Kollektiv staves d-e-l-e

Det er jo ikke sådan et idealistisk kollektiv jeg bor i. Det er et temmeligt tilfældigt kolektiv, der er endt med at være sat sammen af nogle ret fantastiske mennesker, der ser film sammen, laver risotto med mere parmesan end ris, planlægger ture til Berlin, tager på rocken og drikker for mange øl og holder svinesøndag dagen efter, drikker the og strikker strømper, går ture langs vandet og i parken, rydder op efter hinanden og låner appelsiner og broccoli og knækbrød af hinanden, sidder under det samme tæppe i sofaen, går med mustacher og balkjoler om mandagen og har små mærkelige, hyggelige vaner, som man kun lærer at kende når man har boet sammen i lang tid og ikke skal imponere hinanden overhovedet, men bare er hjemme.