Vi (jeg og Christina, min svenske kollega) plejer at komme til undervisning efter arbejde, hvor vores finsklærer starter med at rable en masse finsk af sig. Så gentager hun hele historien, og så plejer en af dem der har taget kurset før at forstå hvad hun siger. Og så har vi opgaver og grammatik hvor vi alle sammen skriver ivrigt som børn i 4. klasse og fuldstændig glemmer at øve os på det, ligesom børn i 4. klasse.
Næste gang gentages hele seancen, og ugen efter begynder vi på et nyt emne. Indtil videre har vi haft: at hilse, farver, tøj, tid (altså klokke, år osv.), familie, at købe ind, de første 6 substantivklasser (der findes 33), verbklasserne (kun 6), nutid og datid, og dyr. På finsk siger køer amuu.
Det er ikke særlig intelligente samtaler jeg har på finsk (Det er et hus. Huset er blåt. Børnene leger. Jeg vil have pandekager. O.l.) men det er så absolut en start, og jeg kan efterhånden forstå simple sætninger. Sålænge de ikke indeholder nye gloser; hvis ordene minder om noget man kan fra et andet sprog i forvejen, plejer de at betyde noget helt andet. Fortrinsvis noget frækt. F.eks. er munkkit et slangord for bryster, det har ikke noget med klostre at gøre.
Det går lidt bedre med at læse. Børnebøger for små børn og Anders And er mine nye favoritter heroppe.
I bund og grund drejer det sig nok om ikke at være bange for fremmede sprogstrukturer og i endnu højere grad om ikke at være bange for at sige åndssvage ting. Såsom at man er en stor tøjhund. Inderst inde er vi vel alle sammen en tøjhund. Lidt. Eller noget.
New feature: Dagens finske ord!
Idag er det ylähyllylle. Oversættelsen kommer næste gang der er net.
Finnish word of today: ylähyllylle. Translation comes next time.
PS: I får ikke noget om radiotesting for det er blevet udsat til på fredag. Chefen var der ikke i dag. Så jeg nøjes med at spise frokost med Sara.
1 kommentar:
Hei Nina. Dette er meg og ikke Michael.
Det var morsomt å lese bloggen din. Jeg er glad jeg ikke trenger å lære finsk. Tror at tunga mi hadde slått helt knøll på seg av enkelte ord. Det høres ut som du har det bra. Hyggelig at du har fått kjøreste. Ikke la deg hindre av å satse på kjærligheten selv om det er langdistanseforhold. Plutselig kan det være at det ikke er det lenger. Klem fra Kari
Send en kommentar