Jeg har været nede hos lægen og er blevet skåret i skulderen. Det ikke farligt, det er bare mit mutantmodermærke, der er virkeligt grimt. Og har sorte hår (som jeg dog plejer at fjerne). Men da jeg så billeder fra nytårsaften i halterneckkjole, lagde jeg lige pludselig mærke til hvor stort det egentlig er. Til daglig går man jo ikke og kigger så meget på bagsiden af sin skulder.
Og så kunne jeg pludselig godt forstå hvorfor alle mennesker, der ser mig i ærmeløst for første gang, spørger hvorfor min skulder har muteret.
Derfor.
Det bliver fjernet á tre-fire omgang med tre måneders pause imellem. Det, der gør mest ondt er lokalbedøvelsen, og hele operationent tager knap en halv time, fra den er blevet lagt. Til gengæld virker bedøvelsen så både i skulderen og i hovedet, så jeg føler mig lidt, øhm, skal vi være sobre og kalde det forvirret? Og så må jeg ikke noget med armen, hvor jeg skal bevæge skulderen de næste 14 dage.
Update: men når den der bedøvelse så ikke længere virker, så er man ret øm. avavAV! Han skar jo i mig, ham lægemanden!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar