Hjemvendt fra sneen

Jeg er kommet hjem igen, dog foreløbig uden billeder - den der blåtand på mit kamera og min computer er blevet uvenner med hinanden.
Det var dog et meget hyggeligt besøg, hvor jeg nåede at se Katarina, men desværre ikke Helene, der skulle arbejde, og de er jo efterhånden de veninder jeg har kendt i allerlængst tid, men ser allersjældnest og alligevel har vi kendt hinanden så længe og så godt at der ikke er de pinlige pauser, hvor man ikke ved hvad man skal gøre, selvom vi ikke har set hinanden i noget nær et år.
Oppe i min faders hytte, der er lille og rød og har græs på taget var der lidt køligt til vi fik ordentlig fyr på petroleumsovn og pejs, og så blev der til gengæld også meget lunt. Den ligger i sommergræsningsfeltet, hvor det stadigvæk er brunt og vådt norsk efterår, men tager man bilen fem kilometer opad bjerget og går en lille tur, så kommer man op til sneen og tåget vinter. Der er også en fiskeelv og badekulp (dog kun egnet til sommerbrug) og en lokal top, hvor man kan gå op og beundre udsigten.
Vi var mest helt lavpraktiske og beskæftigede os med at gå ture, tænde op, lave mad, rette døre op, male vinduer, sætte wirer fast for vinteren, klippe græs og fjerne småbirke fra taget, male vinduer og andet småtteri, der skal ordnes i sådan en hytte.
Søndag kørte vi ned igen, og mandag formiddag var jeg hjemme til en fin solskinsdag og kedelige kontorting.