- Torsdag: i teater og se en kødelig historie med Kathrine. De var bare så dygtige, at jeg næsten ikke kunne genkende søde camillamus som skrigende furie, der fik skræmt både mig og Kat.
- Så blev jeg ringet op af en ung mand, der bad mig møde op ved fisketorvet. Der lagde han til med en lille jolle og vi sejlede derud af i måneskin og idyl, helt indtil vi stødte på en bundgarnspæl. Så røg splitten i motoren, og for de motorusagkyndige vil det sige at påhængsmotoren går i frigear og dermed ikke længere rigtigt kan bevæge sig fremad. Resultatet på historien blev at vi padlede ind med et bræt der lå i bunden af jollen, lagde til og gik resten af vejen til Sydhavnen. Dermed var vi fremme ved husbåden kl 01.30 istedet for 12... Med det var en meget fin idé.
- Fredag: blev jeg først glemt af filosofferne (altså de voksne, rigtige af dem, der får penge for at sidde nede på RUC), da vi holdt sommerafslutning. Jeg blev inviteret med i egenskab af studienævnsmedlem. Jeg drog dermed selv med toget ind til valby og fandt big bowl, hvor jeg graciøst tabte matchen, således at min yndlingslektor ikke skulle ydmyges med lavest pointscore (ahøm). Så var der drinks og mad og flere drinks, og jeg blev træt og drog afsted, men endte faktisk atter i sydhavnen, hvor der var bål og flere drinks. Dog fandt jeg ret snart en sovesofa.
- Lørdag nåede jeg alle de småting, der ellers er svære at nå, når butikker lukker tidligt og jeg går sent hjem. Efter en lille lur og lidt aftensmad, var det på tide med mere natteroderi; jeg tog ned til roklubben, hvor fire herrer ventede på min ankomst med en båd, og vi roede ind langs kanalerne i silkeblankt vand, kiggede på solnedgang og måneskin, spiste bolcher og beundrede tivolis fyrværkeri i et roskildestille København.
- Søndag stod jeg op og gik til bageren. Raslede med bagerposen, men Kathrine sov. Spiste morgenmad og læste avis. Sagde jeg gik på loppemarked på Gunnar Nu Hansen plads. Kathrine sov. Tog på loppemarked og købte en yndig nederdel og en sommertrøje og fem LP'er. Gik hjem og oplyste om at jeg tog på stranden. Kathrine sov. Efter et par timer og en del vejvisning pr. telefon dukkede en klatøjet Kathrine op, solede og soppede, hvorefter vi bestemte os for at det blev for varmt og kedeligt. Svanemøllestranden/det nye fluepapir er et fantastisk initiativ, den er skulle bare være dobbelt så stor, hvis alle folk på Østerbro skal være på stranden hele sommeren. Vi spiste is i paradis, der ligger alt for tæt på letfristede mennesker som os. Restena f dagen blev det til at gemme sig lidt for solen med film (500 days of summer) og bog ( Benn Q Holm, Frederik Wenzels rejse) og praktiske gøremål (tøjvask og oprydning).
- ellers: nyder vi at være alene uden drengerod - de er på roskilde og har fuldt op af couchsurfere resten af ugen fra Østrig, England og USA.
mandag den 28. juni 2010
Døgnrapporten - natlige eventyr i Københavns havn og andet godt
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar