et nyt ideal

Jeg svømmer om søndagen. Helst den første time mellem 9 og 10, for min svømmehal ligger på Østerbro, og senere på dagen er der køsvømning. Men vi skal jo alle sammen have lov til at være der, så for at jeg ikke ligger og sprutter af vrede over alle de dumme mennesker, der svømmer i vejen for mig, står jeg hellere tidligt op. Mere harmonisk for mig og omverden.
Jeg ville bare ønske at verden også havde det sådan med alle os almindelige mennesker. Os piger, kvinder og damer, der står med store, små, lange, korte, høje, lave ben, bryster, maver og numser og i alle mulige farve- og behåringsversioner.

At der ikke gik teenagepiger rundt, krummet sammen om sig selv som et levende C med armene hængslet fast foran mave og bryst.
At der ikke stod voksne kvinder, så tynde at man kan tælle ribbenene og føntørrede og sminkede og gjorde ved i lige så lang tid som de havde svømmet. Timesvis.
De aller aller fleste af dem er jo pæne. Smukke ligefrem. Ofte i langt større grad når de står under bruseren og vasker hår, end når de utilfreds hiver sig i maveskindet foran spejlet.