Ting, der er lidt dumt at gøre:
Gå i byen til klokken 6 om morgenen (du er for gammel, Nina, for gammel! Det ødelægger resten af ugen!)
Glemme at aflevere biblioteksbøger
Glemme at fornye biblioteksbøger
Glemme hvor man har stillet sin cykel fem i minutter i træning, og forvirret fare rundt foran blokken, ned til stationen og så endelig komme i tanke om at den står på Gunnar Nu Hansens plads.
Tro at man da sagtens kan træne brydenedtagninger med drenge på 17. Clue, det kan man ikke. Man får megatæsk.
Glemme at tage tørt vasketøj ned og hænge vådt vasketøj op før træning, så man skal gøre det efter træning.
Glemme at lægge rent sengetøj på, når man har pillet det af og vasket det, så man også skal gøre det efter træning.
Opdage at ens rugbrød (det allersidste mad) har fået langt hår og planlægger at flytte hjemmefra, klokken 23.30 om aftenen.
Gå i seng klokken 00.00 og satse på at man da sagtens kan komme op til normal tid og læse speciale, selvom man har sovet cirka 4,5 timer i weekenden.
Nå, men i det mindste er jeg hjemme mens bibliotekt er åbent. Og butikkerne.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar