Jeg er i live

Hvis man vil ha' bevis, skal man se vejret før nyhederne på TV2 i morgen.

Sommertravlt

Jeg har otte skrivedage denne måned. 14 arbejdsdage. En weekendtur og en arbejdsdag i fødevarefællesskabet, hvor jeg skal pakke tonsvis af grøntsager til alle de andre små flippere.
Der er ikke så meget tid til andre ting, men på denne måneds fridag - idag - fik jeg pakket en rulleskøjtetur, robådsintstruktion, cykelafhentning og en spansklektion ind.
Men det gør ikke noget, for solen skinner og jeg har fregner i hele hovedet og får lov til at være ude på vandet hvertfald hveranden dag, og snart er skriveriet overstået, og jeg skal alt muligt spændende hele sommeren, når jeg ikke skal arbejde.

He was an excellent student, he studied as if he had a future

Mine drømme bliver mere og mere mærkelige og i dag er det særlig svært at koncentrere sig. Der er så mange små praktiske ting jeg også lige skal ordne, at jeg begynder at savne ferieensomheden, hvor jeg sad helt alene herude og ingen skrev mails og bad mig om at tage stilling til alt muligt og organisere ting og sager. Små afbrud hele tiden, intet flow, døde tanker. Jeg når ikke at blive færdig. På fredag. Hvordan kan det allerede være nu?

Bitterblog

Det er pænt kedeligt at gennemlæse og detaljrette helt ensom på RUC. Jeg blev vækket fem gang i løbet af natten fra klokken tre til klokken 8. 23 af alt fra anonyme stalkere til postbude og kusiner. Den mest irriterende var stalkeren, der ringede til mig med hemmeligt nummer to gange midt om natten. Nej, i virkeligheden er det jo nok nogen der har ringet forkert. Men irriterende alligevel, fordi jeg ikke kunne ringe tilbage og råbe arrigt.
Jeg har oven i købet glemt min musik derhjemme. Netradio og mere chokolade må være svaret.
Alle andre har påskeferie.

Begær

Det er egentlig ret sjældent jeg har stort ejebegær efter ting og tøj, og shopping er efter min mening røvsygt. Da jeg holdt op med at læse dameblade, forsvandt ønskerne, og det var egentlig lidt uhyggeligt at opdage at alt det er begær efter nye ting og tøj faktisk var kunstigt fremkaldt, og egentlig noget jeg faktisk var tisseligeglad med, når bare jeg kiggede lidt den anden vej.
Efter at have boet i rygsæk i et år, opdagede jeg hvor lidt jeg egentlig behøver, og at mit behov for garderobe faktisk drejer sig om at have rent tøj nok til et par uger, og resten er stort set overflødigt, og slet ikke savnet.
Efter at have arvet mærkeligt skrammel og fine sager fra min farmor, opdagede jeg at meget ejendom kan være ret tyngende på flere måder.
Men den her kunne jeg altså godt tænke mig:

For bedre billede klik her.
Og så kunne jeg i øvrigt også godt bruge en hel masse andet, de har i den biks. Langærmede trøjer. Kortærmede. Ærmeløse. Bukser. Tights. Nogle fikse uldunderhylere - et koncept jeg indtil nu ikke har troet på, men som faktisk er muligt.
Nå, speciale fører til arbejde fører til penge fører til ting, man vil ha'.



PS. Jeg er i øvrigt en størrelse medium.

Pludselig selvindsigt ved omgang med andre mennesker

Jeg plejer at sige at jeg da i hvert fald ikke er kræsen. Men jeg kan ikke lide færdiglavede salater, og jeg kan ikke lide ketchup eller remoulade eller mayonnaise og jeg vil helst helller ikke have kødpålæg og egentlig kun økologisk kød, og jeg vil heller ikke spise ting, der er fedtede, eller friturstegte, eller som kommer fra macD og deslige. Jeg vil helst ikke have færdiglavede kager, og der er kun én slags chips jeg kan lide, og jeg er også sådan lidt sart med dressinger og sovse, og dåsemajs kan jeg heller ikke rigtigt have og frosne færdigudskårede grøntsager (uf, gulerødder med riller! Du er afsløret!), og det skal helst også være skåret ud og krydret på den helt rigtige måde. Og syltede rødbeder og agurker og sådan er også dybt mistænkeligt, og ting med mange e-numre (altså bortset fra hvinende syntetisk slik, jeg, min hykler!) og ting der smager for meget af et eller andet, for eksempel blå ost, der er for blå.

I virkeligheden er jeg vist stadig en femårig, der vil vide hvad alle elementer i maden består af, så jeg er sikker på ikke at blive forgivet. Godt, jeg har fået oparbejdet et rygte om at være god til at lave mad, så folk gerne kommer hjem til mig for at spise. Der ved jeg i det mindste hvad der er i. Selvom jeg ikke en gang altid kan lide min egen mad. Den kan også sagtens smage helt forkert.

Forvirringens faser

I nat drømte jeg at jeg var til fødselsdag, jeg havde ikke taget nogen gave med fordi jeg ikek vidste det var en fødselsdag, og det var meget pinlig. Hele selskabet blev så sure at de gik, og så var jeg pludselig alene med en enkelt midaldrende dame, der var radikalfeminist og skældte mig ud, så jeg kunne lære at blvie solidarisk og huske gave en anden gang.
Da hun opdagede at badeværelset var beskidt (ja, sær drejning), smøg hun ærmerne op og gik i gang med at gøre rent, og der var stadig fuld drøn på udskældningen. Imens så jeg mit snit til at liste ud af lejligheden, og da den vrede radikalfeminist spottede mit rømningsforsøg, råbte hun ud ad vinduet at hun nok skulle finde mig og vidste hvad jeg hed. Jeg kunne dog triumferende vende mig og råbe tilbage at der tog hun nok fejl, for hendes argumenter var byggede på forkerte præmisser, jeg hed nemlig noget helt andet til efternavn, end hun troede. Så vågnede jeg og var meget forvirret.

I virkeligheden er jeg ikke bange for radikalfeminister eller damer de skælder ud. Jeg tror heller ikke at radikalfeminister lukker folk inde i lejligheder. Men jeg skriver ret meget speciale, og laver ikke særlig meget andet. Underbevidsthed, jeg har luret dig!

Noget jeg fortryder

Et tyvsjålent visdomsord; det er for tidligt at give op og for sent at starte forfra.
Folk der siger at de ingenting fortryder, lyver ellers har de ikke lært nok.
Sandheden i 'je ne regrette rien' er at man kan ikke fortryde noget, man kan i hvert fald ikke ændre det i særlig  mange tilfælde.

Der er meget jeg ville have gjort anderledes, hvis jeg havde vidst det jeg ved nu, men det ved jeg jo kun i kraft af det liv jeg har levet. Cirkulær argumentation.
Men der er en del ting jeg fortryder at jeg ikke i det mindste prøvede, at jeg ikke turde lidt mere da jeg var yngre, i stedet for at gøre sådan som jeg troede jeg skulle. At jeg havde haft modet til at følge mine egne ideer istedet for andres, og at jeg ikke havde hørt så meget efter hvad andre mente. På den anden side kan jeg godt forstå og huske hvorfor det var svært. Hvorfor det stadigvæk er så svært. Hvor kunne man have levet mange forskellige liv og hvor er det svært at vælge det rigtige.

For mig var det især rigtigt svært at være 17-18-19-20 år og skulle forestille at være noget der var rigtigt voksen og tage de der valg, der bestemmer hvad der egentlig er for et slags menneske man bliver resten af livet. Derfor gjorde jeg det, der var nemt og gik på universitetet som pæne piger med pæne karakterer gør, uden at tage chancen med de vilde ideer.

Nu er jeg snart færdig og nu står jeg der igen - 27 og nu gælder det, SU'en er brugt til mere end sidste krone, specialet skal lige gøres helt færdigt og så, hvad fanden gør jeg så? Helst noget jeg ikke fortryder.

I det mindste er jeg ikke gravid med en jeg egentlig ikke er sikker på jeg vil være kæreste med, eller teknisk insolvent, eller har opgivet livsdrømmen jeg havde en gang, sådan som nogen i nær og perifer omgangskreds. Eller jurist.

Søndagsfølelsen

 Jeg er så træt at jeg ikke en gang gider gå fra skrivebordet over til hængekøjen. Og her roder og mine arme og ben vejer et ton fordi jeg styrketrændede igår og sofaen er for kort til at ligge på.
Jeg lover at vende tilbage med noget mere interessant i morgen; Skriveøvelse 18: ting jeg fortryder.
Chokolade. Strikketøj. Det tror jeg godt jeg kan.

Tit op

Jeg har lavet en header, eller i hvert fald sat et billede ind øverst oppe med noget, der ifølge blogspot skal være en beskrivelse. Billedet forestiller et ømt og kærligt portræt af mit lådne ponyben lige omkring knæet, med en picnicbænk & picnic i Lofotens bjerge i baggrunden. Jeg kan heller ikke finde ud af selvudløserbilleder.

Dagsrapport

Stod for sent op. Tog ned på RUC og kiggede på specialet. Læste tegneserier og avis på nettet i stedet for at glo på det åbne word-dokument, jeg ikke vidste hvad jeg skulle gøre ved. Spiste frokost. Kiggede mere på word-dokument og rettede lidt i nogle sætninger. Læste lidt i en dum bog. Var sur på speciale og tænkte at det da kan være ligemeget og jeg holder bare op og gør hvad? Gik ud og lavede te.

Drak te og spiste mellemmad. Fandt anden bog frem og skrev halvanden side om lighed og enshed, og lavede punkter over hvordan det skulle fortsættes i morgen. Tog toget til Nordhavn og sleb og lakerede båd. Tog hjem og spiste f'lafel. Går i seng nu.

Doin' it wrong

Jeg har sendt en jobansøgning.Det er ikke er rigtigt voksenjob, så der er rum for eksperimenter med formen. Jeg var meget ærlig. Det har jeg lige fået at vide er en dårlig strategi hos fagforeningen. Jeg tror ikke på dem.

Det bliver spændende at se om jeg får det.

Skriveøvelse dag 16; mit første kys

Det kan jeg overhovedet ikke huske. Det har med garanti været Fredrik eller Yngve eller Kim eller en af de andre drenge jeg gik på barneskole med i Oslo, til en eller anden fest, hvor vi skulle lege flaskehalsen pegede på, og en af de uheldige knægte fik til opgave at kysse mig, der var den rødhårede bebrillede giraf, og jeg har med statsgaranti protesteret intenst for at det skulle være lidt mindre pinligt for os begge to.

Jeg har stadigvæk problemer med at huske første kys, fordi indeni er jeg fortsat med at være hende den kiksede, der ikke rigtigt vil kysse på drenge, og flertallet af første kys, hvor man skal tage lidt mere mod til sig, er det sket ud på de senere timer, der har det med at være uskarpt i fremkaldningen.

Jeg synes alligevel også at det næste kys er vigtigere. For det meste helst med den samme, bare for at undgå misforståelser.

Ponyen Yvonne

Skriveøvelse dag 14: det havde jeg på. Jeg snyder lidt, fordi jeg for en gangs skyld var iført andet end jeans&skjorte&trøje. Min uge er jo den samme i morgen.

Farmors omsyede yvonnekjole fra 60'erne?

Tudsegammel rød højhalser

Fleeceforede strømpebukser fra vila (de er smarte, og med det mener jeg varme).

Udenpåtøjet: den fantastiske Helly, alpeklat, fake indianerstøvler, russisk halsklud, vanter fra brormand og telefon med røde høredutter- eevriday my friend.

Billederne er taget i omklædningsrummet efter træning, de har meget større spejl end mig, og tema i pink. Drengeomklædningen er knaldende blå.

Og så synes jeg at det er ret skægt hvor tydeligt det bliver i sådan et stort spejl, at jeg er gjort fuldstændig som en menneskepony; lidt kort og velmusklet & firkantet og ret glad. Måske er det også derfor jeg ikke bliver nogen stor modeblogger. Det er svært at gøre ponyer om til elegante araberheste, der ser godt ud i alt.

Og det er iøvrigt bare fordi jeg kun har mobilkamera og at det er ret dårligt, at billederne er så voldsomt uskarpe - hvilket jeg beklager, men i må leve med til bedre financielle situationer er opstået. Det er ikke fordi jeg har noget imod at der findes identificerende billeder af mig på nettet som fremmede mennesker kan se. Fremmede mennesker må godt se mig, det gør de hver dag ude i virkeligheden.

Skriveøvelse dag 12; i min håndtaske

Jeg går ikke med håndtaske. Jeg går med rygsæk, eller træningstaske og så har jeg da også et par skuldertasker, dem der med lang rem, som man tager på skrå over brystet, så de elefant deler damesagerne på midten, og man har hænderne fri til vigtigere ting end at holde i sin pudderdåse i en perlebesat dimmer uden plads til vigtige ting som bøger og ekstra ulden trøje.

I rygsækken:

• mobil
• lommebog
• et helt rugbrød
• og en ost -både rugbrød og ost efterlades altså i køleskabet på RUC, jeg manglede nye forsyninger
• og tre klementiner
• et brev fra RUC
• et brev fra en ven
• en Nemikalender
• et Nemiblad
• en kopieret udgave af Kymlicka: Contemporary Political Philosophy; kapitlet om feminisme
• en taskeparaply
• en kalender
• en halv pose halstabletter
• forbløffende mange bind og tampax fordelt i lige så mange lommer
• kontaktlinser til venstre øje
• tandbørste
• ansigtscreme - den svanemærkede uparfumerede billige fra fakta
• deo - apotekets
• fire kuglepenne
• en guldneglelak
• snotpapir
• et par gamle boner

Tidligere på morgenen fandtes der også et par skiftetrusser til brug efter jeg havde været i hullet (i isen, ned i vandet, jo, det er koldt) ved roklubben. Nu ligger de i skabet i roklubben. Godt jeg ikke skal til at opregne hvad der findes der.

Hvad har jeg på i dag - skriveøvelse dag 9

Slidte blå jeans

langærmet morfarundertrøje
ternet skjorte
nye brune uldstrømper fra superbedst ved trekroner station - af uudgrundelige årsager kom jeg i morges afsted uden strømper på...
Gyldne ballerinafutter

og udenpå:
HellyH's supervinterjakke
Rød alpeklat
Russisk blomstersjal
Falske mukluks

Opdateres muligvis senere med billede OG træningstøj!

Se, der var Nina iført tøj!

Så klædte jeg mig ud til Ninja og løb en tur

og bagefter spiste jeg and iført det rare tøj.

Nu mangler der kun et billede af min pyjamas. Det behøver I ikke at se på, men den kan skimtes i baggrunden, elegant draperet over en sengestolpe. Jeg ser ikke en stor fremtid som fashionblogger fremfor mig.

skriveøvelse dag fem? -Min dag

var alt for lang og alt for kort. Op for sent og rode rundt og finde bøger og alt var besværligt og madagsagtigt og sådan fortsatte det bare. Så kort fortalt har jeg siddet på RUC i skrækkelig mange timer og ikke fået en kæft andet ud af det end: hvad fanden laver jeg? Hvad gør jeg ved det her speciale? Hvorfor blev jeg ikke bare tømrer?

Nu vil jeg spise og sove og håbe på en bedre dag i morgen; samt mere interessante blogindlæg.

Det spiste jeg i dag - skriveøvelse dag fire.

Ok, vi ryster posen lidt, for det der med ekstern godkendelse tager lidt tid. Dermed kommer et af de lette indlæg: mit fødevareindtag og den umådelige interesse omverden må have for dette.

Morgenmad: havregrød med solsikkekerner, rosiner, kanel og smørklat, lavet på økokomælk og grove gryn, for sådan kan jeg bedst lide det. To jerntabletter med c-vitamin (for så optages de bedre i fysikken) et glas æblejuice og en spand myntete.

Snackpack til bibliotek: hindbærte, valnødder, mandler, dadler og kandiseret ingefær.

Opdateres på senere tidspunkt, når jeg har spist noget igen. Uh, sikken cliffhanger!

Frokost: to rugbrødsmadder med ost og et kvart knækbrødsmøllehjul - også med ost, men en anden slags ost - vildt og avanceret! En kvart agurk, to gulerødder, to mandariner og en kande vand.

Eftermiddagssnack: en halv pakke lakridsgajoler.

Aftensmad: på vej ud til den. Jeg gætter på pizza. Det er nemlig en mand uden køkken i nyindflyttet lejlighed. Måske også øl, hvis jeg er heldig.

Enter Ego. Skriveøvelse dag 1

Jeg hedder Nina. Jeg læser filosofi og skriver speciale. Det er forhåbentligt snart færdig og efter det aner jeg ikke hvad jeg skal lave. Fortrinsvis finde et arbejde, man får menneskepenge for, og som peger lidt i retning af en fornuftig karrierevej. Lige præcis hvad det skal være ved jeg ikke, men jeg har tidligere arbejdet på museum og som studievejleder og journalist og været i ambassadepraktik og det var alt sammen interessant og sjovt og så har jeg også været hotdog- og softiceforsælger på bakken og rengøringsassistent og køkkenskabsknopsorterer og softwaretester og yngstetjener/bartender/kokkemedhjælper og billet/avis/sodavandspusher i dsb og avisuddeler og barnepige. Det var noget mindre sjovt og interessant. Jeg har fået næsten alle jobs jeg har søgt, undtagen et par stykker, hvor jeg egentlig godt vidste at chancen var minimal. Undtagen den gang jeg blev afvist som kandidat til kasseassistent i Netto og jeg er stadig ikke helt sikker på om det er meget godt eller rigtigt skidt.

Jeg hedder Nina. Jeg er 170 cm høj og vejer 63 kilo og er 27 år gammel og har boet i tre lande og rejst i en ti-stykker og taler otte sprog medtalt dem, hvor jeg stort set kun kan bestille mad, hotelværelse og sige nogle indledende høflighedsfraser. Jeg har boet i seksten forskellige huse og lejligheder og værelser og seks uger i telt i Lapland og tre måneder i brasilianske hængekøjer og en sommerferie i Spanien og en sommerferie i England. Nogen af værelserne har været så små, at man ikke kunne åbne skabet, mens ikeafutonen var slået ud, og nogle har indeholdt så få ejendele, at de kunne tælles med mine samlede fingre og tær, og nogle har indeholdt så meget ragelse at halvdelen skal opbevares i Brøndbyøsters mest mærkværdige lagerbygning. Jeg har haft to kærester (2 år & seks måneder og otte måneder), og de har begge to været søde, og den ene er min bedste ven (en ud af tre) og den anden har jeg ikke talt med i et år og kommer nok aldrig nogen sinde til at se igen. Jeg har gået i skole otte forskellige steder inkluderet universiteter, i snart atten år minus pauser. Jeg har aldrig været på sygehuset, men skal opereres ambulant tre gange til i skulderen for at fjerne verdens største modermærke med SORTE hår på. Da jeg blev født, havde jeg navlestrengen tre gange rundt om halsen og det er skideheldigt at jeg ikke var blevet kvalt i den.

Jeg hedder Nina og bor i kollektiv med Ivan og Adam og Kathrine og de er verdens sødeste og verdens dummeste og vi skændes om rengøringen og holder fantastiske hyggeaftener med film og chokolade og the og rundeskuldermassage. Vi går på druk på de lokale tavernaer og slæber donnaer og don juan'er med hjem og der er altid en at kramme, når de ikke ringer tilbage. Vi holder lillenytårsaften og falder i søvn i en kæmpebunke med glimmer i håret og ingen af vores møbler matcher, for de er alle sammen nogen vi har fået og arvet og fundet og købt på loppemarkeder og slæbt ind i lejligheden og vi mener alle sammen at vi hver især har det hyggeligste værelse. Vi har en grammofonspiller og en cd-spiller, der er sat sammen af delene til fire forskellige gamle og hører helst musik, der er ældre end os selv. Vores fjernsyn er arvet og det eneste vi kan blive rigtigt enige om at se er Simpsons, Top Gear og Americas next top model.

Jeg hedder Nina og jeg vil lære at gå på jagt og at køre med slædehunde og at navigere efter stjernerne og hvilke rødder og svampe, der er spiselige og hvordan man garver et skind og jeg vil lære at sejle et skib og surfe og dykke efter perlemuslinger og bo under et palmetræ og jeg ved ikke hvor man får penge fra, hvis det er sådan noget man helst ville lave, men jeg havde tænkt på at skrive en bog om det og hvis den er god nok, gider du måske købe den.

Jeg hedder Nina og jeg drømmer mere om frihed end om familieliv & fladskærm og jeg morgenbader i Øresund, for så er der i det mindste et tidspunkt på dagen, hvor jeg kan lukke øjnene og mærke verden og tro på at jeg nok skal komme tilbage derud og findes i den igen.

L'ouvertoure

De sidste fem dage har min hjerne været så marineret i snot at jeg ikke har tænkt noget mere avanceret end at jeg godt kunne bruge en lille lur.

Muligvis har hjerne (og krop) bare haft behov for et time-out, hvor specialeovervejelser og financielle hovedbrydninger ikke stod på tapetet, for selvom jeg er pænt flad nu, har jeg haft en særdeles effektiv dag, hvor jeg har syret helt ud i mærkelige filosofiske argumentationer om ligestilling og kønsroller - og nej, I gider ikke læse dem og jeg gider egentlig ikke publicere dem her, den slags på nettet har det med at tiltrække mindre behagelige typer og det her er hyggeblog og ikke en debatblog.

I morges mødte jeg Mireille, der lige havde afleveret speciale til trykning og min kontormakker den fantastiske Kira er blevet færdig og afleverer på tirsdag, og jeg er efterhånden den eneste, der planlægger at blive færdig, som ikke er blevet færdig endnu. Jeg har jo strengt taget også to måneder til aflevering, og en hulans masse sider at skrive og rette og tilpasse og litteraturliste og indholdsfortegnelse og forside og fodnoter og alt det, der gør det til et rigtigt speciale.

Når jeg nu har haft min sygepause planlægger jeg til gengæld at aflyse den ting, der hedder fritid indtil den 31/1-2011. Med undtagelse af juleaften og nytårsaften; og jeg må også godt træne, for ellers ville det ikke bare være mig, der blev tosset, men alle andre omkring mig.