Venner med talenter II

Camilla var iøvrigt helt fantastisk på sin debutkoncert! Hun spiller vist ret meget den næste måneds tid. Se og hør mere her og her. Bliv venner med hende på facebook, hvis du vil inviteres med næste gang.
Resten af aftenen fortsatte med øl og hygge og sludder & sladder, til klokken blev to og nogen vil videre og vi ikke kunne blive enige om hvor videre var, og jeg tog hen og sov. Hos én, der er rar, og laver morgenmad til mig og klapper mig på hovedet, når livet er hårdt.

Venner med talenter

Den 28 spiller Camilla på børneteateret på staden klokken 21. Jeg synes du skulle komme derud og høre hende, og måske drikke en øl med alle os fra  kollektivets festklub, der også kommer derud.

Nina på udflugt

Jeg nåede at se Rasmus, der med store armbevægelser, højt til loftet og tæt på virkeligheden fortalte røverhistorie om vandreture på New Zealands længste strande og højeste bjerge, Happy Island og potplantager i Caribien, krydret med øl og rødvin og mad og fotografier og kort udover hele bordet.
Jeg holdt også et oplæg om ligestilling, feminisme, filosofi og rekrutterings- og kommunikationsstrategier for 10 forbløffende interesserede studerende og undervisere på SDU, med kun let tåget hoved. Der var rigtig diskussion bagefter, og liveros og mailros, og jeg har jo faktisk lavet et speciale der kan bruges. Det var rart.
Om eftermidagen endte jeg og Kira på Odenses hyggeligste cafe i Vindegade, hvor jeg sad dagen før med Rasmus. Nu fik vi bare selskab af Rolf, der lige er fyldt 29 og lider af akut aldersparanoia. Da vi havde drukket litervis med te og snakket om kærligheden og dumme overboer og missekatte og arbejde og alt det andet, der skal vendes med venner, man ikke ser så tit, var det på tide at tage toget hjem, og både mig og Kira var så trætte af at have været ude at opleve at vi sad og sov på hinanden hele vejen hjem til København, spiste tærte og gik i seng klokken 21.30.

dag 21; et øjeblik

For nogle uger siden kom jeg hjem en lørdag aften og skulle lave mad og køkkenet lignede noget der var løgn. Det havde det gjort i noget tid og da jeg rakte ind i skabet efter en stegepande, var den beskidt. Da jeg skumvredt marcherede ind i stuen og i et arrigt og sikkert skingert toneleje spurgte hvem fanden den idiot var, der havde puttet beskidte stegepander i skabet, blev jeg mødt af tre sofakartofler, der kun kunne sige uartikulerede "hhmmm?" lyde.
lige der havde jeg kraftedme fået nok og skrev til Kira for at høre om hendes ekstraværelse stadigvæk var ledigt, hvilket det var, dagen efter tog jeg ud og kiggede på det og aftalte at jeg flytter ind.

Nu er jeg sådan en er eksploderer mere som en geysir end som Eyfjallajökul, der kun gør det en gang hvert århundrede, men til gengæld lader aske og surhed hænge i månedsvis. Jeg blæser bare damp ud med jævne mellemrum og hvis man står lidt på afstand, er det ofte underholdende at kigge på, men hvis man kommer  for tæt på, er det en ret destruktiv kraft.
Siden jeg egentlig godt kan lide de mennesker jeg bor sammen med, og godt gider være venner med dem, men ikke kan finde ud af at være venner med deres rod, virkede det som en listigere idé at flytte ind hos Kira, der har en holdning til opvask, som ligger tættere på min egen. Ivan har allerede fundet en ven, der mangler et sted at bo, og overtager mit værelse, så det har alt sammen vist sig til det bedste.
Vi ryster posen med filosoffer, og det kom der kollektiv + bofællesskab ud af.

Det bliver et godt år

2010 sluttede med en af de hyggeligste og sjoveste fester jeg længe har været med til.

(men har I også bemærket at alle fester er blevet til gode fester her på det sidste selvom der er færre af dem?) På trods af, eller måske netop på grund af en høj grad af ædruelighed fik vi rent faktisk talt med hinanden om fjollede ting og vigtige ting og ting, der var spændende for teenagerne og ting der var spændende for de gamle - a.k.a. os på 26+. Vi spiste til det stod ud af ørerne, smurte hinanden ind i glimmermakeup og legede antikapitalistisk pakkeleg, hvor man kun må tage ting med, der allerede bare ligger derhjemme og flyder, og jeg var hende der tudede af grin over Solvej, der pakkede en gammel dykkermaske og et tandpastafarvet cardigansæt op og Lars, der fik alt dullegrejet, hvorefter de begge to iførte sig herlighederne.

Nytårsmorgen spistes der brunch og jeg lokkede nogen med ned og havbade i hullet i isen ved Kvik. I dag gik jeg ned og trænede og ned og kiggede på vandet og solnedgangen, der var helt kamprosa og dunkelblå.

Og nu, nu er årets første rigtige måltid maskintorsk med laks i stedet for torsk, og i aften skal glimmeret af og i morgen er det et nyt blankt år, der er begyndt med verdens flotteste solskin og jeg skal bare lige skrive lidt mere på specialet og så er 2011 helt mit til at lege med.

Godt nytår!

Der kommer ikke store overvejelser om det forgangne år. Det har jeg ikke tid til, og det er nok mest kendetegnende ved dette år; jeg har ikke haft tid til at lave alt det jeg egentlig gerne ville.

• For mere tid i 2011
• Forhåbentligt også lidt flere penge
• Og højere almentrivsel.

Og nu vil jeg hoppe i festpyjamasen, farvelægge mit ansigt en smule, pakke blinis m/ alt godt fra havet ned og begive mig til ædruelig nytårsfest med antikapitalistisk gaveleg. Fordi jeg gider bare ikke alt det der hejs i år.

Serviecemeddelelse til folk, der også kender mig i virkeligheden

Jeg har lagt min telefon i en lejlighed, hvis ejer og nøgleindehaver er taget på juleferie i Aalborg. Kontakt mig her i kommentarer, på facebook eller skype. Min telefon skulle gerne være mig i hænde d. 26 om aftenen. Jeg kan dog godt sende web-sms'er. Muligvis også modtage. Spændende og eksperimentelt.

Glædelig jul, når nu jeg ikke kan ringe og sige det.

Og det var weekend

Fredagens optur: nogen tog mig med til mojo og høre blues.

Lørdagens optur: nogen tog mig med i biografen og se rare exports

Søndagens optur: skitur i dyrehaven.

Weekendens pinlighed: få påpeget af 35-årig, der låner badeværelset, at man muligvis bør overveje at vaske badeforhænget fordi det ligesom er lidt, øh, klamt?

Weekendens øv:

posthuset lukkede lige for næsen af mig, da jeg skulle hente min bog

jeg er virkelig dårlig til at beregne størrelser når jeg skal strikke julegaver, og ender uværgeligt med at pille lige så meget op, som jeg strikker.

Skriveøvelse; min bedste ven

Heldgivis har jeg en del venner, og heldigvis er det ikke længere som i folkeskolen, hvor man det ikke lod sig gøre at have flere bedste venner. Jeg har en håndfuld, der er allertættst på, dem jeg kan være alvorlig med, fjollet med, tale i timesvis eller sidde og glo fjernsyn og spise lakridser fordi man er alt for træt til noget osm helst andet. Dem, der kan forstå min fascination af fjollede ting, og som ikke finder udenfor deres abstraktionsivau at man kan være interesseret i både styrketræning, franske film og fjollede prinsessekjoler, hvor jeg kan være mig selv, uden at kun skulle være den præsentable del.

Dem jeg holder allermest af.

Julegaver

Jeg ved godt, det er for tidligt at tale om jul nu. Men hvis nu det var sådan at vi sagde at jeg strikker flertallet af mine julegaver fordi:
A) jeg er fattig
B) jeg pendler med tog til RUC hver dag i 45 min.

Hvad ville du så gerne have?

• sokker
• tørklæde
• vanter
• hue
• hyggefutter

Det bliver primært stribet. Man kan godt ønske farver og mønstre, men der er få garantier, jeg kan kun ret og vrang. Og det ser helt sikkert hjemmelavet ud.

Husk at der var sommer

Kajaktur i Sverige - vi var i Jarnavik naturreservat 200 km nord for malmø og lejede kajakker hos paddelkompaniet

Fra venstre: Morten, Louise, Jakob, Gunnar, Tina, Nina (altså mig), Nicky og Jakob.

Blankt hav at ro på

Små skærgårdsøer at spise frokost på

Mere hav

Trangiakøkken og nyplukkede brombær

Øer at sove på og mennesker at hygge sig med

Lejrplads

Solnedgange

Beundres fortrinsvis udendørs med et glas rødvin eller en kop varm kakao

Nattebål

Og det er i øvrigt Jakob der har taget billeder.

Hjemvendt fra sneen

Jeg er kommet hjem igen, dog foreløbig uden billeder - den der blåtand på mit kamera og min computer er blevet uvenner med hinanden.
Det var dog et meget hyggeligt besøg, hvor jeg nåede at se Katarina, men desværre ikke Helene, der skulle arbejde, og de er jo efterhånden de veninder jeg har kendt i allerlængst tid, men ser allersjældnest og alligevel har vi kendt hinanden så længe og så godt at der ikke er de pinlige pauser, hvor man ikke ved hvad man skal gøre, selvom vi ikke har set hinanden i noget nær et år.
Oppe i min faders hytte, der er lille og rød og har græs på taget var der lidt køligt til vi fik ordentlig fyr på petroleumsovn og pejs, og så blev der til gengæld også meget lunt. Den ligger i sommergræsningsfeltet, hvor det stadigvæk er brunt og vådt norsk efterår, men tager man bilen fem kilometer opad bjerget og går en lille tur, så kommer man op til sneen og tåget vinter. Der er også en fiskeelv og badekulp (dog kun egnet til sommerbrug) og en lokal top, hvor man kan gå op og beundre udsigten.
Vi var mest helt lavpraktiske og beskæftigede os med at gå ture, tænde op, lave mad, rette døre op, male vinduer, sætte wirer fast for vinteren, klippe græs og fjerne småbirke fra taget, male vinduer og andet småtteri, der skal ordnes i sådan en hytte.
Søndag kørte vi ned igen, og mandag formiddag var jeg hjemme til en fin solskinsdag og kedelige kontorting.

Reklame, antireklame og snart weekend

Jeg drager til den forjættede by Odense og tager på fisketur med min yndlingsrolf i morgen.

Først skal jeg nu lige til semesterstartsforelæsning med KiFF på KUA og interviewe Esther og lytte til Dorthe Jørgensens vise ord. Det foregår fra klokken 14 i lokale 27.0.9. Der er reception og pindemadder bagefter.

En helt anden ting er at jeg kommer fra en meget behåret familie og derfor er Den Heldige Lyse, så min moustache er blond. Dog fjerner jeg den sådan lidt af og til, når den bliver for bemærkelsesværdig. Det kan dog ikke anbefales at bruge veets voksstrips til ansigtet. Det var lidt ligesom dengang man var fem år gammel og blæste hubbabubbatyggegummibobler og de sad fast udover hele ansigtet og i håret. Komplet med farve og lugt. Jeg er meget hårfri nu, også på uplanlagte steder. Og lidt klistret.

Turbanparty - nu med billeder

Vi fyldte lejligheden med alle de bedste menensker vi kendte.

Lavede underlige drinks.

Nogen var ikke så glade for dem.

Nogen var gladest for karamelkringle og te.

Nogen havde taget sjove hatte på.

Nogen dansede trommedans i stuen.

Andre fjollede i sofaen.

Jeg holdt tale for folket.

Og de lyttede begejstret

og sang fødselsdagssange for mig!

Og der er flere billeder! Vil I have flere billeder?

Ting jeg gør

• Læser roman den halve nat, så jeg glemmer at stå op morgenen efter og først vågner klokken elleve, når det alligevel er for sent at tage på RUC.
• Skriver forskningsinterview ind og synes det er så kedeligt at jeg ender med at google Tara Patrick, fordi nogen har skrevet on hende i en blog, og der står man ikke skal google hende, når man er på arbejde. De har ret.
• Glemmer at hælebaren lukker klokken 17.30, så jeg ender med at have min farfars ridestøvler med ned i roklubben.
• Aflevere en bog til tiden for første gang denne måned.
• Ror ni kilometer i kajak på blikstille vand i Øresund med gylden solnedgang.
• Sms'er min mor for at bede hende om at tage jord med i morgen, til når hun kommer til fødselsdagskage. Fordi jeg vil prøve at plante en bid ingefær, der har ligget i vores store morter og spiret. Det er da klart.
• Spist alt for meget chokolade og lakrids.
• Og synes stadigvæk at det er meget kedeligt at skrive forskningsinterview ind.

Hip Hurra!

Idag er det nemlig Ninas fødselsdag og alt det der halløj. Jeg er dog blevet så gammel efterhånden, at det vist mest er mig selv, der synes det er vigtigt med fødselsdage, til gengæld er jeg stadigvæk lige så begejstret for muligheden for fest og gaver som en femårig.
I hvertfald skal jeg ikke noget særligt i aften, så hvis der er nogen der har lyst til at tage mig med ud til varm kakao og boller, er det helt i orden med mig.
Men nu holder jeg også fødselsdagsfest i morgen, fordi det passer bedre med fredage, og der vil være en 14 sider lang drinksliste med mærkværdige drinks, turbaner og hatte til de 14 første gæster ud af de nogen-og-tredive der kunne komme, pølsehorn og fødselsdagskringle og festligheder generelt.
Så hvis nu du ikke har noget at lave i morgen aften, er det mig der gi'r.

Det' en bytter - muligvis forældreuegnet

Nåmen, jeg har kommet til at kysse lidt på en dreng på det sidste. Det er der i for sig ikke noget voldsomt usædvanligt i, denne gang var det bare én, som jeg nødvendigvis ville komme til at se igen uanset hvad. Det kan jo være lidt problematisk, og det var det også, for det skulle være lidt hemmeligt og sådan.

Dog fandt vi efter en weekend med temmelig intenst samvær ud af at vi kan ret godt lide hinanden, men nok ikke på den måde. Så jeg var ude og foretage verdens mest hyggelige breakup, og har ikke længere nogen at kysse på , men til gengæld vistnok en ven. Og det synes jeg faktisk er ret ok.

De havde også øl og chokolade

jeg kom til at tage på kajaktur med roklubbens kajakteam. Torsdag aften skulle jeg egentlig have været til racerkanintræning, så vi kan vinde over studenterne inde ved sidden af, når der er svanemøllematch i morgen. Men en fra holdet havde aflyst på grund af panik på arbejdet, og så kunne vi pludselig slet ikke komme ud at ro, og var på vej ind til de temmelig kedelige ergometre.

Dog blev jeg reddet af kajakholdet, der stod og skulle til Sverige og havde en aflysning på grund af sygsom, og dermed en kajak og teltplads i overskud. Så da de spurgte om der var nogen, der ikek skulle noget den her weekend og gerne ville med, rakte jeg hånden op og sagde 'Hér!'.

De gav mig en halv time til at pakke, og torsdag aften stod jeg så på en campingplads i Sverige, istedet for at sidde og skrive interview ind.

Fredag formiddag roede vi udover den svenske skærgård, spiste madpakker på en lille ø, fandt en anden lidt større ø med bålplads og dasplads og slog telte op for natten, spiste gryderet, drak rødvin og bålede.

Lørdag gjorde vi det hele en gang til, og søndag fortsatte vi til den aftalte afhentingsplads, og øvede grønlændervendinger, mens vi ventede på at blive hentet. Jeg øvede mig mest på at komme ned i vandoverfladen og skubbe mig op igen uden at ryge hele vejen under.

Det er trods alt første gang jeg er ude i kajak, siden dengang da jeg var lille og min far tog mig med, og jeg har ikke været med til anden træning end entringsøvelser i havnen en enkelt gang.

Heldigvis er havkajakker taknemlige, og vejret var så godt at alle min fregner er regenereret fra de sidste ugers regnvejr.

Og det var så meget sjovere end at sidde og skrive speciale; og jeg ville slet ikke hjem igen. Ikke engang selvom jeg havde pakket fleecepose istedet for min kolonorme -20grader-soveposer og ventilen i mit liggeunderlag er afgået ved døden.

Selvmål

Jeg skal til kajakentringsøvelser på lørdag. Rotræning søndag, efterfulgt af en udflugt i fuld firspring til Ørestadens parkouranlæg med Henrik d. 2 (som jeg gik hen og blev venner med efter Finland. Jeg er også blevet bedre til kommasætning).
Og på mandag er jeg blevet overtalt til at løbe DHL-stafet med filosofferne. Det er måske ikke så underligt, at jeg synes jeg er lidt træt i benene her på det sidste. Eller at jeg ikke kan huske hvad man laver, når man bare er hjemme og ikke skal noget.
På den anden side giver det plads til flere ispinde med mørk chokolade og orange-smag.

Våd weekend

Der var kanindåb i alle fire roklubber ned langs strandvænget i lørdags, med slisker ned i havnen og besøg af Neptun, hans kone, hendes makrel, kannibaler og andet godtfolk.

Femogtyve rokaniner fra kvik blev smurt ind i tang, sennep & ketchup og hældt i havnen. Bagefter hævnede vi os og smed neptun og Co i havnen.

Så var der varmt brusebad og omklædning til gallafest med mad og uddeling af priser og dåbsbeviser og øl og shots indtil baren blev tørlagt og vi gik over til DSR og prøvede at tørlægge deres bar. Om det skete, ved jeg ikke, for på et for mig ukendt tidspunkt blev jeg fulgt hjem ("Nina, kan du godt cykle?" "Jada, schefølli ka jar schykle!"), uden dåbsbevis og dermed i risiko for at skulle gentage hele molevitten næste år.

Og om søndagen vågnede jeg klokken to og skulle ud at ro klokken tre. I regnvejr.