Det lyder jo meget skrækkeligt og alvorligt, og det er også alvorligt. Det var også ret skrækkeligt for min farmor at være så syg som hun var. Netop derfor er det egentlig godt at det gik så hurtigt.
Men i bund og grund var det ikke nogen stor overraskelse. Jeg har været ude hos hende med jævne mellemrum på det sidste og set at hun er blevet dårligere næsten hver gang. Små gamle damer på næsten 92 holder ikke evigt, og det vidste vi godt. Det hele har været lidt nede i gear den sidste uges tid, og samtidig synes jeg også der har været ret meget at holde styr på. Min far har dog taget størstedelen af de praktiske sager. Men jeg hjælper nu også, og især kommer jeg til at hjælpe med at rydde op og ud i 60 års ejendele og liv. Det er underligt, især når det ikke er meget mere end to måneders tid siden vi ryddede ud i min fars hus i Køge, da det blev solgt. Mig og min storebror er stadigvæk alt for uetablerede til at vi kan gemme særligt mange ting. Det bliver få og udvalgte ejendele, der kan minde om det som var, selvom livet går videre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar