seng. Det ser temmeligt pudsigt ud, men fungerer fint, og jeg fandt billige madrasser i Jysk. Ellers er der skab og hylder i værelset og et køkken med en kontorstol. Og så har jeg har "lånt" en ekstramadras der stod i kælderen og savnede et hjem; den fungerer som sofa a la japan.

Jeg var ude med couchsurferne her i Tampere (det er også der jeg fandt ingeniører til at samle seng), vi har både været på bar og i sauna (verdens ældste offentlige sauna, der stadig er i brug, findes her i Tampere. Det var faktisk rigtigt rart, og noget anderledes end en dansk svømmehalssauna) og i byen efter sauna, og så kom jeg også til at tage på rockbar i går aftes og faldt i snak med et par spanske udvekslingsstudenter og en finne (faktisk flere, men det var kun en af dem der var ædru nok til at jeg kunne forstå hvad han sagde), så jeg får øvet mig på mit spanske (en af ingeniørerne er også spansk). Så mine bekymringer for at være ensom i Finland er allerede gjort ret godt til skamme. Heldigvis.
planen idag er at rydde op og løbe tur.
Arbejde imorgen kl 10.

2 kommentarer:

Michael sagde ...

Ja men spansk er da et universelt forstået sprog i modsætning til finsk!
Det lyder som et udsvævende liv på finske barer. Er priserne ligeså høje som i andre pol-lande eller nærmer de sig islandske bajer-priser??

Mange hilsener
din fader

Nina sagde ...

nej, det er faktisk billigere at gå på bar i Finland end i Danmark - sjovt nok.