De havde også øl og chokolade

jeg kom til at tage på kajaktur med roklubbens kajakteam. Torsdag aften skulle jeg egentlig have været til racerkanintræning, så vi kan vinde over studenterne inde ved sidden af, når der er svanemøllematch i morgen. Men en fra holdet havde aflyst på grund af panik på arbejdet, og så kunne vi pludselig slet ikke komme ud at ro, og var på vej ind til de temmelig kedelige ergometre.

Dog blev jeg reddet af kajakholdet, der stod og skulle til Sverige og havde en aflysning på grund af sygsom, og dermed en kajak og teltplads i overskud. Så da de spurgte om der var nogen, der ikek skulle noget den her weekend og gerne ville med, rakte jeg hånden op og sagde 'Hér!'.

De gav mig en halv time til at pakke, og torsdag aften stod jeg så på en campingplads i Sverige, istedet for at sidde og skrive interview ind.

Fredag formiddag roede vi udover den svenske skærgård, spiste madpakker på en lille ø, fandt en anden lidt større ø med bålplads og dasplads og slog telte op for natten, spiste gryderet, drak rødvin og bålede.

Lørdag gjorde vi det hele en gang til, og søndag fortsatte vi til den aftalte afhentingsplads, og øvede grønlændervendinger, mens vi ventede på at blive hentet. Jeg øvede mig mest på at komme ned i vandoverfladen og skubbe mig op igen uden at ryge hele vejen under.

Det er trods alt første gang jeg er ude i kajak, siden dengang da jeg var lille og min far tog mig med, og jeg har ikke været med til anden træning end entringsøvelser i havnen en enkelt gang.

Heldigvis er havkajakker taknemlige, og vejret var så godt at alle min fregner er regenereret fra de sidste ugers regnvejr.

Og det var så meget sjovere end at sidde og skrive speciale; og jeg ville slet ikke hjem igen. Ikke engang selvom jeg havde pakket fleecepose istedet for min kolonorme -20grader-soveposer og ventilen i mit liggeunderlag er afgået ved døden.