Odense t/r

Vi roede på lange blanke dønninger fra Svanemøllehavnen til Humlebæk midt om natten. Det nåede aldrig at blive helt mørkt, før horisonten blev lyserød, og det blev dag igen. Faktisk var vi så tidligt fremme at jeg stod udenfor Borup lidt over seks, og blev samlet op af Jürg, der satte mig af i Slagelse. Der fik jeg lift af Birgitte, der smed mig af ved Ringsted, og to minutter senere blev jeg samlet op af Kurt på 81, der fortalte mig om sin ungdoms vilde eventyr som svæveflyver. De sidste tredive kilometer til Odense blev med en slagter, der var ude og levere varer. Og så var jeg fremme lidt i otte om morgenen.
Der fandt jeg Klosterparken, der er glimrende til at sove og læse i, når man endnu ikke har været i seng, og så dukkede Rasmus op omkring klokken fire, og vi smed mine pakkenellikker af hjemme hos ham, gik ud og spiste og drak nogle øl og genopfriskede venskabet. Han har købt en båd siden sidst, og fået sig en lejlighed, der er så hyggelig at man får lyst til at flytte ind med det samme.
Vi var tidligt oppe om lørdagen, et smut forbi værkstedet i Skallebølle, hen på tanken og købe morgenbrød, og så fandt vi et træ, der var væltet udover Langesø, hvor vi sad og spiste, mens Rasmus fortalte røverhistorier om dengang han var kæntret i kano med to af sine kammerater på selvsamme sø, og aftal at vi må se at ses igen, og forhåbentligt med lidt kortere tidsperspektiv.

Hjemme hos Rolf var der så steghedt at det nærmest var umuligt at foretage sig andet end at ligge på sofaen og svede lige så stille, indtil vi skulle ned på banegården og med en busfuld håndværkere ud tilhans forældres gård. Nu har jeg ikke været til svendegilde før, men jeg har nu en fornemmelse af at et har var noget af det rigtige. Der var i hvert fald over 500 dåseøl, en badesø, en hund at lege med og en kæmpestor grill. Og allerede før vi blev samlet op af bussen havde jeg været med til at afsynge samtlige danske sange, der indeholder noget med skål og tillykke, tacklet en af svendene, der ikke troede på at det der brydning duede til noget, lært dem alle sammen at sige vittu, blevet kysset bag skuret af en lærling og aftalt med en af Rolfs venner, at når jeg blev karrierekvinde, kunne han være min husfar.
Så tog vi til byen, drak flere øl, jeg blev brugt som skalkeskjul til at få yngstelærling med ind på diskodaskoen, dansede med dem alle sammen, og ved tretiden var jeg blevet træt og konfiskerede Rolfs nøgler op af hans lomme og fik lokket de overnattende københavnere med hjem, og vågnede ikke før klokken to dagen efter, hvor jeg var alt for træt til at blaffe hjem og derfor drog ind til banegården og hoppede på et køligt airconditioneret tog.
Så var jeg også i København lige i tide til at nå ud til grill i regnvejr i kviks baghave til fejring af at vi faktisk var nået hele turen rundt om Sjælland.
Jeg forlod dog selskabet rimelig tidligt, og tog i stedet ned og svømmede en tur, og sluttede weekenden samme sted som den begyndt; i øresunds blanke aftenvand.