Enter Ego. Skriveøvelse dag 1

Jeg hedder Nina. Jeg læser filosofi og skriver speciale. Det er forhåbentligt snart færdig og efter det aner jeg ikke hvad jeg skal lave. Fortrinsvis finde et arbejde, man får menneskepenge for, og som peger lidt i retning af en fornuftig karrierevej. Lige præcis hvad det skal være ved jeg ikke, men jeg har tidligere arbejdet på museum og som studievejleder og journalist og været i ambassadepraktik og det var alt sammen interessant og sjovt og så har jeg også været hotdog- og softiceforsælger på bakken og rengøringsassistent og køkkenskabsknopsorterer og softwaretester og yngstetjener/bartender/kokkemedhjælper og billet/avis/sodavandspusher i dsb og avisuddeler og barnepige. Det var noget mindre sjovt og interessant. Jeg har fået næsten alle jobs jeg har søgt, undtagen et par stykker, hvor jeg egentlig godt vidste at chancen var minimal. Undtagen den gang jeg blev afvist som kandidat til kasseassistent i Netto og jeg er stadig ikke helt sikker på om det er meget godt eller rigtigt skidt.

Jeg hedder Nina. Jeg er 170 cm høj og vejer 63 kilo og er 27 år gammel og har boet i tre lande og rejst i en ti-stykker og taler otte sprog medtalt dem, hvor jeg stort set kun kan bestille mad, hotelværelse og sige nogle indledende høflighedsfraser. Jeg har boet i seksten forskellige huse og lejligheder og værelser og seks uger i telt i Lapland og tre måneder i brasilianske hængekøjer og en sommerferie i Spanien og en sommerferie i England. Nogen af værelserne har været så små, at man ikke kunne åbne skabet, mens ikeafutonen var slået ud, og nogle har indeholdt så få ejendele, at de kunne tælles med mine samlede fingre og tær, og nogle har indeholdt så meget ragelse at halvdelen skal opbevares i Brøndbyøsters mest mærkværdige lagerbygning. Jeg har haft to kærester (2 år & seks måneder og otte måneder), og de har begge to været søde, og den ene er min bedste ven (en ud af tre) og den anden har jeg ikke talt med i et år og kommer nok aldrig nogen sinde til at se igen. Jeg har gået i skole otte forskellige steder inkluderet universiteter, i snart atten år minus pauser. Jeg har aldrig været på sygehuset, men skal opereres ambulant tre gange til i skulderen for at fjerne verdens største modermærke med SORTE hår på. Da jeg blev født, havde jeg navlestrengen tre gange rundt om halsen og det er skideheldigt at jeg ikke var blevet kvalt i den.

Jeg hedder Nina og bor i kollektiv med Ivan og Adam og Kathrine og de er verdens sødeste og verdens dummeste og vi skændes om rengøringen og holder fantastiske hyggeaftener med film og chokolade og the og rundeskuldermassage. Vi går på druk på de lokale tavernaer og slæber donnaer og don juan'er med hjem og der er altid en at kramme, når de ikke ringer tilbage. Vi holder lillenytårsaften og falder i søvn i en kæmpebunke med glimmer i håret og ingen af vores møbler matcher, for de er alle sammen nogen vi har fået og arvet og fundet og købt på loppemarkeder og slæbt ind i lejligheden og vi mener alle sammen at vi hver især har det hyggeligste værelse. Vi har en grammofonspiller og en cd-spiller, der er sat sammen af delene til fire forskellige gamle og hører helst musik, der er ældre end os selv. Vores fjernsyn er arvet og det eneste vi kan blive rigtigt enige om at se er Simpsons, Top Gear og Americas next top model.

Jeg hedder Nina og jeg vil lære at gå på jagt og at køre med slædehunde og at navigere efter stjernerne og hvilke rødder og svampe, der er spiselige og hvordan man garver et skind og jeg vil lære at sejle et skib og surfe og dykke efter perlemuslinger og bo under et palmetræ og jeg ved ikke hvor man får penge fra, hvis det er sådan noget man helst ville lave, men jeg havde tænkt på at skrive en bog om det og hvis den er god nok, gider du måske købe den.

Jeg hedder Nina og jeg drømmer mere om frihed end om familieliv & fladskærm og jeg morgenbader i Øresund, for så er der i det mindste et tidspunkt på dagen, hvor jeg kan lukke øjnene og mærke verden og tro på at jeg nok skal komme tilbage derud og findes i den igen.