Grundet mine økonomiske omstændigheder som studerende (dvs. jeg er konstant på røven) er jeg dermed nu nødt til at vælge mellem at betale for at ro i Kvik eller slå på tæven i CSA. I princippet kan jeg godt betale begge dele, men det økonomiske råderum ville blive meget lille, hvis jeg faktisk gjorde det.
Især fordi nogen har valgt at låne min cykel i weekenden uden at spørge om lov, og jeg nok ikke skal regne med at de stiller den tilbage efter brug. Siden jeg ikke helt kan overskue en økonomi, der ikke ville tillade mig at købe så meget som en chokoladebar de næste mange måneder, når sådan noget sker, så må jeg altså bestemme mig for om det er sjovest at ro eller slås.
For øjeblikket hælder jeg mest til at ro, for det får jeg nok i virkeligheden også gjort mest, da det ligger lige rundt om hjørnet.
Og så er det udenfor. For hvis jeg bruger mere tid på at være lukket inde i firkantede rum, ender det sgu med at være et med gummivægge til sidst.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar