DIY for fattigrøve - møbelredesign

Andre piger køber vintagetøj og syr om til smarte nye klude. Jeg slagter gamle ikeamøbler og laver grimt, men praktisk redesign.

Højt Skrivebord

Du skal bruge:

Siden af et gammelt skab (eller en anden træplade. Råt krydsfiner er sjældent stift nok)
Ølkasser
En lille kommode
Nogle bøger/træklodser

Tilbehør: barstol

Bestem hvor bordet skal stå henne. Sæt kommoden ved den ene ende af det fremtidige skrivebord.

Stabl ølkasserne på hinanden, hvor den anden ende af skrivebordet skal være. Tre ovenpå hinanden giver et bord i stående arbejdshøje, hvilket efter sigende skulle være godt for ryggen. To ølkasser giver et skrivebord i ståhøjde for meget små mennesker; godt hvis det er børn eller dværge, mindre godt hvis man troede man så kunne sidde ved det.

Læg din plade ovenpå ølkasser og kommode. Det behøver ikke at flugte fuldstændigt, pladen ligger sikrere, hvis enderne stikker lidt ud. Stabl bordenden ved kommoden op med bøger, så bordet er vandret.

Et voila! Du har nu et skrivebord, med masser af plads, skuffer til underlige ting og plads til bøger. Eller noget andet. Undertegnede har for eksempel en kniv- og værktøjsskuffe, samt et 'barskab' i ølkasserne, der vender indad. Husk at sætte lige tunge ting i hver ende af bordet. Ellers vipper det.
Forsøg at vinde en barstol i dart på den lokale når du er rigtig træt af at stå op hele tiden. Eller af at sidde i en normal stol med hagen på bordkanten.

Sengeskabschilloutområde


Du skal bruge:

En høj Ikeaseng
Fire lange skruer (de skal kunne nå ud på den anden side af sengebenene)
Og en ganske kort skrue
Og møtrikker, der passer til
Ca. 6 meter patentbånd (fås i det fleste trævarehandler)
En boremaskine med træbor

Først skal du samle sengen, det skal man iøvrigt bruge en tålmodig medhjælper til. Den skal derefter sikres med et kryds i patentbånd, for at kunne holde til alt dingleværket, der kommer på.
Hiv sengen ud fra væggen, så du har arbejdsplads, og bor et hul foroven og forneden i endestolperne. Skru patentbåndet fast i et af de øverste huller med en skrue, der sikres med en møtrik på den anden side af stolpen.

 Sådan og sådan. Den ene og den anden side.

Derefter trækker du båndet til det nederste hul på den anden endestolpe og sætter det fast der med skrue og møtrik på samme hvis. Det skal sidde meget stramt, hvis det overhovedet skal holde på noget, tag et hul længer henne, og brug vægtstangsprincippet via skruen i hullet. Den er lidt tung at skrue i. Råb eventuelt på en mand, der har behov for at demonstrere sin maskulinitet, mens du tager en kop te i fred og ro. Min var der ikke, så jeg gjorde det selv.

Klip båndet af og gør det igen, bare spejlvendt, så der dannes et fint kryds på bagsiden af sengen. Saml krydset i midten med en mindre skrue og en møtrik.
Så er sengen stabiliseret.

Derefter skaber vi skabschilloutområdet under sengen. Det er nemmere, der skal bare bindes gode knuder.

Du skal bruge:

En hængekøje

Ca. halvanden meter reb i kraftig kvalitet - mit er skibsreb, efter det forhåndenværendes princip.

Og tre meter i en lidt slankere kvalitet (det skal kunne komme igennem garderobestangen) - jeg købte mit i Tiger, og det holder fint.

En garderobstang (f.eks fra et slagtet skab)

S-kroge

Træd det slanke reb op rundt om det nederste bræt i sengegavlen. Bind et solidt knob på det.

Træd rebet igennem garerobestangen.Så skal rebet igennem garderobestangen og s-krogene, hvis de har et lukket øje. Træd rebet rundt om det nederste bræt i sengegaveln i den anden ende af sengen. Bind igen et dobbelt halvstik om egen part (det samme knob som før), det er nogenlunde nemt at stramme ordentlig til. Stram midten af rebet op med en rebende, du fastgør til et bundbrædderne. F. eks. med et råbåndsknob. Hæng dit tøj op. Garderobestangstricket modvirker at rebet ende i en halvbue pga vægten fra tøjet, så du ikke kan få fat på det i midten. 

S-krogene er til at hænge tasker, bælter, paraplyer og andet på. Smid eventuelt et stofstykke over det hele, så det ikke bliver superstøvet.

Hængekøjen hænges derefter op med dit solide reb på skrå under sengen og kan også udmærket fastgøres med råbåndsknob. Sengeskabschilloutområde. Til folk der er mnimalistiske på pengefronten, men ikke på indretningsfronten.

Nu bor jeg hos Kira

Sengen er samlet helt og med ekstra støtte fra et hjemmelavet kryds bagpå i patentbånd fra silvan. Den har fået sådan et lidt industrielt præg, men er til gengæld meget mere stabil.
Tøj og bøger er lagt på plads i kommode og i  det oversavede skab. Jeg har tryllet et skrivebord frem af en af skabsiderne, fra del del, der blev savet fra, en kommode og nogle ølkasser. Det er langt og med god plads, men til gengæld så højt at jeg bogstaveligt talt sidder med hagen på bordkanten i en normal stol.
Mit nye værelse er forbløffende magen til det gamle, blot med mere plads pga færre ting.

Der mangler kun min reol, som ikke kunne være i bilen og en høj barstol, så jg kan kigge over skrivebordskanten. Den må jeg ud og klunse et eller andet sted. Hvis nu nogen vil med ud og have en øl og distrahere bartenderen? Nå nej, det må man jo ikke. Biva, Ikea, byg-selv.
Det er næsten lidt værre med reolen, for hvor pokker finder jeg en der er rigtig voksen, og både har kørekort og kan fremtrylle noget at køre i, hvori der kan være en halvanden meter lang reol?

Så skal jeg bare sætte ski og vandreudstyr og ekstra køkkensager ned i kælderen. Eller lægge mig i hængekøjen. Det er ret trættende.

Hjem 2.0

Nu bor jeg hos Kira, Nøglerne til kollektiver er afleveret og alle mine ting er flyttet herover. Jeg har leget med det store puslespil (altså min seng) det meste af dagen, og puttet filtstykker mellem alle samlinger, så den måske knirker lidt mindre. Mit skab er savet midt over i pladsbesparelsesiver, og selvom jeg har sorteret otte kasser fra har jeg stadigvæk utroligt mange ting.
Værelset er stort set magen til mit gamle, og da jeg også har boet på Nørrebro før - for syv år siden, lige rundt om hjørnet - føles det lidt som om jeg ikke rigtigt har flyttet mig i virkeligheden.
Nå. Der skal ryddes op. Indeni og udenpå.

dag 21; et øjeblik

For nogle uger siden kom jeg hjem en lørdag aften og skulle lave mad og køkkenet lignede noget der var løgn. Det havde det gjort i noget tid og da jeg rakte ind i skabet efter en stegepande, var den beskidt. Da jeg skumvredt marcherede ind i stuen og i et arrigt og sikkert skingert toneleje spurgte hvem fanden den idiot var, der havde puttet beskidte stegepander i skabet, blev jeg mødt af tre sofakartofler, der kun kunne sige uartikulerede "hhmmm?" lyde.
lige der havde jeg kraftedme fået nok og skrev til Kira for at høre om hendes ekstraværelse stadigvæk var ledigt, hvilket det var, dagen efter tog jeg ud og kiggede på det og aftalte at jeg flytter ind.

Nu er jeg sådan en er eksploderer mere som en geysir end som Eyfjallajökul, der kun gør det en gang hvert århundrede, men til gengæld lader aske og surhed hænge i månedsvis. Jeg blæser bare damp ud med jævne mellemrum og hvis man står lidt på afstand, er det ofte underholdende at kigge på, men hvis man kommer  for tæt på, er det en ret destruktiv kraft.
Siden jeg egentlig godt kan lide de mennesker jeg bor sammen med, og godt gider være venner med dem, men ikke kan finde ud af at være venner med deres rod, virkede det som en listigere idé at flytte ind hos Kira, der har en holdning til opvask, som ligger tættere på min egen. Ivan har allerede fundet en ven, der mangler et sted at bo, og overtager mit værelse, så det har alt sammen vist sig til det bedste.
Vi ryster posen med filosoffer, og det kom der kollektiv + bofællesskab ud af.

skriveøvelse dag 20; denne måned

Speciale - usjovt. Intet andet.
Træning - hårdt, men livsnødvendigt for mentalhelse (og klub-VM)
Flytning - impulsivt og lettende

Noget jeg fortryder II/weirdshitiown.com

Jeg er ved at rydde ud herhjemme i kollektivværelset af særlige grunde der ikke skal afsløres helt endnu, og hold da fest hvor har jeg mange underlige ting. Det er ikke en gang kun de særheder jeg har arvet fra farmor, men i allerhøjeste grad også mine egne underligheder. Gamle cykelnøgler og elektronik. Breve og dimser. Papirer og lønsedler fra halfemserne. En trilliard bøger. Hobbykreagejl og strikkegarn til en livstid.
Nu skal det ud og væk og gemmes på det underlige lagerrum i Glostrup, så jeg kan få et minimalistisk værelse med et skrivebord jeg kan sidde ved og plads til mig selv og mit hoved. Det er meget tiltrængt.

Marskandiserbutikken III (Hjælp! + kæft mit værelse kommer til at se underligt ud)

Ting jeg aldrig får brug for at købe resten af mit liv:

• tasker
• turbaner
• vaser
• bøger
• fiiint tøj
• strikkepinde
• smykker (hverken ægte eller falske)
• gamle sære dimser
• duge
• stofservietter
• kniplingsdimser til at lægge under vaser
• Silkelommetørklæder (m/ kniplingskanter)

Til gengæld mangler jeg en lejlighed. Helst med et stort skabsværelse.

Stjålen inspiration

Jeg snuppede den her i en oprindelig svensk udgave fra livetihelsingfors.
Så behøver man ikke selv være kreativt inspireret.

Køn: Kvinde
Bor: København
Bor sammen med partner: Tja, i kollektiv med Ivan, Adam og Kathrine

Hvem er bedst til tekniske ting i forholdet?
Computere og sådan? Ivan? I virkeligheden tror jeg faktisk vi er ude i at være lige dårlige...

Hvem er bedst til at lave mad?
Mig og Adam. Uden tvivl.

Hvem laver mad til hverdag?
Nu plejer vi faktisk at lave mad hver især, fordi vi er alt for omkringosfarende til at spisetider og andet passer. Desuden foretrækker jeg en varieret vegetarkost (ahøm), Kathrine spiser brun sovs og gris, Adam lever helst af and og coq au vin, og Ivan spiser porrer og blomkål med bacon og spaghetti (jeg har ham mistænkt for at det er den eneste ret han kan).

Hvem laver luksusmaden?
Solvej. Og kokke på restauranter, hvor min mor og Steffen inviterer mig hen.

Hvem gør rent?
Det er nemmer at sige hvem der ikke gør rent. Det er en, der lidt ligner en varulv.

Hvem renser afløb?
Adam. Går jeg ud fra. Han ejer lejligheden, og så er vi lige pludselig mindre kollektive.

Hvem er bedst til ombygninger?
Adam har stået for arrangementet med dobbeltgangen, så man kan komme ind på hans værelse uden at gå ind gennem mit. (Jeg laver en tegning en dag. Det er møj besværlig at forklare.) Jeg tror dog det primært var håndværkere, der byggede. Undertegnede her kan faktisk godt være ret praktisk med en skruetrækker. Jeg har imidlertid kun hængt et vægskab op indtil videre.

Hvem står for indretningen?
Ikea + efterladenskaber fra vores forældre. Kan det kaldes indretning? Der er intet, der matcher. Hvis vi lader som om det er med vilje?

Hvem har mest tøj?
Kathrine. Jeg er nok nummer to. Men Ivan er mest forfængelig.

Hvem tjener mest?
Hah! Ivan vil hellere drikke øl og lege poet end at arbejde, og mig og Adam er fallerede filosofistuderende.... Kathrine?

Hvem tager oftest initiativ til sex?
Altså, så kollektive er vi ikke!

Hvem hygger mest (ok, der stod mysa i den svenske version, hvilket kan oversættes til en mere intim form for hygge, men se ovenstående svar)?
Alle. På måder, der ikke er fysisk intime, udover skuldermassage.

Hvem ringer mest?
Vi ringer ikke så meget til hinanden. Til gengæld skriver vi til hinanden på facebook fra hvert vores værelse. Desuden har vi tavlen i køkkenet.
Citat: "Drik kakako med sugerør! Snif coke med øret! Spis pandaer!" senere omformuleret til: "Løg, Vask op! Spis pandaer!", hvilket ledte til " Vask op! Vi er syge!"
Der var nok nogen der havde spist en panda. Måske med løg og coke.

Hvem SMSer mest?
Kathrine

Hvem fester mest?
Os alle. Fortrinsvis sammen.

Parmiddage?
Eh, vi holder filosofsommerfrokost i aften?

Hvem er mest nervøs for at møde den andens venner?
Vi e meget kollektive omkring vores venner.

Forældre?
Min mor er vist den der kommer mest. Helst når Palle er i udlandet og hun keder sig. De andre er ikke særlig bange for hende. Mere for mig, fordi jeg vil have at der er nogenlunde rent, når hun kommer.
Adams bor lige ved siden af, så han tager over til dem. Ivan tager også ud til forstaden til søndagsmiddage. Kathrines familie er jyder.

Hvem kan bedst lide børn?
Ivan?

Min partner(e)s interesse?
Adam: poker, øl, tung musik, sværtfordøjelig viden
Kathrine: mænd, øl, fine kjoler, veninder, fredage, slasherfilm, samleobjekter
Ivan: kvinder, fredage, øl, tung musik, letfordøjelig viden

Mine interesser:
Udendørssport, fine kjoler, øl, fredage, letfordøjelig viden, der fremstår som svær, rejse, læse.

intervention

Har lige smurt chokolademadder og lavet the til mine medkollektivister, der så skummel skrækfilm. De trængte til at blive holdt i hånden.

Så hjælper vi hinanden II

Stine fra StineStregen bliver hjemløs fra 1. maj - kender du nogen, der udlejer en lejlighed i Århus C? Så kontakt Stine. Læs mere her: http://www.stinestregen.dk/2010/04/sger.html

Godt nok er min danske identitet stærkt knyttet til København, men da jeg faktisk er begyndt at få læsere udover venner og familie, kan det være nogle kan hjælpe.
Så får I også et billede af den lækre stinest(r)eg, og jeg kan leve lidt op til mine hippieidealer.

fællestorsdag

specialeskrivning
specialevejledning
åbenbarelse i toget
indkøb
rengøring & oprydning
rødvin
grydesteg
rødvin
tv-bitching
mere rødvin

Og strejken fortsætter

Adam opgav først og ryddede op i køkkenet (man mistænker at han har lugtet lunten. Muligvis læser han også blog.) da der var ved at se rigtigt grimt ud efter fællestirsdag, som egentlig mest blev fællesbio og ikke så meget fællesoprydning.
Ellers har Kira tipset mig om at man kan jo sætte det beskidte ind på værelset, hvor Nogen bor. Hun øver sig i at få sine brødre til at rydde op efter sig selv. Åbenbart er Nogen og et par knægte på 12 og 14 på samme niveau.
Og Nogen fik heller ikkke lov til at få grøntsagstærte forleden, fordi han ikek bidrog til fællesskabet. Så kan han lære det!

Pigerne mod drengene

Sædvanligvis er jeg glad for at bo i det lille kollektiv. Bare så det er på plads. Men der er altså nogle ting som jeg er meget lidt glad for. Andre menneskers rod og opvask for eksempel. Jeg gider ikke gøre rent efter andre. Hverken venner, kærester, samboere, børn, gamle - hvis de rent fysisk ikke kan, så kan vi godt snakke om det. Ellers er det bare dovenskab, og makker, jeg kan bare godt vise dig hvordan en støvsuger virker, hvis du ikke ved det!
Jeg er ikke den eneste der er pænt træt af andres opvaskebunker, så mig og Kathrine er gået i strejke. I to uger fremover, hvoraf jeg er på skiferie i den sidste, så der skal Kathrine være standhaftig alene. Vi vasker kun op efter os selv. Vi tømmer ikke opvaskemaskinen (nu har jeg tømt og fyldt den omkring 3-4 gange sidste uge. Hvis vi skiftedes, burde det ikke være nødvendigt at jeg gjorde mere end to gange om ugen), jeg planlægger at shoppe en pigeskraldespand, og så laver vi nok ølkøleskabet om til pigekøleskab. TIl næste fællestirsdag har vi (mig og Kathrine) bestemt at vi støvsuger og vasker gulv, og måske bytter pant til ting vi mangler. Salt og sådan. Så kan drenge have deres rådne bananer i fred. Og hvis de vælger at de ikke gider gøre rent, håber jeg de får botulisme.

Om det virker? Nej, det virker ikke. De kommer ikke mirakuløst til vaske op bare fordi alting stabler sig op i køkkenet. Ikke før der mangler tallerkner. De gør nok ikke rent på badeværelset af sig selv før der er gået to måneder og man kun kan opholde sig derude iført gasmaske. Det er en demonstration. For de kommer til at opdage hvor klamt der er. Hvor meget der roder. Den ene af dem gør i hvertfald. Vi har næsten vores eget lille ordsprog her i kollektivet. "Der er nogen der roder/efterlader opvask/madrester/tomme vinflasker overalt!" Og vi ved godt hvem nogen er. Mine venner ved også godt hvem nogen er. For når man kun er fire menensker, så ved man godt hvem der roder. På et tidspunkt ender vi nok med at være tre mod en.
For tja, hvis nogen ikke gider bidrage til fællesskabet, så gider fællesskabet på et tidspunkt heller ikke længere bidrage til nogen. Et kollektiv er et samfund i miniature, og det her samfund har god, lang vilje, men hård justits når den misbruges.
Ellers er det nemlig ikke længere noget fællesskab, hvor man har valgt at bo sammen, fordi man synes at det er sjovest, men en tvungen nødvendighed, hvor man helst vil slippe af med resten og have det hele for sig selv. Og hvis det viser sig at vi er ude i det sidste, så vil jeg ikke lege med mere. Så vil jeg hellere finde et sted at bo hvor man bor sammen fordi det er sjovt, og ikke fordi det er den nemmeste måde at tørre lorten af på andre.

Kollektiv staves d-e-l-e

Det er jo ikke sådan et idealistisk kollektiv jeg bor i. Det er et temmeligt tilfældigt kolektiv, der er endt med at være sat sammen af nogle ret fantastiske mennesker, der ser film sammen, laver risotto med mere parmesan end ris, planlægger ture til Berlin, tager på rocken og drikker for mange øl og holder svinesøndag dagen efter, drikker the og strikker strømper, går ture langs vandet og i parken, rydder op efter hinanden og låner appelsiner og broccoli og knækbrød af hinanden, sidder under det samme tæppe i sofaen, går med mustacher og balkjoler om mandagen og har små mærkelige, hyggelige vaner, som man kun lærer at kende når man har boet sammen i lang tid og ikke skal imponere hinanden overhovedet, men bare er hjemme.

og hvad der ellers sker

efter kontortid ser vi "the talented mr. Ripley", drikker guldøl og diskuterer fotografiets muligheder. Samt mange andre ting, deriblandt livestreaming af kollektivet, negre og jord-og -betonlebber. Ganske uden fordomme. Jeg kan godt lide at bo her.

Jul før jul

Mandage lige før ferien skal lige have lidt ekstra gas, så derfor holdt Kathrine og jeg fin-kjole-og-overskægsmandag. Kathrine fik partyboy overskægget, der matchede hendes nyindkøbte yndighed. Jeg blev til skurken.


Så lavede vi chokolader i massevis til julegaver.



Et par dage senere sad vi ved det samme bord og pakkede julegaver ind i avispapir og sejlgarn på samlebånd, og stemplede det alt sammen med hjerter og tøjfarve.


Lillejuleaften fandt vi den allerstørste gryde frem og lavede gløgg. Den var ikke særlig god. Heldigvis havde Kathrine stadigvæk tyske øl, så drak vi dem istedet for. Og spillede Tekken 3 på hendes gamle nintendo. Adam endte med at blive et rensdyr.


Jeg og Kathrine fandt overskæggene frem fra i mandags, og tilføjede en lille hat.

Og når man så har fejret jul er en enkelt aften helt alene i kollektivet med thepunch, chokolade og småkager ikke at foragte


Så kan man sidde og læse helt i fred og ro

Apropos hurra

Så har Ivan fået kopieret sin nøgle (til erstatning for den han smed væk), så nu slipper jeg for at stå op og lukke ham ind når vi er A) begge to fulde B) han fuld og jeg træt, C) han fuld og jeg fuld og lige gået i seng.

i øvrigt

så er det lykkedes mig at fiske brødristeren op fra skjulet bag køleskabet. Til stor underholdning for vores naboer. Men mig iført natkjole, halvt ovenpå køleskabet, ifærd med at fange en brødrister med fiskestang og krog; jeg kan godt forstå at de grinede og vinkede...

Fiilis

jeg havde helt glemt at det var fællesonsdag idag, så da jeg kom hjem fra uni klokken kvart i syv, stod der to rare drenge og havde gjort rent og lavet mad. (godt nok skulle toilettet så vaskes af undertegnede, men det er ok.)

Flatmates er helt klart meget bedre!