Jeg ved at min mor er lidt bekymret over det, og resten af jer nok bare synes I bliver underprioriteret. Men jeg har altså temmelig meget at lave. Der er et studie, som i princippet er fuld tid, og en praktikplads der også principielt har 37 timers medfølgende arbejde hver uge. I realiteten er det jo mindre, for så meget kan jeg i hvertfald ikke nå at lave. Det blvier især træls når jeg sidder og skal skrive eksamensessay, og virkeligheden meget hellere vil noget andet. For jeg sørger jo for at sove om natten, ( så hvis i forestillede at jeg sad gotisk-romantisk på et mørkt loftskammer og læste filosofi hele natten er den drøm altså kaput. Jeg plejer at ligge i min putteseng og sove et sted mellem 22 og 00, og læser på biblioteket) og er som sådan ikke absurd overbeyrdet, da jeg jo selv kan bestemme at det er ok at leve af mad som fabrikkerne har lavet til mmig, og der hverken er mand eller børn der kræver opmærksomhed.
Det blvier bare til lidt brok en gang i mellem (også i fremtiden) fordi jeg ikke laver særlig meget andet end at læse og arbejde. Og af og til kunne jeg godt bruge lidt ny inspiration. Men for det meste syned jeg jo at det er spændende og interessant, og kan se frem til at det altså kun er til slutingen af maj. Og så har jeg sommerferie i tre måneder.
I virkeligheden er det her jo bare dagens I-landsproblem: det hele er så spændende at jeg ikke kan vælge hvad jeg helst vil bruge min tid på, og jeg behøver ikke at bruge den på at være bange for at være sulten, kold eller syg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar