Jeg er blevet en af de forsigtige

Jeg har anskaffet mig en familieforsikring, sådan hedder det nemlig hvad enten man har en familie eller ej. Oven i købet gennem min fagforening. Der er selvfølgelig en del papirer, der lige skal underskrives og sådan, før den rigtigt gælder, men det føles meget voksent. Meget lidt ungdommeligt vovemod.

Det hjælper slet heller ikke at jeg i samme ombæring af "praktiske ting, der skal ordnes" har opsagt mit avisabonnement. Primært fordi jeg ikke finder avisen lødig nok; de skriver jo bare en værre gang livsstil og lidt sludder-for-en-sladder debat uden at komme rigtigt i dybden med det, der er interessant, altså kultur (selvfølgelig den rigtige slags kultur, altså den fine, og helst noget med bøger) og videnskab (altså den rigtige slags om de store tanker, kritisk stillingtagen til metode og konsekvenser og alt det, ikke et eller andet pjat om ænders tissemænd) og debat (igen, helst noget der handler om andet end folk der har været i fjernsynet fordi de ikke kan noget).

Jeg er simpelthen blevet alvorligt ramt af voksenhed og intellektualitis. Og nu vil jeg gå ud og motionere mit legeme lidt, købe noget frugt og en tandbørste og derefter læse en endnu ikke udgivet artikel, jeg har plaget ud af en af phd'erne på filosofi. Derefter mangler jeg bare lige at skrive specialet færdig og blive gymnasielærer, så er jeg slået ned. Hårdt og seriøst.