Godnat

Jeg er så træt at jeg ikke kan sidde lige på stolen, mens jeg læser blogs og spiser kogechokolade. Og i morgen skal jeg på arbejde og til fest i roklubben og på søndag skal jeg være underholdende med ham der den søde, og på mandag skal jeg også et eller andet og jeg har meldt mig til etkajakløb på firs kilometer og jeg har gang i et halvhemmeligt projekt, som I må se når der er lidt mere. Derfor er her lidt stille.

Lukket på grund af personalefest

Jeg skal til polterabend på et tidspunkt indenfor nærmeste tidspunkt. Jeg foretager nogle virkelig mærkelige indkøb for tiden. Der kommer billeder. Og tekst og opskrifter.

Hjärnarp

Hjärnarp er en lille by i sydsverige. Min far, der har lært mig at holde af fjollede ord med flere meninger, smågrinede altid lidt for sig selv, hver gang vi kørte forbi vejskiltet på vej mellem København og Oslo. På dansk er arp en harmløs hudsygdom, der består af fedtede skæl i hovedbunden, som man kan løsne op med babyolie og gnubbe af. For at forhindre gendannelse af arpen, er det godt at massere hovedbunden.
Min hjerne har arp i dag. Den er fedtet og skællet, og trænger til noget massage, der kan løsne op og gnubbe de gamle ideer af, så der er frisk udsyn til verden. En lille pause.

Jeg spiser også - morgenmad til aftensmad

Altså,  det der arbejde er faktisk meget fint og hyggeligt, men ikke så blogegnet. Hvert fald ikke på regnvejrsdage, hvor der gennemsnitligt er fire kunder med på hver tur. Når jeg er færdig med at være på arbejde, tager jeg hjem og spiser og sover. Det er heller ikke så spændende.
Dog får man en solid appetit af al den friske luft, og hver dag har jeg haft en større  madpakke med, og kommer stadigvæk hjem og er ved at dø af sult.

Så laver jeg amerikansk morgenmad til aftensmad.

Sæt nogle nye kartofler over, huske rigeligt salt i vandet. To frosne pølser skæres i småbidder og steges på panden (stegepanden, ikke din egen skaldepande). En klat cremefraiche blandes med purløg, salt og peber - det er dressingen man kommer ovenpå al maden. 2 æg og en klat cremefraiche blandes med salt, peber og hvidløg og steges til omelet på pølsepanden - husk at fjerne pølserne først. Når omeletten er færdig, ruller man den sammen og lægger på siden af panden, hælder pølserne på igen og varmer dem op igen.
Kartofler, omelet og pølser hældes over på en tallerken og garneres med dressingen.
 Til dessert anbefales lidt frugt for at tage den værste fedtede fornemmelse.

listeliste

om mad

Yndlingsret: alt der er stærkt. Men generelt er jeg så altædende, at jeg ville spise lygtepæle, hvis de var fordøjelige. Kh Frk. AltidSulten.

Yndlingsdessert: Bananasplit!

Yndlingsdrik: Myntete, citron&ingefærte, rabarber- og citronlemonade

Værste mad og drikke: Jeg er ikke særlig vild med sodavand. Heller ikke mælk som drik. Mad, der drejer det sig mest om væmmelige slimede, melede konsistenser. Melboller for eksempel. Og så kan jeg ikke lide ansjoser.

Bedste drink: Øl. G&T. Hvidvin&hyld.

Smør på madderne: Altid i blæsevejr. Ellers kommer det and på hvad der skal ovenpå. Avokadomadder med smør er lidt dobbeltkonfekt.

Slik: Ja! Alt for meget. Ikke af tykhedsangst, men fordi jeg glemmer at spise rigtig mad med vitaminer og fibre i, når der ligger vingummier.

Bedste suppe: Jordskok. Borscht.

Yndlingsis: Den der fantastiske citronis, jeg fik som tolvårig på Malta, der smagte helt utroligt af sommer og var syrligtsød på den absolut rigtige måde. Jeg har ledt efter den perfekte citronis lige siden.

Er det dether, de mener, når de taler om mindfulness?

I øjebliket sker der så mage ting, at jeg slet ikke har tid til at reflektere over dem, det går bare overs tok og sten derudaf. Når jeg endelig har et lille frikvarter her og der, trykkes jeg på den intellektuelle pauseknap og tager ud og dyrker noget motion og giver den overophedede hjerne lidt fri. En løbetur rundtom søerne, hvor det eneste jeg gør er at løbe og og hive efter vejret og prøve at fatte at træer kan være så grønne midt i byen efter så lang en vinter. En tur på rulleskøjter, hvor det kun drejer sig om ikke at vælte i potholes og bestemme skibstyper langs strandvejen. I kajak, strakt arm, pagaj i vand, ikke vælte i bølgerne, fremad mod blæsten og jeg splatter stadigvæk litervis af vand i håret på mig selv. Der var gråandeællinger.
Der er kun lige nu, for der er ikke tid til hverken i går eller i morgen.

...Ama'r, jeg sværger!

Jeg inviterede én med ud på Amager i lørdags, på cykeltur i solskin i forårsdagen. Ud på aftenen var vi tlbage ved civilisationen i form af sidste stop på metroen og naturlegepladsen.

Der imponerede jeg med det, jeg gør bedst, lavede ild og grillede pølser og snobrød. Den der rare, jeg havde lokket med, var heldigvis imponeret, selvom det tog en halv time at gøre flammer, og det var truende tæt på mislykket. Til sidst lykkedes stædigheden, og intet er så godt som mad over bål udenfor.

Hvis man føler sig inspireret, kan man klikke her. Husk varm trøje, avispapir og rigeligt med tændstikker. Måske også en tændbriket eller to.

Pludselig selvindsigt ved omgang med andre mennesker

Jeg plejer at sige at jeg da i hvert fald ikke er kræsen. Men jeg kan ikke lide færdiglavede salater, og jeg kan ikke lide ketchup eller remoulade eller mayonnaise og jeg vil helst helller ikke have kødpålæg og egentlig kun økologisk kød, og jeg vil heller ikke spise ting, der er fedtede, eller friturstegte, eller som kommer fra macD og deslige. Jeg vil helst ikke have færdiglavede kager, og der er kun én slags chips jeg kan lide, og jeg er også sådan lidt sart med dressinger og sovse, og dåsemajs kan jeg heller ikke rigtigt have og frosne færdigudskårede grøntsager (uf, gulerødder med riller! Du er afsløret!), og det skal helst også være skåret ud og krydret på den helt rigtige måde. Og syltede rødbeder og agurker og sådan er også dybt mistænkeligt, og ting med mange e-numre (altså bortset fra hvinende syntetisk slik, jeg, min hykler!) og ting der smager for meget af et eller andet, for eksempel blå ost, der er for blå.

I virkeligheden er jeg vist stadig en femårig, der vil vide hvad alle elementer i maden består af, så jeg er sikker på ikke at blive forgivet. Godt, jeg har fået oparbejdet et rygte om at være god til at lave mad, så folk gerne kommer hjem til mig for at spise. Der ved jeg i det mindste hvad der er i. Selvom jeg ikke en gang altid kan lide min egen mad. Den kan også sagtens smage helt forkert.

Sove, spise, arbejde

Det er alt jeg gør for tiden.

Rødbedekage - vi ska jo spise otte kilo grønt om ugen

2 mellemsmå fintrevne rødbeder - den har nok været 300 g. eller så det kan være i en klassisk plasthonningdåse.
2 æg
200 g sukker (her er køkkenvægt!)
200 g mel (hurra for køkkenvægt!)
150 g smør (det står jo bare på pakken...)
sesamfrø med løs hånd (det plejer jo ikke at gå særlig galt uden køkkenvægt)
1 tsk bagepulver
en god bid revet ingefær
Citronskal og saft fra en økocitron

Glasur
ca 70 g flødeost
citronsaft og-skal
lidt rødbedesaft til at farve lyserødt
En helv... masse flormelis - jeg brugte næsten en hel pakke

Pisk æg og sukker. Hæld resten af ingredienserne i og pisk til en samlet kagedej. Hæld i en smurt form - den skal være rimelig stor, jeg gik all-in og bagte den hjerteformet. Ok, Kageformen med stort K er hjerteformet - jeg har ingen anden. Men det så helt ud som om det var meningen denne gang.
Bages i ca 30 minutter ved 150 grader.

Rør osteglasuren sammen og smør på når kagen er kølet af. Den er heftigt rød og glasuren pink, og den smager en del mere af rødbede end jeg havde regnet med, så hvis din hjertenskær skal have sådan en kage, skal du nok lige tjekke kræsenhedsgraden først. Jeg testede den bare på Kira.

"Den smager anderledes. Altså ikke nødvendigvis på en dårlig måde, men ikke som jeg havde regnet med." citat Kira - med ret forundret tonefald. Kira er generelt ikke kræsen.

Carabaccia verde

Mig og Kira har tilmeldt os hippiegrøntsagsbutiken Københavns fødevarefællesskab sidste onsdag, hvor jeg slæbte en kolossal pose rodfrugter med hjem. De er blevet til råkostsalat, jordskokker spist som om de var gulerødder, pizza med løg og en løgsuppe, der på grund af sit indhold af rødløg og en mærkværdig oxideringsproces blev grøn.
I får ikke noget billede, for suppen ligner ikke noget der er velegnet til menneskeføde, men I må gerne få opskriften.

Carabaccia verde - grøn italiensk løgsuppe

ca 1 kg blandede fintskårne løg - skal den serveres for folk, der er lidt sartere, bør man holde sig til almindelige gule løg
to guelrødder i skiver
et par stænger bladselleri i skiver
et fed hvidløg eller to, fint hakket
ca 8 isterninger grøntsagsfond, eller en af knorrs firkanter
En smule hvidvinseddike
et dryp honning
salt og peber
(der stod også noget med 100 g. malede mandler og noget frisk basilikum i den originale opskrift, der i det hele taget er lidt anderledes, hvis man har lyst kan man prøve. Vi havde bare ikke nogle mandler og basilikummen var i hvert fald ikke frisk)

Pesto eller revet parmesan til servering, og en skive brød af din foretrukne slags.

Grøntsagerne steges blidt i olie, løgene skal bare blive bløde og glinsende, derefter hældes vand og fond på og koges i cirka en time, krydderier tilsættes (mandlerne her, hvis du havde nogen)og koges op, smag til med salt til allersidst. Hvis man have den ægte grønne farve skal suppen koges på 50/50 rødlød og gule løg dagen før serveringen, gemmes i en bøtte i køleskabet, hvorefter den magisk er genopstået som grøn. Jeg ved ikke rigtigt hvorfor rødløg gør sådan. Noget med kemi og luft er mit ukvalificerede bud.

Uanet hvilken farve suppen har, serveres den bedst med en slat pesto eller en god portion parmesan udrørt i den varme suppe.

I aften kører vi jordskoksuppe og rødbedekage. Det skal er nok også komme sjove farver ud af.

DIY for fattigrøve - møbelredesign

Andre piger køber vintagetøj og syr om til smarte nye klude. Jeg slagter gamle ikeamøbler og laver grimt, men praktisk redesign.

Højt Skrivebord

Du skal bruge:

Siden af et gammelt skab (eller en anden træplade. Råt krydsfiner er sjældent stift nok)
Ølkasser
En lille kommode
Nogle bøger/træklodser

Tilbehør: barstol

Bestem hvor bordet skal stå henne. Sæt kommoden ved den ene ende af det fremtidige skrivebord.

Stabl ølkasserne på hinanden, hvor den anden ende af skrivebordet skal være. Tre ovenpå hinanden giver et bord i stående arbejdshøje, hvilket efter sigende skulle være godt for ryggen. To ølkasser giver et skrivebord i ståhøjde for meget små mennesker; godt hvis det er børn eller dværge, mindre godt hvis man troede man så kunne sidde ved det.

Læg din plade ovenpå ølkasser og kommode. Det behøver ikke at flugte fuldstændigt, pladen ligger sikrere, hvis enderne stikker lidt ud. Stabl bordenden ved kommoden op med bøger, så bordet er vandret.

Et voila! Du har nu et skrivebord, med masser af plads, skuffer til underlige ting og plads til bøger. Eller noget andet. Undertegnede har for eksempel en kniv- og værktøjsskuffe, samt et 'barskab' i ølkasserne, der vender indad. Husk at sætte lige tunge ting i hver ende af bordet. Ellers vipper det.
Forsøg at vinde en barstol i dart på den lokale når du er rigtig træt af at stå op hele tiden. Eller af at sidde i en normal stol med hagen på bordkanten.

Sengeskabschilloutområde


Du skal bruge:

En høj Ikeaseng
Fire lange skruer (de skal kunne nå ud på den anden side af sengebenene)
Og en ganske kort skrue
Og møtrikker, der passer til
Ca. 6 meter patentbånd (fås i det fleste trævarehandler)
En boremaskine med træbor

Først skal du samle sengen, det skal man iøvrigt bruge en tålmodig medhjælper til. Den skal derefter sikres med et kryds i patentbånd, for at kunne holde til alt dingleværket, der kommer på.
Hiv sengen ud fra væggen, så du har arbejdsplads, og bor et hul foroven og forneden i endestolperne. Skru patentbåndet fast i et af de øverste huller med en skrue, der sikres med en møtrik på den anden side af stolpen.

 Sådan og sådan. Den ene og den anden side.

Derefter trækker du båndet til det nederste hul på den anden endestolpe og sætter det fast der med skrue og møtrik på samme hvis. Det skal sidde meget stramt, hvis det overhovedet skal holde på noget, tag et hul længer henne, og brug vægtstangsprincippet via skruen i hullet. Den er lidt tung at skrue i. Råb eventuelt på en mand, der har behov for at demonstrere sin maskulinitet, mens du tager en kop te i fred og ro. Min var der ikke, så jeg gjorde det selv.

Klip båndet af og gør det igen, bare spejlvendt, så der dannes et fint kryds på bagsiden af sengen. Saml krydset i midten med en mindre skrue og en møtrik.
Så er sengen stabiliseret.

Derefter skaber vi skabschilloutområdet under sengen. Det er nemmere, der skal bare bindes gode knuder.

Du skal bruge:

En hængekøje

Ca. halvanden meter reb i kraftig kvalitet - mit er skibsreb, efter det forhåndenværendes princip.

Og tre meter i en lidt slankere kvalitet (det skal kunne komme igennem garderobestangen) - jeg købte mit i Tiger, og det holder fint.

En garderobstang (f.eks fra et slagtet skab)

S-kroge

Træd det slanke reb op rundt om det nederste bræt i sengegavlen. Bind et solidt knob på det.

Træd rebet igennem garerobestangen.Så skal rebet igennem garderobestangen og s-krogene, hvis de har et lukket øje. Træd rebet rundt om det nederste bræt i sengegaveln i den anden ende af sengen. Bind igen et dobbelt halvstik om egen part (det samme knob som før), det er nogenlunde nemt at stramme ordentlig til. Stram midten af rebet op med en rebende, du fastgør til et bundbrædderne. F. eks. med et råbåndsknob. Hæng dit tøj op. Garderobestangstricket modvirker at rebet ende i en halvbue pga vægten fra tøjet, så du ikke kan få fat på det i midten. 

S-krogene er til at hænge tasker, bælter, paraplyer og andet på. Smid eventuelt et stofstykke over det hele, så det ikke bliver superstøvet.

Hængekøjen hænges derefter op med dit solide reb på skrå under sengen og kan også udmærket fastgøres med råbåndsknob. Sengeskabschilloutområde. Til folk der er mnimalistiske på pengefronten, men ikke på indretningsfronten.

dag 21; et øjeblik

For nogle uger siden kom jeg hjem en lørdag aften og skulle lave mad og køkkenet lignede noget der var løgn. Det havde det gjort i noget tid og da jeg rakte ind i skabet efter en stegepande, var den beskidt. Da jeg skumvredt marcherede ind i stuen og i et arrigt og sikkert skingert toneleje spurgte hvem fanden den idiot var, der havde puttet beskidte stegepander i skabet, blev jeg mødt af tre sofakartofler, der kun kunne sige uartikulerede "hhmmm?" lyde.
lige der havde jeg kraftedme fået nok og skrev til Kira for at høre om hendes ekstraværelse stadigvæk var ledigt, hvilket det var, dagen efter tog jeg ud og kiggede på det og aftalte at jeg flytter ind.

Nu er jeg sådan en er eksploderer mere som en geysir end som Eyfjallajökul, der kun gør det en gang hvert århundrede, men til gengæld lader aske og surhed hænge i månedsvis. Jeg blæser bare damp ud med jævne mellemrum og hvis man står lidt på afstand, er det ofte underholdende at kigge på, men hvis man kommer  for tæt på, er det en ret destruktiv kraft.
Siden jeg egentlig godt kan lide de mennesker jeg bor sammen med, og godt gider være venner med dem, men ikke kan finde ud af at være venner med deres rod, virkede det som en listigere idé at flytte ind hos Kira, der har en holdning til opvask, som ligger tættere på min egen. Ivan har allerede fundet en ven, der mangler et sted at bo, og overtager mit værelse, så det har alt sammen vist sig til det bedste.
Vi ryster posen med filosoffer, og det kom der kollektiv + bofællesskab ud af.

Noget jeg fortryder

Et tyvsjålent visdomsord; det er for tidligt at give op og for sent at starte forfra.
Folk der siger at de ingenting fortryder, lyver ellers har de ikke lært nok.
Sandheden i 'je ne regrette rien' er at man kan ikke fortryde noget, man kan i hvert fald ikke ændre det i særlig  mange tilfælde.

Der er meget jeg ville have gjort anderledes, hvis jeg havde vidst det jeg ved nu, men det ved jeg jo kun i kraft af det liv jeg har levet. Cirkulær argumentation.
Men der er en del ting jeg fortryder at jeg ikke i det mindste prøvede, at jeg ikke turde lidt mere da jeg var yngre, i stedet for at gøre sådan som jeg troede jeg skulle. At jeg havde haft modet til at følge mine egne ideer istedet for andres, og at jeg ikke havde hørt så meget efter hvad andre mente. På den anden side kan jeg godt forstå og huske hvorfor det var svært. Hvorfor det stadigvæk er så svært. Hvor kunne man have levet mange forskellige liv og hvor er det svært at vælge det rigtige.

For mig var det især rigtigt svært at være 17-18-19-20 år og skulle forestille at være noget der var rigtigt voksen og tage de der valg, der bestemmer hvad der egentlig er for et slags menneske man bliver resten af livet. Derfor gjorde jeg det, der var nemt og gik på universitetet som pæne piger med pæne karakterer gør, uden at tage chancen med de vilde ideer.

Nu er jeg snart færdig og nu står jeg der igen - 27 og nu gælder det, SU'en er brugt til mere end sidste krone, specialet skal lige gøres helt færdigt og så, hvad fanden gør jeg så? Helst noget jeg ikke fortryder.

I det mindste er jeg ikke gravid med en jeg egentlig ikke er sikker på jeg vil være kæreste med, eller teknisk insolvent, eller har opgivet livsdrømmen jeg havde en gang, sådan som nogen i nær og perifer omgangskreds. Eller jurist.

Nina spiser

Torsk

+

Savoykål

+

majroer

+

jordskokker

+

grapefrugt

=

Dampet torsk i savoykål med rodsalat.

Placer torsk i savoykålsblade med noget smagsgivende (jeg tester oliven, citronskiver og salt og peber).

Rens rødderne og skær dem i tyndest mulig skiver. Fileter grape, gem saften og bruge den til at lave en dressing med olivenolie og sådan noget. Spises med ris eller brød eller kartofler, hvis man har brug for sådant.

Skriveøvelse dag 17; mit bedste minde

Det ultimativt bedste? Og jeg må kun vælge et?
Ok, Nordkap '09, efter fire-fem uger i telt og på tommel, gratisbillet doneret af italiensk motorcyklist, der stoppede og gav mig sin brugte (de du'r nemlig i to dage), solskin og klar himmel, den eneste på Knivskjellodda bortset fra et par rensdyr, midnatssol, morgenbad i ishavet.

Skriveøvelse dag 16; mit første kys

Det kan jeg overhovedet ikke huske. Det har med garanti været Fredrik eller Yngve eller Kim eller en af de andre drenge jeg gik på barneskole med i Oslo, til en eller anden fest, hvor vi skulle lege flaskehalsen pegede på, og en af de uheldige knægte fik til opgave at kysse mig, der var den rødhårede bebrillede giraf, og jeg har med statsgaranti protesteret intenst for at det skulle være lidt mindre pinligt for os begge to.

Jeg har stadigvæk problemer med at huske første kys, fordi indeni er jeg fortsat med at være hende den kiksede, der ikke rigtigt vil kysse på drenge, og flertallet af første kys, hvor man skal tage lidt mere mod til sig, er det sket ud på de senere timer, der har det med at være uskarpt i fremkaldningen.

Jeg synes alligevel også at det næste kys er vigtigere. For det meste helst med den samme, bare for at undgå misforståelser.

Til møde hos drømmedræberne

Jeg fravalgte specialeskriveriet i dag til fordel for et a-kassearrangement. Det var fint med gennemgang af reglerne, der sikrer at jeg rent faktisk kan få nogle penge, når jeg er snartfærdig og der måske ikke er jobs. Det går jo godt i øjeblikket, kun 30 % af de færdiguddannede indenfor kommunikation og journalistik er uden arbejde et år efter uddannelsen - resten har fundet noget! Det lyder jo herligt.

Sjældent har jeg også troet at jeg ville mene at kommunikation faktisk var en helt fin uddannelse, men efter at have hørt på fire journalistdåser brokke sig umådeligt i alle pauser over at deres speciale på SDU faktisk skulle indeholde 50% akademisk materiale, og ikke bare kunne være produkt, syntes jeg faktisk at de kommunikatoriske holdninger til teori og den akademiske verden er helt fornuftige.

Ligeledes forekom filosofi mig pludselig at have lavpraktisk fagelementer, de har da lært mig at tænke udenfor boksen, komme med nye ideer, der ikke er brugt en milliard gange før, argumentere for dem, og gøre det på stående fod.

Så blev vi spurgt om hvad vores drømmejob var, og naivt svarede jeg ærligt. De bad selv om det.

Det stod så ret meget i modsætning til de tyve andre, der gerne ville være den nye Lotte Thorsen, og syntes at mit drømmejob som formidler af naturrejser+lokalkulturjournalistik lød helt enormt lattervækkende, mens deres egne fascination af christiansborg da var helt unik og den lige vej til TV2 News primetime.

Jeg satser dog på at der også findes folk, der godt gad se programmer om urskove i New Zealand, Maorier og surfere på de vilde vover, eller tage med på telttur til Lapland, og at jeg kan lave dem. Realistisk eller ej, så er det i hvert fald ikke dummere end at drømme om at lave deadline eller være kulturredaktør på politiken. Nogen gør det jo, og det kunne lige så godt være os.

Grit

Når jeg er træt af bøgerne, reparerer jeg cykel. Bevæger mig, laver noget. Sliber båd. Jeg kan godt lide at hugge brænde, bore hylder op, høvle lige og glat, få ting til at virke igen. Håndværker. Åh, jeg skulle have været håndværker, pludselig kan jeg sé det - jeg skulle have været håndværker.

Skriveøvelse dag 15; mine drømme

Idag tjekkede jeg. Vi er halvvejs.
For tiden falder jeg i akut udmattelsessøvn og kommer for det meste lidt senere op end jeg havde planlagt på forhånd og kan ikke huske hvad jeg drømmer. Det er bare en stor dunkelhed, der er alt for kortvarig. Zzzzzzz
Men under mere normale omstændigheder så kan jeg noget lidt mystisk: jeg ved at jeg drømmer, når jeg drømmer, dvs. bevidste drømme. Det er noget man kan lære ved lidt meditation, er effektivt mod dårlige drømme, bevirker at man oftere kan huske hvad man har drømt og det skulle efter sigende også virke også på børn, der har mareridt.
For midt vedkommende drejede det sig om den store Bussemand, der prøvede at komme og ta' mig om natten, mens jeg sov de uskyldiges søvn. Når han nu dukker op, ved jeg at jeg drømmer, og der slet ikke findes nogen bussemand og så vågner jeg. Helt uden panikangstens sved, fordi jeg har viklet mig helt ind i dynen og sparket til den jeg sover ved siden af, mens jeg i søvne er løbet fra bussemanden. Det er meget rart at slippe for. Selvom drømmemeditation lyder enormt flippet.

Fastfood

Såfremt ingredienserne findes for hånden tager det her måltid maks tyve minutter at lave, og det er herrenemt. Perfekt for aftener, hvor man egentlig ikke gider lave mad, men ved man ville have rigtig godt af et nogenlunde sundt og næringsrigt måltid. Eksempelvis aftener, hvor man først er hjemme klokken 0tte efter en lang dag på kontoret og en træning der var ved at tage livet af én. Det smager oven i købet rimelig godt, ihvertfald i min mund, selvom det ikke ser så sexet ud i min telefon.

Laks med grønne linser og spinat

Grønne linser - 1 dl pr person, hvis I er sultne, ellers lidt mindre

et par laurbærblade

et fed hvidløg

salt

Dressing

olivenolie, citronsaft og peber

ca 7 frosne spinatklumper pr person - igen hvis I er sultne, ellers lidt mindre

en klat smør

lidt mælk

salt, peber og muskatnød

1 portion laks pr person, ca. 100-150 g - min var frossen i separate pakker fra Aldi

citronsaft

salt og peber

sesam- og nigellafrø

Kog linserne i en gryde med laurbærblade, hvidløg og lidt salt i ca. 20 min. Hæld vand og laurbærblade fra, mos hvidløgsfeddet, hæld lidt olivenolie og citron over og drys en anelse

peber over. Rør rundt.

Mens linserne koger finder du spinat og laks frem fra fryseren. Laksen kan tøs op i en skål med lunkent vand - indeni indpakningen!

Spinaten tøs op på panden med en klat smør, hæld en slat mælk ved når den er tøet, krydr med salt, peber og muskatnød, og mosl det op i et hjørne af gryden. Eller læg det på et tallerken/serveringsfad og hold lunt.

Steg laksen med salt, peber og citron. Pas på den ikke får for meget, den bliver ret nemt tør.

Anret spinat, linser og laks på en tallerken, drys med sesam- og nigellafrø. Hvis du har. De findes bl.a. i Tiger-butikkens krydderihylde.

Anbefalet dessert: chokoladeispind med orangesmag og en kop grøn te med engelsk krimi. Eller måske en banan, hvis man er bange for at ens bukser er ved at blive for små. Dog stadig med te & krimi.